Serieguide: Stærke kvindeportrætter

Jeg har kreeret en guide til dig med mine favoritserier og film med stærke nuancerede kvindeportrætter. Jeg elsker historiefortællinger, hvor vi lukkes ind i andres (kvinde)liv. Det kan i den grad inspirere til eftertanke - og måske inspirere til  nye måder at forstå os selv og vores (indre og ydre) liv på. 

Vi har manglet nogle mere nuancerede kvindeportrætter, hvis du spørger mig.  

Lige nu boomer det heldigvis med dem - og her har jeg samlet nogle af mine favoritter:

 

SHE SAID

“She Said” er en inspirerende sand historie om New York Times-reporterne Megan Twohey og Jodi Kantor, der sammen brød en af ​​de vigtigste me-too historier for en hel generation af kvinder. En historie, der tilintetgjorde årtiers tavshed omkring emnet seksuelle overgreb i Hollywood’s filmindustri, og som fortsatte som ringe i vandet til andre brancher og breddegrader - og fortsætter med at sætte agendaen den dag i dag.

Se traileren her

 

WOMEN TALKING

Lade som ingenting. Blive og kæmpe. Eller forlade deres mænd? Dette er hvad kvinderne i et isoleret religiøst samfund samles for at diskutere, efter at de har fundet ud af at deres mænd i årevis systematisk har bedøvet og misbrugt dem seksuelt. ‘Women Talking’ vandt en Oscar for "Bedste tilpassede manuskript" og har et tankevækkende plot, der bliver endnu mere bemærkelsesværdigt af det faktum, at den er baseret på en sand historie.  

Se traileren her

 

ALIAS GRACE på Netflix

En miniserie baseret på Margaret Atwoods roman af samme navn. Handlingen er baseret på en ægte canadisk mordsag, hvor Grace Marks, en 16-årig irske immigrant anklages for mord. Men er hun skyldig eller offer for et patriarkalsk kvindesyn?

Se traileren her

 

PAMELA, A LOVE STORY på Netflix

En tankevækkende memoir hvor Pamela Anderson fortæller sin historie på sine egne præmisser for første gang i hendes karriere. Og det er ikke så lidt, hun har stået model til.

Se traileren her

 

LUCKIEST GIRL ALIVE på Netflix

Mila Kunis spiller en ung kvinde fra New York, som ser ud til at have det hele: En succesfuld karriere på et glossy magasin, en eftertragtet kæreste og et drømmebryllup i horisonten. Men da hun bliver inviteret til at deltage i en dokumentarfilm for at fortælle om sin oplevelse fra hendes teenagetid, bliver hun konfronteret med sin fortid. En virkelig god film, som på en rigtigt fin måde viser, hvordan barndommen former vores voksenliv, hvis ikke vi er opmærksomme.

Se traileren her

 

FIREFLY LANE på Netflix

Firefly Lane følger veninderne Kate Mularkey og Tully Hart over 3 årtier, og kæder deres liv i nutiden sammen med, hvordan deres barndom har været med til at præge dem. Et tredive år langt venskab (!), der tager os med fra 1970'erne til 2000'erne. En livsklog og hjertevarm historie, som både byder på masser af sjove men også dybe episoder, der beskriver både deres venskab, udfordringer og tidsånden på en virkelig underholdende måde.

Se traileren her

 

BLOD AND WATER på Netflix

Blood & Water er en sydafrikansk teenage-krimi-serie, som foregår i Cape Town. Vi følger Puleng, der leder efter sin søster, der blev bortført som baby. Vi får lag for lag indblik i, hvordan vennegruppen på skolen sammen optrevler et trafficing netværk. God teenage-familie-film, som vi nød at se sammen. Serien finder du på Netflix, og den er oppe på 3 sæsoner nu, så der er masser af underholdning at tage fat på.

Se traileren her

 

ANATOMY OF A SCANDAL på Netflix

Nogle menneskers hemmeligheder er mørkere end andres. En nuanceret historie, der undersøger rammerne for seksuelt samtykke og rammer lige ned i vores #metoo-tider. Engelsk politisk drama når det er allerbedst.

Se traileren her

 

MY UNORTHODOX LIFE på Netflix

'My Unorthodox Life' handler om Julia Haart, der som 42-årig valgte at følge sit hjerte og bryde med sin fundamentalistiske jødiske baggrund. Hendes mindset er super inspirerende og hendes energi smittende. Hun kæmper for kvinders ret til at leve det liv, de ønsker. 

