"Gør, hvad du vil med dit liv"

Det sagde en læge i London i 1957 til en ung, gravid Gloria Steinem. Hun var 22 år og havde brug for hjælp til at få en abort.

I dag lyder sætningen måske næsten banal. Men for en ung kvinde i 1957 var mulighederne nogle andre. Der var stærke forventninger til, hvordan et kvindeliv skulle se ud, og at gøre, hvad man selv ville med sit liv, var ikke nødvendigvis en del af planen.

Men det gjorde hun. Og hun gjorde det ikke kun for sig selv. Hun brugte resten af sit liv på at insistere på kvinders ret til at forme deres egne liv.

Gloria Steinem døde tidligere på måneden, 92 år gammel, og jeg har tænkt meget på hende siden. Hun har inspireret mig gennem sine ord, sit arbejde og den sag, hun valgte at bruge sit liv på.

Og måske især gennem sin insisteren på, at vi som kvinder har ret til vores eget liv.

Jeg så hendes Famous Last Words på Netflix forleden. Interviewet blev optaget, mens hun stadig levede, med den aftale, at det først skulle vises efter hendes død. Formatet kender du måske, for serien bygger på Mikael Bertelsens Det sidste ord fra TV 2.

Det er 46 minutter med Gloria, hvor hun ser tilbage på sit liv og det, hun har brugt det på. Til sidst ser hun direkte ind i kameraet og beder os om at fortælle vores egne historier, fordi det er gennem vores historier, vi lærer hinanden at kende.

Det er virkelig værd at se.

Se Famous Last Words: Gloria Steinem på Netflix →

Jeg bliver ved med at vende tilbage til den tilladelse, hun fik som 22-årig. De fleste af os har sikkert aldrig fået sådan en håndfast tilladelse til at leve vores eget liv.

For hvor mange af os går ikke – i hvert fald på tidspunkter i vores liv – og venter lidt på den? På at nogen siger, at vi godt må hvile. At vi godt må skifte mening. At vi må sige nej til noget, vi tidligere har sagt ja til. At vi må vælge anderledes, end andre havde forestillet sig.

Men hvad nu, hvis vi kan lære at give os selv den tilladelse?

Det er noget af det, jeg er allermest optaget af - både personligt og i mit arbejde. For det kræver, at vi kan skelne mellem det, vi egentlig selv vil, og alt det, vi gennem et liv har lært at ville, være og gøre.

Og det er ikke altid så enkelt. For det, vi er blevet præget af, føles ikke nødvendigvis som noget, der kommer udefra. Efter mange år kan det føles som os. Som vores personlighed. Vores valg. Sådan er jeg.

Og når det liv, vi troede, vi skulle ønske os, ikke føles helt rigtigt, kan det være nærliggende at tænke: Så må der være noget i vejen med mig.

Gennem mange år på yogamåtten og meditationspuden, og i mit arbejde med krop og sind, er jeg blevet opmærksom på, at vores historie ikke kun lever som tanker og fortællinger. Den kan også mærkes i måden, vi møder livet på.

I vores mønstre og reaktioner. I det, vi automatisk siger ja til. Det, vi trækker os fra. Det, der giver en lille sammentrækning. Og det, der pludselig skaber mere plads.

Ikke som en facitliste, hvor kroppen altid ved bedst, men som information, vi kan lære at lytte til.

Og netop dét kan kultiveres. Evnen til at blive stille. At mærke. At skelne. At blive hos noget længe nok til at opdage, hvad der faktisk er mit, og hvad der måske ikke længere skal have lov til at bestemme.

Det er en praksis, jeg selv har dedikeret en stor del af mit voksne liv til. 

Ikke for at finde alle svarene, men for at en dybere kontakt til det sted, hvorfra vi kan begynde at finde vores egne.

Gloria fik sin tilladelse af en læge i London som 22-årig. Hun brugte resten af sit liv på at give noget af den videre til andre kvinder.

Også kvinder, hun aldrig mødte. Som dig og mig.

Måske er det noget af det fineste, vi kan gøre med den frihed, som kvinder som Gloria brugte deres liv på at kæmpe for: at tage vores eget liv alvorligt nok til at lytte.

Og så give os selv lov til at handle på det, vi hører.

Kh Trine

P.S. Hvis du har lyst, så prøv at finde fem stille minutter i denne uge. Sæt dig, mærk efter, og spørg dig selv: Hvad har jeg brug for at give mig selv lov til lige nu? Du behøver ikke gøre andet end det. Bliv blot stille og lyt.

Hvis du længes efter mere tid til netop dét, kan du finde mine kommende retreats her→