Skip to content

Article: Jeg har intet udrettet!

Jeg har intet udrettet!

Hvorfor tror så mange af os, at vi er nødt til at løbe livet af os for at få succes? Eller at vi først kan tillade os at sætte tempoet ned, når ______ (udfyld selv hvornår)?

Det er lige modsat!

Mit motto om, at jeg vil gøre det cool at lære folk at slappe af startede, da jeg selv oplevede, hvor stor en game-changer energi-management er. Faktisk er det en disciplin, som på den blideste måde kan ændre alt, når vi begynder at blive mere opmærksomme på, hvad der giver os energi - og hvad der dræner os.

Når vi sætter tempoet ned og tør dyrke pauserne, oplever de fleste ret hurtigt, hvordan det gavner både humøret, velværet, kreativiteten og vores relationer. Men det er en disciplin, der udfordrer vores fortravlede hverdag.  

Folk spørger mig ofte: "Hvordan finder jeg en god balance mellem at være på og bruge mine talenter - og trække mig tilbage for at lade op?". Eller: "Jeg ved, at jeg har så godt af at lave yoga (eller meditere, eller begge dele), men hvordan finder jeg tiden?”

Det er så nemt - men vi får ofte gjort det meget sværere, end det er.

Og her er jeg ikke ude på at provokere nogen, jeg taler lige så meget til mig selv. Sandheden er, at det ENESTE, du skal gøre for at skabe en bedre rutine for dig selv, er at tage beslutningen om, at det er meningsfuldt for dig - at du er betydningsfuld nok til at begynde at leve i et tempo, hvor du selv kan følge med, og hvor du trives og har det godt. 

Det første skridt på vejen er at ændre på måden, du tænker om dig selv på, og så tillade langsomligheden og genopladningspauserne i dit liv. Næste gang du fanger dig selv i, at slå dig selv oven i hovedet over alt det, du ikke nåede, så prøv et af disse langt mere selvkærlige alternativer til mantraet: "Jeg har intet udrettet":

- Jeg slappede af 
- Jeg lyttede til min krop
- Jeg prioriterede mine egne behov
- Jeg så den serie på Netflix, som jeg elsker (PS: SERIE-guiden er blevet opdateret)
- Jeg var god ved mig selv
- Jeg prioriterede at genoplade min energi
- Jeg gav mig selv, hvad jeg havde brug for
 

Hvis du har lyst til at lære mere om energimanagement ud fra et Yin'sk perspektiv med fokus på, hvordan du opbygger mere overskud i hverdagen, så kig nærmere på mine kommende Yin uddannelses opstarter i Energimanagement, som er det første modul i min 200 timers Yin Uddannelse: En Stille Revolution©:

Find alle uddannelsesmoduler HER

Kh Trine x

Læs mere

National Digital Detox dag på Bali
Mama Bali

National Digital Detox dag på Bali

I morgen er det så Nyepi, og der gælder følgende: Alle er påbudt digital detox. Eller det går faktisk mere vidt end det..

Læs mere
Yin Pulseringer: En symfoni af pulseren
Yin Yoga

Yin Pulseringer: En symfoni af pulseren

I min signatur fortolkning af Yin er der både plads til rytmiske blide Yin pulseringer til at åbne op for flowet kombineret med de klassiske længereholdte Yinstræk, som smelter fysiske og mentale s...

Læs mere