Skip to content

Article: Yin Yoga, når vi begynder at lytte

Yin Yoga, når vi begynder at lytte

Trine Hedegaard YIN Yoga

Yin Yoga bliver ofte beskrevet som en stille og meditativ praksis, hvor vi holder stillingerne i flere minutter for at arbejde med bindevæv.

Og det er jo ikke forkert. Men det er heller ikke det, der gør Yin interessant for mig. For når vi sænker tempoet, sker der noget andet.

Vi får tid.
Tid til at mærke.
Tid til at opdage, hvad der faktisk foregår, når vi ikke hele tiden er videre til det næste.

Da jeg selv begyndte med Yin for omkring 15 år siden, var det ikke, fordi jeg manglede bevægelse. Jeg manglede det modsatte.

Jeg var god til at holde tempo.
God til at gøre.
Ikke særlig god til at mærke, hvornår det var nok.

Indtil kroppen sagde fra.

Og jeg kan stadig huske, hvor uvant det var i starten.
At sidde stille.
At blive i en stilling.
At opdage, hvor meget der egentlig foregik indeni, når jeg ikke distraherede mig selv.

Det var som at finde et gear, jeg ikke havde haft adgang til før.
Det, jeg i dag kalder Yin-gearet.

Men det, mange opdager ret hurtigt, er, at Yin ikke nødvendigvis føles roligt.

Når vi stopper op, kan der også komme uro. Modstand.
Eller noget, der længe har ligget under overfladen.

Og det er her, måden vi arbejder på, bliver vigtig. For hvis vi bare bliver i det uden kontakt, så mister vi noget væsentligt.

I min tilgang arbejder vi ikke med kroppen som noget, der skal presses ind i en form.
Vi arbejder med kroppen som noget, vi er i relation med.

Derfor er Yin Pulseringer® – de blide, sansende bevægelser, jeg har udviklet gennem mange års praksis og undervisning – blevet en central del af Yin Unwind®, min signaturtilgang til yin yoga, hvor jeg kombinerer klassiske længereholdte yinstræk med Yin Pulseringer®.

De inviterer bevægelse ind i det stille.
De kan gøre det lettere at være nysgerrig på det, vi mærker.
Og de skaber en oplevelse af, at vi ikke skal holde os selv fast – men kan blive i bevægelse, også i det stille.

Det ændrer noget. Fra at “holde en stilling” til at være i kontakt.

For kroppen er ikke bare noget, vi arbejder på.
Den er det sted, vi arbejder fra.

For mig har Yin været en stille revolution.
Ikke noget dramatisk udefra – men en langsom forskydning i, hvordan jeg er i mig selv.

Mere opmærksom.
Mere sansende.
Og med en anden evne til at mærke forskel.

Måske er det i virkeligheden dér, Yin bliver interessant.

Ikke som en yogastil, der foregår i langsomt tempo.
Men som en praksis, der lærer os at være med det, der er – uden at skulle ændre det med det samme.

Hvis du er nysgerrig på at opleve eller fordybe dig i Yin Unwind®, kan du finde mine kommende workshops, forløb og uddannelser HER.

Kh Trine 

Læs mere

Sådan bevarer du feriefølelsen
Mindful living

Sådan bevarer du feriefølelsen

Vi glæder os til ferien, til at slappe af, være sammen med vores kære, til en pause fra hverdagen uden deadlines og stramme tidsskemaer. Og det ER skønt med ferie - eller var, for nu er de fleste a...

Læs mere
Bali guide: 3 strande og 7 cafeer du SKAL besøge på Uluwatu, Bali

Bali guide: 3 strande og 7 cafeer du SKAL besøge på Uluwatu, Bali

Uluwatu (eller bare “Ulu”) er en halvø på sydligste spids af Bali, som er berømt for god surfing, masser af klipper, fine strande og en meget laid back atmosfære. Den er helt klart turen værd, og ...

Læs mere