Skip to content

Article: Stiller du de rigtige spørgsmål?

Stiller du de rigtige spørgsmål?

Et spørgsmål der ofte lander i indbakken hos mig er: Der er så mange yogauddannelser, hvordan vælger man den rette? Der ER virkelig mange yogauddannelser. Også FOR mange hvis du spørger mig.

Og jeg forstår godt, at det ved første øjekast kan synes svært at se forskel. Men der er nogle ting, som det undrer mig, at folk, der skal vælge en yogauddannelse ikke får spurgt ind til.

Lad mig give nogen eksempler. For nylig blev vi kontaktet af en kvinde, fordi den uddannelse hun oprindelig var tilmeldt blev aflyst. Landsdelen, som hun var tilmeldt i, gjorde mig nysgerrig, så jeg kiggede nærmere på uddannelsen. En 100 timers Yin uddannelse, hvor der stod absolut INGENTING om underviserens baggrund for at kunne undervise en 100 timers Yin uddannelse. Ingenting.

En anden kontaktede os, fordi hun gerne ville med på et af vores Yin moduler, og hun havde allerede en online Yin uddannelse. Igen blev jeg nysgerrig, og det var en online Yin uddannelse, hvor der stod at underviseren havde tusindevis af uddannelsestimer, der stod bare ikke i hvad. Bare fordi man har studeret en yogagren - der var uddannelser i flere forskellige grene - så kan man ikke bare pr. automatik undervise i AL slags yoga.

For nyligt blev jeg igen og igen tagget på Facebook af den samme underviser, som slog nogle funktionelle kurser op. Jeg bliver irriteret når folk, jeg ikke kender, tagger mig, men da hun i opslaget skrev, at en af hendes hovedlærere, er en lærer, som jeg har studeret med i mange år og hundredevis af timer, blev jeg nysgerrig. Hun havde taget et 10 timers online kursus med vedkommende, og nu listede hun vedkommende som en af sine to hovedlærere. Lad os lige lade den stå, for ja, der er kun et nul efter et-tallet (10 timers uddannelse).

Nogen slår sig op på at have studeret med den og den, men der står sjældent, om det er en workshop eller en uddannelse, hvornår det var eller hvor mange timer. 

Så når folk skriver, at de har svært ved at genneskue de mange forskellige uddannelser, er jeg begyndt at spørge: Stiller du de rigtige spørgsmål? Stiller du spørgsmål til det, der bliver udeladt? Hvis vedkommende laver sin egen certificering, stil spørgsmål til hvorfor? Som en elev sagde til mig, efter at have taget en 100 timers uddannelse hos en, der har sit eget akademi, og efterfølgende kom og tog uddannelse hos mig: "Ah, nu forstår jeg forskellen. Men det kan være så svært at gennemskue."

Og det handler selvfølgelig også om at finde det rette match. Derfor er jeg fortaler for, at man først og fremmest får stillet de rigtige spørgsmål, inden man vælger uddannelse. Her er 3 spørgsmål, som det kan være en god ide at spørge ind til, når du vælger yogauddannelse:



Hvad er underviserens baggrund?

Jeg vil foreslå, at man (nær)læser undervisernes CV, deres testimonials, og snuser rundt på hjemmesiden og mærker efter, om tonen og temaerne ræsonnerer i en. Hvem har underviseren studeret med, og hvor meget? Desuden kan det være godt at undersøge, hvem man egentlig bliver undervist af i tilfælde af, at der er flere undervisere tilknyttet.


Hvilken uddannelse ender jeg egentlig med?

Det er vigtigt at være skarp på, hvordan uddannelsen er struktureret og opbygget helt konkret. Bliver du undervist af hovedlæreren? Og hvor stor en del er in-person, og hvor stor en andel er optagelser? 


Hvem har godkendt pensum?

Alle yogauddannelser udsteder et certifikat, men er pensum godkendt og certificeret af et yogaforbund, eller bare noget som underviseren selv har sammensat? Hvis uddannelsen er godkendt af Yoga Alliance, det internationale yogaforbund, så har du en garanti for, at de har gennemlæst og godkendt pensum og manualer, for at sikre kvaliteten i undervisningen, som yogalæreren har sat sammen.


Yoga er et ureguleret marked, og alle kan kalde sig yogalærere. Dvs. alle kan uddanne yogalærere uden at stå til ansvar for andre end dem selv og deres egen samvittighed. Men husk, at man ikke kan tage andre dybere, end man selv har været.

Hvis du er blevet nysgerrig på min uddannelse, så finder du en oversigt over kommende opstarter (samt øvrige events) HER

Jeg vil elske at byde dig velkommen i min Yin'ster tribe.

KH Trine x

 

 

Læs mere

Mød Mette: "Trines funktionelle tilgang har lært mig, at jeg må være her, præcis som jeg er"
yoga interviews

Mød Mette: "Trines funktionelle tilgang har lært mig, at jeg må være her, præcis som jeg er"

Det var en fornemmelse af, at den blidere tilgang til yoga måske kunne noget, der i 2019 fik Mette til at tilmelde sig første modul af Trines Yin uddannelse. 

Læs mere
Mød Jana: "Jeg tog springet og blev yogalærer på fuldtid"
yoga interviews

Mød Jana: "Jeg tog springet og blev yogalærer på fuldtid"

“Jeg var solgt. Trines begejstring og formidling af Yin yoga fik yoga til at tale til mig på en helt ny måde, end jeg før havde prøvet." 

Læs mere