Skip to content

Article: Hvem passer på dig?

Hvem passer på dig?

Har du nogensinde stoppet op og reflekteret over det? Det er et spørgsmål, som er yderst aktuelt og samfundsrelevant. I min snak med Ulla Dyrløv, som du måske har lyttet til - ellers kan du lytte med HER - talte vi om, at der ofte ligger en kulturel forventning om, at vi kvinder har hovedansvaret for at passe på børnene. Men som Ulla retorisk spurgte: "Hvem passer på mor?" Og jeg har reframet det til: "Hvem passer på dig?" (børn eller ej).

Jeg har brugt de sidste uger på at restituere efter min seneste danmarkstour. Når jeg er hjemme i Danmark, så underviser jeg mere eller mindre non-stop, og jeg elsker det. Og når så jeg lander tilbage med familien på Bali, så har jeg nu efterhånden lært at lægge masser af "blank tid" i kalenderen, for jeg har brug for nogenlunde lige så lang tid til at restituere, som jeg har været igang. Da jeg for 8 år siden begyndte at afholde Yin uddannelser, var rådet fra erfarne undervisere: "Planlæg lige så lang restitutionstid efterfølgende, som du har undervist". Helt ærligt, så tænkte jeg, ja ja, den er god med jer, men det kan jeg da ikke... men nu med erfaringen ved jeg, at den er god nok. Ikke sådan at jeg ikke laver noget overhovedet, men jeg skruer op for opladningspauserne. 

Da jeg var ung, var der ikke nogen, der modellerede for mig, hvordan et moderne kvindeliv med job, familie og alt det rundt omkring, kunne balanceres på en god måde. Jeg tror, mange af os tilhører en generation af kvinder, der er blandt de første i vores familier, som ikke blot har fået muligheden for at vælge både/og, men som også selv har måttet finde ud af, hvordan vi får det hele til at hænge sammen, så vi både trives og er nærværende – samtidig med at der er plads til at udvikle os gennem hele livet.

Så ja: Hvem passer på dig?

I vores travle hverdag er vi ofte så optaget af at tage os af familie, venner, arbejde og kolleger, at vi glemmer det mest grundlæggende: At lytte til vores egne behov. For mange af os kan det være en svær erkendelse. Jeg har helt klart skulle lære det - og lærer stadig. Men at tage ansvar for vores eget velvære er ikke en luksus, men en nødvendighed for at trives.

Alle snakker om værdien af pauser i denne tid. Men at tage pauser er kun en del af processen. Vi tager pausen (på yin-måtten), for at skabe rum og plads til at lytte til den visdom, der allerede findes indeni os. Ja, i kroppen. Ofte overhører vi vores egne behov, fordi vi har lært os selv IKKE at mærke, men når vi tager os tid til virkelig at lære at mærke os selv, kan vi opdage dybere indsigter om, hvad vi har brug for for at trives.

At agere på denne indre visdom kræver mod og selvindsigt. Og her kommer sidste del af processen, hvor vi begynder at agere på det, vi mærker og tage beslutninger, der understøtter vores mentale, fysiske og følelsesmæssige velvære, og ad den vej begynde at passe bedre på os selv.


Du også fortjener at blive passet på - faktisk er det vores fornemste opgave.

Og glemmer du det, så er jeg her til at minde dig om det!

Se mine kommende events i yogakalenderen HER

Kh Trine x

Læs mere

Podcast: Da jeg var gæst hos Ulla Dyrløv
yoga interviews

Podcast: Da jeg var gæst hos Ulla Dyrløv

For nylig var jeg gæst hos Ulla Dyrløv i hendes podcast "Forældreskabet" til en snak om opvækst, moderskab, udlængsel, kønsroller, sensitivitet, yoga, flytning til Bali, og om hvordan vi kulturelt...

Læs mere
6 værdifulde indsigter jeg har fået gennem Internal Family Systems (IFS)
IFS

6 værdifulde indsigter jeg har fået gennem Internal Family Systems (IFS)

Har du nogensinde oplevet indre konflikter, hvor forskellige dele af dig vil forskellige ting? Har du nogensinde følt dig trukket i forskellige retninger? Som om dele af dig har forskellige behov,...

Læs mere