Mikrodoserer du? Det gør jeg!

I mange år var min praksis en til-og-fra-ting. Nogle uger dedikeret, andre uger helt væk. Jeg ventede på, at der var nok tid til at fordybe mig 'rigtigt' – men det betød bare, at min praksis alt for ofte blev skubbet til side.

På et tidspunkt begyndte jeg at spørge mig selv: Hvorfor laver jeg egentlig yoga og mediterer? Hvad ønsker jeg at få ud af min praksis?

Det gik op for mig, at dele af mig ikke helt troede på, at jeg kunne etablere en regelmæssig praksis. Jeg har en dreven planlægger, som altid har styr på to-do-listerne, griber alle bolde og sørger for, at ingen øjeblikke går til spilde. Så da jeg begyndte at ville lave plads til yoga dagligt, fik den nervøse ticks.

Heldigvis var jeg nysgerrig. Så jeg spurgte mig selv igen: Hvad praktiserer jeg egentlig for – og hvorfor er det vigtigt for mig?

Jeg opdagede, at min praksis, mere end blot at skabe ro, var en måde at komme nærmere mig selv på. At huske at stoppe op. At mærke, hvordan jeg har det. At lytte til de dele af mig, der måske havde mistet connection, retning, håb – eller noget helt andet.

Efter det blev min praksis mere indfølende, mere tilladende, mere mig. I dag er den en kærlighedserklæring til mig selv. Jeg kommer altid ud på den anden side som en blødere, gladere og friere udgave af mig selv. Og det rører mig at kunne dele det her med dig.

Jeg kalder det lidt kækt, at jeg lærte at mikrodosere min praksis. Ikke som tilfældige øjeblikke i løbet af dagen, men som kortere mere regelmæssige sessioner. I stedet for at vente på den perfekte time til yoga eller meditation, begyndte jeg at praktisere mindre tid ad gangen, men oftere.

At tillade mig selv ikke at være bundet af rigide strukturer, som tog glæden fra mig – og det var her, forandringen skete.

Jeg mærkede, at 10-20 minutter på måtten eller meditationspuden hver dag gør en langt større forskel end en sjælden, længere session. At konsekvens slår intensitet – hver gang.

Ja, det er ren Yinster-logik. Så måske burde det ikke have overrasket mig. Men det gjorde min praksis mere legende, mere tilladende – og ofte meget længere end 20 minutter.

For jeg mikrodoserer fortsat. Ellers kan jeg stadig løbe ind i "jeg har ikke tid"-argumentet fra min indre optimizer, der gerne vil maksimere alting.

Og i dag, selv når jeg har travlt, er den passionerede yogini nu så stærk, at hun ikke rykker sig en tøddel: "Der er altid tid til praksis."

Husk, du kan altid se de næste muligheder for at praktisere sammen i yogakalenderen lige HER

KH

Trine x