Skip to content

Article: Digital Detox: 3 måder til at nedsætte dit digitale forbrug

Digital Detox: 3 måder til at nedsætte dit digitale forbrug

Digital Detox - 3 måder til at nedsætte dit digitale forbrug // TRINE HEDEGAARD

Den højeste form for kærlighed vi kan give andre, er vores opmærksomhed. At få et andet menneske til at føle sig set og værdsat. Men hvis du er som de fleste af os, så tjekker du din mobil cirka hver 6. minut. Ja, den er god nok, det bliver i gennemsnit til, at du hiver telefonen frem 200 gange om dagen. Hele 25% fortæller, at de bruger mere tid online end på at sove (kilde: The Telegraph).

Mange af os er ude i et digitalt informations-overload, hvor vi er blevet afhængige af at være på. Flere og flere studier peger på, at den konstante stimulering sætter sig i vores nervesystem og påvirker vores fysiske og mentale sundhed negativt. Vores digitale uvaner går ikke bare ud over nærværet i vores relationer, men påvirker også vores søvn, hukommelse, produktivitet og evne til at koncentrere os i længere tid ad gangen. 

Min personlige afhængighed

Siden jeg tog på mit første silent-retreat for små 10 år siden, hvor det blev lysende klart, at jeg havde et usundt afhængigheds forhold til min mobiltelefon, har jeg eksperimenteret med mit og familiens digitale forbrug.

Hvorfor fortæller jeg dig om det? Fordi digital detox har givet mig selvindsigt og hjulpet mig med at skabe rammerne for en nogenlunde balanceret og fredfyldt sam-eksistens med min smartphone, og det online-liv og alle de muligheder den ustandseligt frister med. 

Det var først for små 10 år siden, da jeg tog på mit første silence-retreat, at det gik op for mig, hvor afhængig jeg var af min telefon. Jeg havde gået og forberedt mig på, at det ville være udfordrende ikke at måtte tale i flere dage - men som småbørnsmor på det tidspunkt, var det faktisk lettere end jeg havde forestillet mig at finde mig til rette i et ordløst fællesskab med de andre. Hånden på hjertet så blev den helt store udfordring, at vi blev bedt om at slukke vores telefoner og lægge dem langt væk - og først finde dem frem igen, når retreatet var slut.

De første par dage var fuldstændig forfærdelige. Jeg havde både fysiske og mentale abstinenser. Men efter et par dage begyndte en ny ro at sænke sig over mig, som jeg ikke havde oplevet i meget lang tid. Da retreatet var slut, satte jeg mig for at begynde at eksperimentere med mine digitale vaner. Herunder deler jeg 3 af mine bedste digitale detox tips:

3 måder hvorpå du kan give dig selv en digital detox:

1) En 12-timers detox: Fra kl. cirka 20 om aftenen til næste morgen er min telefon - sammen med resten af familiens telefoner - henvist til køkkenet, så de frister mindst muligt. Man sover klar bedre, når man ikke er online lige inden sengetid, og sandsynligheden for at man får fyldt op på intimitetskontoen er større, når man ikke sidder i sofaen med hver sin skærm.  

2) Gode digitale hverdags-vaner: Sæt nogle rammer for smartphone-forbruget derhjemme. Hjemme hos os betyder det bl.a. ingen mobiler i soveværelset eller børneværelserne efter sengetid, ingen mobiler ved bordet, når vi spiser, og i hverdagene har vi en aftale med ungerne om, hvor lang tid de må sidde med deres egen skærm. Vi har været rigtig glade for Ulla Dyrløv's bog: "Få styr på dit barns digitale verden: Guide til det gode onlineliv".

3) Længere perioder offline: Eksperter indenfor mental sundhed anbefaler, at vi tager regelmæssige time-outs, hvor vi er 100% offline for at give os selv en mental pause. Effekterne er direkte målbare. Ikke bare på vores velvære og stressniveau, men i høj grad også på hvilke centre af hjernen, der styrkes og aktiveres.

Det er blandt andet derfor, at jeg tager perioder omkring ferierne, hvor jeg øver mig i at lukke helt ned, så jeg kan være fuldt tilstede med familien. Ofte beder jeg min mand om at gemme min telefon, så jeg ikke fristes til lige at tjekke en nyhedsupdate, mine mails etc. - og det er nemmere, når den er ude af syne.

Derudover tager jeg regelmæssigt på retreats, hvor jeg efterhånden har lært at nyde stilheden. På de retreats som jeg selv afholder, er Digital Detox også en fast del af programmet, hvor jeg inviterer deltagerne til at overveje at lægge deres normale digitale vaner på hylden og mærke effekten i både hoved og krop. De fleste bliver overraskede over, hvor stor en forskel de mærker efter bare 3-4 dage, hvor de er mindre på.

Er du blevet inspiret til at ekspermentere med dine digtale vaner? Hvis du tager udfordringen op med et par dage i digitalt cølibat, så del gerne dine erfaringer med mig herinde.

Hvis du vil inspireres til, hvordan du kan tage flere omsorgs-pauser, så har jeg lavet en selvomsorgsguide, som du kan få her

 Du kan se mine kommende events HER

Kh Trine x 

  

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere

Yin Yoga Uddannelse med Trine Hedegaard, Yogini Yoga
Yin Yoga

Yin Yoga Uddannelse: En stille revolution

Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg.  Yin Yoga komplementerer en aktiv livsstil med sit inda...

Læs mere
TRINE HEDEGAARD - Yoga for kvinder, Mindful Yin & Slowflow Yoga
Mindful living

Sådan kommer du (mere) i kalenderen! Input til større mentalt velvære

Hvor meget tid har du sat af til at passe på dig selv? Mange kommer til mig og fortæller, at den primære grund til at de ikke får prioriteret – meget tiltrængt – tid til sig selv er... tada: At de...

Læs mere