Den slags succes ingen taler om...

Hvad er succes for dig?
Hvad nu hvis det, der virkelig betyder noget, er den stille succes?
Ikke den slags, du poster om hver dag. Ikke den slags, der skal valideres udefra. Men den slags, der føles godt at leve.
Jeg oplever, at flere og flere bliver bevidste om, at den tid, vi investerer på yogamåtten, giver os adgang til en dybere ambition med vores liv. Ikke ambition i klassisk forstand – men den form for ambition, der udspringer af stilheden, kontakten med kroppen og følelsen af at lande i sig selv.
Succes behøver ikke at være synlig. Den skal mærkes.
Den findes i kroppen. I nervesystemet. I måden vi lander i os selv igen og igen.
Yin lærer os præcis det.
At vi ikke behøver at skubbe fremad for at bevæge os. At det er i rummet mellem bevægelserne, vi finder vores klareste retning. At vi kan nære vores yin – og lade den guide vores yang frem for omvendt.
Min egen rejse har lært mig, at når vi giver slip på presset for at gøre mere, være mere, opstår en anden form for flow. En form for stille power, hvor vi træder ind i noget, der føles sandt, i stedet for at forsøge at leve op til noget udefra.
Og jeg ved, at jeg ikke er alene.
Min Yinster tribe af kvinder, der går vejen sammen med mig, oplever det samme. Igen og igen hører jeg, hvordan yin, somatics, mindfulde refleksioner og IFS åbner døre til noget dybere – en måde at leve med større nærvær, frihed og mening.
Senest på mit Wise Yogini Retreat her på Bali som jeg lige er kommet hjem fra. Jeg er ydmyg over den tillid, deltagerne viser mig hver gang, jeg afholder retreat – og hvor magisk det er, når vi sammen går på opdagelse i hvad der sker, når vi lukker omverdenen ude for en stund for at give krop og sind mere plads til at finde ind til vores egen stille succes.
Og jeg glæder mig allerede til at undervise det næste retreat i Italien til september – og du er inviteret (se mere nedenfor).
Hvad føles som succes for dig – hvis ingen andre skulle bedømme det? Jeg vil elske at høre, hvordan din stille succes ser ud.
KH
Trine x