6 værdifulde indsigter jeg har fået gennem Internal Family Systems (IFS)

Har du nogensinde oplevet indre konflikter, hvor forskellige dele af dig vil forskellige ting? Eller følt dig trukket i forskellige retninger? Som om dele af dig har forskellige behov, og at de hver især kæmper for at blive hørt? Har du haft oplevelsen af, at følelser, tanker eller kropslige reaktioner overtog din dag, uden at du helt forstod hvorfor? 

Hvis ja, så kan IFS (Internal Family Systems) muligvis også give dig værdifulde redskaber til bedre at forstå dig selv. IFS er en evidensbaseret psyko-emotionel model, der hjælper med at navigere i vores indre landskab. Modellen bygger på en kernepræmis om, at vi alle rummer en mangfoldighed af dele – og at alle dele grundlæggende har en positiv hensigt.

Jeg blev selv introduceret til IFS tilbage i 2015 som en del af min uddannelse i yoga, mindfulness og self-compassion. Det er en af de mest selvkærlige modeller, jeg er stødt på – her er self-compassion ikke blot et begreb, men en praksis, hvor vi lærer at favne alle sider af os selv.

Og jeg er langt fra den eneste, der er begejstret for IFS. Det er inspirerende at se, hvordan kvinder som Liz Gilbert, Alanis Morissette, Glennon Doyle og Kristen Bell – ja, selv Brené Brown og Oprah – også har taget IFS til sig. Deres ærlige fortællinger om at forstå og omfavne alle dele af sig selv har givet flere modet og troen på, at vi alle kan møde os selv med mere empati og kærlighed.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om, hvad IFS kan, og hvordan det har støttet min egen udvikling, deler jeg her 6 værdifulde indsigter, som IFS har givet mig:

Seks værdifulde indsigter, jeg har fået gennem IFS

1. At forstå mine forskellige dele 

Tidligere har jeg oplevet, at indre kritikere og frygtsomme dele tog over i stressede situationer. IFS har hjulpet mig med at se, at selv de dele af mig, der føles negative, har en positiv intention—de prøver at beskytte mig. Denne forståelse har gjort det lettere at møde disse dele med åbenhed og nysgerrighed. Jeg forstår simpelthen mig selv og mit system bedre.

2. At lytte til min krops visdom 

Tidligere havde jeg en tendens til at ignorere min krops signaler - det være sig stress, spændinger eller uro. Men IFS koblet med yoga og mindfulness har ændret min opfattelse af disse signaler, så jeg nu ser dem som budbringere, der har noget vigtigt at fortælle. Når jeg eksempelvis mærker spændinger i brystet eller uro i maven, så går jeg i dialog med min krop og spørger, hvad den har brug for. Det har givet mig en ny følelse af ro.

3. At balancere aktivitet og hvile (uden dårlig samvittighed) 

At finde en balance mellem aktivitet og hvile er sjældent let, selvom vi ved, hvor vigtig den er. Gennem IFS er jeg blevet mere opmærksom på, hvordan jeg kan regulere mit nervesystem, når forskellige dele af mig har behov for det. Jeg kan nu lettere opfange modsatrettede impulser – nogle fyldt med energi og drive, andre udmattede eller overvældede. At give plads til begge dele gør, at jeg kan mærke, hvad kroppen rent faktisk har brug for, så jeg kan hvile uden dårlig samvittighed og uden at brænde ud.

4. At med selvaccept er det sjovere 

Selvkritik plejede hurtigt at kunne fylde min indre dialog. Men jeg har lært at møde disse sider af mig selv med en større medfølelse. Når jeg fx. føler mig presset eller utilstrækkelig, lytter jeg til, hvad de aktiverede dele egentlig har brug for. Ofte er det blot at de føler sig set og hørt af mig, og med det samme kan jeg registrere et noget indeni skifter. Over tid har det givet mig en mere selvkærlig og accepterende kontakt med både min krop og mit sind.

5. At beskytte min energi og stole mere på mig selv 

Jeg har altid haft en stærk mavefornemmelse, som har guidet mig, men da jeg var yngre har der været mange gange, hvor jeg har forsøgt at undertrykke den for ikke at skuffe andres forventninger. Med integrationen af IFS i min praksis har jeg lært at lytte mere opmærksomt indad, og det har hjulpet mig med at sætte grænser og beskytte min energi. Når jeg holder fast i det, finder jeg en dybere ro og mental klarhed, som gør det lettere at navigere i livets ups and downs. 

6. At sætte mål, der virkelig giver mening 

Når jeg sætter et mål, tjekker jeg ind med mit indre system og sikrer mig, at det er et mål, som alle dele af mig kan stå bag. Tidligere kunne jeg nogle gange føle mig presset til at sætte et mål, der måske ikke føltes helt rigtigt, men jeg har lært at være mere opmærksom på, hvilke dele af mig, der driver mine ambitioner. Jeg er også blevet mere opmærksom på, hvilke dele af mig der ønsker at opnå bestemte ting, og jeg kan derfor bedre mærke, om et mål virkelig resonerer med mig. På den måde bliver mine mål en proces, som hjælper mig med at udvikle mig i overensstemmelse med den version af mig selv, jeg ønsker at blive.