Når dele af os keep the score

Et Somatisk IFS-perspektiv på traumer i kroppen, nervesystemet og de dele af os, der bærer historien.

Mange i den somatiske verden kender titlen på Bessel van der Kolks banebrydende bog "The Body Keeps the Score".

Og med rette.

Hans arbejde har været med til at flytte traumefeltet ved at vise, at traumer ikke kun lever som fortællinger og minder, men også som mønstre i kroppen og nervesystemet. For mange af os var hans arbejde med til at tydeliggøre, hvor central kroppen er i heling.

Men når jeg ser på det gennem en Somatisk IFS-linse, bliver jeg nysgerrig på en lille nuance.

For hvad nu hvis kroppen ikke er den eneste, der holder regnskab?

I Internal Family Systems (IFS) - også kendt som IFS terapi - taler vi om, at dele af os kan komme til at bære byrden af det, der engang var for meget, for hurtigt eller for alene.

De husker, hvad der ikke var trygt at føle.
Hvad der ikke var sikkert at sige.
Hvem vi måtte blive for at bevare kontakt, kærlighed eller tilhørsforhold.

Og ofte lever det ikke som tydelige minder.

Det lever som organisering.

Som et nervesystem, der stadig scanner rummet.
Som dele, der spænder kroppen op omkring bestemte følelser.
Som dele, der arbejder hårdt for aldrig mere at mærke skam, afvisning, hjælpeløshed eller tab af kontrol.

Vi kender det alle sammen, om end på forskellige måder.

At vi rationelt godt ved, at vi er trygge nu, men alligevel mærker kroppen reagere, som om noget stadig er på spil.

Måske findes der en del af dig, der stadig holder vejret lidt i konflikter. En del, der hurtigt mærker ansvar for andres følelser. En del, der har svært ved helt at slappe af. Eller en del, der bliver meget dygtig til at klare sig selv, fordi det engang ikke føltes trygt at have brug for andre.

Ikke fordi du er forkert. Men fordi nogle dele af dig lærte at beskytte dig på de måder, der engang var nødvendige.

I den klassiske traumeforståelse taler vi ofte om, hvordan kroppen bærer historien.
I IFS bliver det tydeligt, at historien også bæres relationelt indeni os.

Af dele.

Dele, der udviklede ekstreme roller i et forsøg på at beskytte noget sårbart.
Og her er det, at Somatisk IFS tilfører noget interessant.

For når vi mærker uro i maven, et pres over brystet eller en sammensnøring i halsen, kan vi naturligvis forstå det som en kropslig eller autonom respons.

Men vi kan også spørge:

Hvilken del af mig er aktiv lige nu?
Og hvordan støtter jeg den bedst?

På den måde bliver kroppen ikke kun et sted, hvor fortiden lever videre. Den bliver også en adgangsvej til de dele af os, som stadig forsøger at beskytte os ud fra gamle erfaringer.

For selv når vi forstår vores mønstre kognitivt, kan dele af os og vores nervesystem stadig være organiseret omkring gamle overlevelsessandheder:

"Jeg er for meget."
"Jeg er alene."
"Jeg må klare mig selv."
"Det er ikke trygt at slappe af."
"Mine behov er et problem."

I Somatisk IFS arbejder vi derfor ikke kun med fortællingen om traumet. Vi arbejder med traumeheling gennem både kroppen, nervesystemet og de dele, der stadig bærer byrden. Og med den måde, de fortsat kommer til udtryk gennem kroppen.

Måske er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt kroppen eller delene holder regnskabet.
Måske er kroppen det sted, hvor vi møder de dele, der stadig bærer historien.

Det er også noget af det, vi går dybere ind i på Sense of Self-modulet.

At vores indre liv ikke kun lever i tankerne, men i kroppen.
I nervesystemet.
I vores relationer.
I måden dele af os organiserer sig for stadig at beskytte noget sårbart.

Og hvordan en mere somatisk oplevelse af os selv kan hjælpe os med at møde os selv med lidt mere kontakt, lidt mindre kamp og lidt mere menneskelighed.

Hvis det kalder på dig, skal du være varmt velkommen.

Modulet er for alle, der ønsker at stå stærkere i sig selv og skabe tryggere og mere menneskelige rum omkring sig.

Kh Trine