Se traileren her

 

SELF MADE på Netflix

Self Made - mine serie-favoritter med stærke kvinder, Trine Hedegaard

Madam C.J. Walker, er en afroamerikansk kvinde, der trodser fattigdommen og forventningerne til hende som kvinde. Hun nedbryder gradvist sine indre og omverdenens barrierer og bygger et skønhedsimperium, der udover at inspirere en masse kvinder også gør hende til den første kvindelige selvgjorte millionær i USA. Baseret på en sand historie. 

Se traileren her

 

UNORTHODOX på Netflix

Unorthodox - must-see serie med stærke kvinderoller I www.trinehedegaard.dk

Esty, en hasidisk jødisk kvinde fra Brooklyn flygter fra sin mand og sin ultrarelgiøse verden, hvor kvindernes fornemste opgave er at få børn. Mange børn. Hun slipper væk til Berlin, hvor hun begynder at smage på livet og finde sig selv. Det føles lidt som at få lov til at tage et nøglehulskig ind i en kultur, som normalt er meget tillukket, og samtidig er det en rørende skildring af en kvindes frigørelse. Miniserien er baseret på Deborah Feldmans selvbiografi af samme navn fra 2012.

Se traileren her

 

MRS. AMERICA på HBO

Mrs. America med Cate Blanchet - must-see serie med stærke kvinderoller, Trine Hedegaard, Yogini

Mrs. America fortæller historien om bevægelsen for vedtagelsen af ligestillingsloven i USA i 1970'erne - og den uventede modreaktion de fik fra kvindelige antifeministiske aktikvister. Cate Blanchett spiller, den dannede politikerfrue Phyllis Schlafly, der leder husmødrenes kamp for at stoppe feminismens fremmarch ledet af Gloria Steinem, som den dag i dag kæmper for kvinders rettigheder. Et stykke interessant kvindehistorie, som vi alle står på skuldrene af. 

Se traileren her

 

LOOKING FOR ALASKA på HBO

Looking for Alaska - Trine Hedegaard's blog

At søge efter "det store måske". Det bliver vi aldrig for gamle til vel? Så selvom det er en ungdomsserie, som er baseret på New York Times-bestselleren af samme navn af John Green, så fortjener den bestemt en plads på listen. 

Miles tager på kostskole, hvor han hurtig bliver forblændet af den hippigagtige Alaska, der både er cool og selvsikker og mystisk og utilregnelig. Herefter bliver ingenting nogensinde det samme for Miles igen.  

Se traileren her

 

THE TALE på HBO

The Tale - serie du skal se I Trine Hedegaard, Yogini

En historie om en kvindelig dokumentarist, der laver en film om misbrug af piger i den tredie verden. Nogle breve fra fortiden dukker op, som tvinger hende til at undersøge sine barndomsminder, og se med nye og nu voksne øjne på nogle af de historier, som hun har fortalt sig selv for at kunne overleve. Velspillet og tankevækkende portræt.

Se traileren her

 

THE MORNING SHOW på Apple Tv+ 

The Morning Show - Must-see serie med stærke kvinderoller, Trine Hedegaard

Serien foregår i et nyhedsstudie umiddelbart efter #metoo-debatten, hvor den mandlige vært bliver fyret efter anklager om overgreb. Jennifer Aniston og Reese Witherspoon leverer nogle stærke kvindelige hovedroller, hvor de belyser nogle af de mange aspekter af en forældet magtstruktur, hvor mændene har haft fordel og kvinderne primært har været til pynt. 

Se traileren her

 

BIG LITTLE LIES på HBO

Big Little Lies - Must-see serie med stærke kvinderoller I Trine Hedegaard, Yogini

Krimiserie med en gruppe velstående husmødre i front. Serien kredser om dem og deres hemmeligheder, der gemmer sig bag den perfekte mor-facade. En kriminalgåde pakket ind i parforhold og børneopdragelse og kvindeliv. Sæson 1 er min klare favorit - mens sæson 2 var lidt langsom i optrækket, men fandt rytmen mod slutningen. 

Se traileren her

Forkæl dig selv

Hvis du lever som de fleste moderne mennesker i dag, så lever du et liv med for meget gøren og for lidt væren. Det er helt i orden at have travlt og jonglere med mange bolde, vi skal bare også huske pauserne. Pauser, hvor vi tuner indad, lader op og nærer os selv.”

Trine Hedegaard