Hvorfor Yin Yoga? Se min top-5 over hvorfor jeg elsker Yin Yoga
Hvorfor dyrke Yin Yoga bliver jeg ofte spurgt.
Jeg har efterhånden dyrket Yin Yoga i mange år. Det nærer mig på mange planer. På yogamåtten kommer jeg i kontakt med alle de forskellige dele af mig, der behøver opmærksomhed.
Yoga gør mig glad i låget, mere kreativ og holder mig på dupperne mentalt. Udover at det giver mig både styrke og mobilitet.
Yoga er ikke bare et quick-fix. Regelmæssige besøg på yogamåtten giver vedvarende forandring - og en dyb følelse af ro indeni.
Her er min top-5 over, hvad en regelmæssig Yin Yoga praksis giver mig. Og hvorfor du skulle tage og prøve, om Yin Yoga også er noget for dig:
1) Lærer dig værdien af at sætte tempoet ned
Den er god nok. Din tålmodighed bliver sikkert testet i starten, men over tid vil du indse, hvor meget mere du har at give af, når du lærer at mestre pausen. Ro i kroppen manifesterer sig som ro i nervesystemet – og det giver en skøn ro og klarhed i hovedet.
2) Gør dig gladere
Selv videnskaben understøtter dette: Velværehormonerne øges på bekostning af stresshormonerne, når vi kommer ned i tempo. Det er også påvist, at vores evne til at koble af har en anti-depressiv effekt.
Når vi lærer at slappe af helt ind i de dybere lag af kroppen, så skaber det en feel-good biokemisk cocktail.
3) Du kan hvile dig i form
Ja, nu løfter du måske øjenbrynet, men den er god nok. Når du kommer ned i gear og finder en bedre balance mellem aktivitet og hvile, så vil du opleve, at din fysiske form forbedres.
Jeg er 46, og jeg er helt klart i bedre form nu, end da jeg var i 20’ere. Selvom jeg træner meget mindre.
Men vil du høre min store hemmelighed? Formlen ligger i at finde balancen. Den fandt jeg, da jeg fik inkorporeret min Yin praksis; de klassiske Yin-stræk, blide Yin-pulseringer og selvfølgelig mind-training.
4) Dit bindevæv bliver mere bouncy
Fra slutningen af 30’erne begynder vores dybere bindevæv at dehydrere og blive mindre mobilt, med mindre vi ved, hvordan vi skal belaste dem på den rigtige måde.
Når vi bliver i stillingerne i længere tid, som vi gør i Yin Yoga, giver det mulighed for, at dybere spændinger kan slippe. Det giver en bedre blodcirkulation gennem kroppen og hydrerer vævene og gør dem mere bouncy – hvilket giver en gladere og mere veltilpas krop.
5) Din kreativitet boostes
Bedre kemisk balance forbedrer din hukommelse, dit fokus og ja, din kreativitet.
Når du lærer at mestre din energi mere bevidst, vil du opleve, at du både får mere fysisk og mental energi. Det booster din kreative energi, som du kan benytte i alle aspekter af dit liv. Både i dit arbejde, dine relationer og dit forældrerskab.
*****
Vil du have mere Yin i dit liv? Så kig med her:
Få inspiration til yoga hjemme med disse Yin Yoga Guides
Eller kom med til en af de næste yoga-events