En grøn Bali-student

I forrige uge afsluttede vores ældste, Frederik, High School på Green School Bali med en TED-talk præsentation om sit grønne tech start-up, Dungbeetle. Det har ikke altid ligget i kortene, at han skulle stå der og stråle af mod og håb for fremtiden, mens han passioneret talte om arbejdet med biodiversitet, biogas og grønne investeringer. 

Du kan læse mere om hans start-up, som er en slags AirBnB portal for små grønne eco-projekter HER
 
Frederiks ønske om at gå på Green School, var en af de primære årsager til, at vi flyttede til Bali. Hans umiddelbare begejstring for skolen fra dag 1, betød at han hurtigt ytrede et stort ønske om at få lov til at færdiggøre High School her. Skolens læringsmiljø og fokus på entreprenørskab og bæredygtighed fangede ham på en god måde. Det var betydningsfuldt for os, fordi hans bekymringer for klimaforandringerne har fyldt meget i vores familie gennem hans barndom.
 
I sin TED-talk kom han selv ind på, hvordan han som otte-årig sad klistret til tv-skærmen og så regnskoven i Amazonas gå op i flammer. Han var rædselsslagen, fordi ingen syntes at gøre noget.

Jeg husker de mange bange snakke, vi havde på sengekanten dengang. Snakke om, hvordan verden ville se ud, når han blev stor. Jeg husker min trang til at fortælle ham, at alt nok skulle blive godt, at han skulle stoppe med at græde. Snakke som jeg nu ved, at vi ikke var de eneste, der lagde ører til. Der er mange forældre i samme situation, måske er bekymringerne ikke lige Amazonas, men uddøende hvaler eller...
 
I et globalt studie fra 2021 med over 10.000 unge respondenter fordelt over ti forskellige lande på tværs af kontinenter, svarede 60 procent af de unge, at de var meget eller ekstremt bekymrede for klimaforandringer. Halvdelen frygtede for deres families sikkerhed og over en fjerdedel tøvede med selv at få børn på grund af klimaforandringerne.


Lukker vi ungerne ned eller åbner vi op?
 
Der på sengekanten for 10 år siden, triggede Frederiks klimabekymringer min egen følelse af magtesløshed. Jeg gjorde mit bedste for at lade ham være i følelsen og rumme bekymringerne sammen med ham i stedet for at lukke ham ned. Dengang vidste jeg ikke, hvad det ville føre til. Jeg vidste ikke, at Frederik som 18-årig selv ville blive en del af løsningen på nogle af de klimaforandringer, som dengang gjorde ham ude af den.
 
På en af mine første yogauddannelser i New York for snart mange år siden, sagde vores lærer, at børn hvis forældre dyrker yoga, er heldige. Og hun har ret for yogaen hjælper med at regulere os.

Det er særligt, når vi ikke selv har svarene, at vi let kan blive overvældede og lukke ned, fremfor at åbne op. Det er så nemt at feje ukomfortable følelse væk og ikke forholde sig til dem. Det er derfor den daglige praksis på yogamåtten er så vigtig. Når vi tager ansvar for og evner at rumme vores egne følelser, kan vi som forældre også bedre rumme vores børns og tilbyde dem et roligt nervesystem, som de kan læne sig ind i og sam-regulere med. Og det er nøglen til at kunne rumme vores børns frustrationer og bekymringer fremfor at lukke dem ned og fortælle dem, at det skal de ikke bekymre sig om. 

At tage ansvar for et balanceret nervesystem er en del af den stille revolution. 
 
Hvis du søger inspiration til, hvordan du kan gøre netop det, så deler jeg forskellig inspiration på bloggen til selvregulering og grounding. Hvilket også kan være relevant her i ferietiden, hvor rammerne måske er anderledes end ellers:

 
6 beroligende yin-stillinger finder du HER 

Tips til at grounde dig selv finder du HER  

Tanker om bevidst forældreskab finder du HER

Hvis du selv er blevet nysgerrig på, hvordan du kan lære at regulere dit nervesystem, så kom med mig næste gang jeg byde velkommen på yogamåtten. Du finder mine kommende events HER.

KH Trine x