Fra bio-hacking til bio-harmoni

og hvorfor din krop ikke skal fikses, men lyttes til!

Jeg er netop landet i Danmark. Min Oura-ring gik i stykker lige inden afrejse – og hvis du har læst med herinde et stykke tid, ved du, at den har lært mig meget og givet mig et hands-on indblik i, hvordan mit nervesystem responderer på forskellige stimuli. Uden dens input har jeg været ekstra opmærksom på at støtte min krop i overgangen mellem tidszoner. En ny er allerede bestilt.

For nu er jeg her for at undervise: først i Vejle, så i København og Svendborg (der er stadig 2 pladser tilbage på workshoppen) – og jeg slutter af med et retreat i Italien. Det føles lidt som at træde fra én rytme ind i en anden – og jeg bliver mindet om, hvor meget min krop har brug for ankerpunkter at læne sig ind i.

Når mindre er mere

Kostplaner, kolde bade, grønne pulvere og evig optimering.

Jeg har selv prøvet mange af dem – men sandheden er, at vejen hjem til mig selv sjældent krævede mere. Tværtimod. Det handler oftere om at skrue ned end at skrue op.

Mindre pres.
Mindre præstation.
Mindre analyse.

Mere nærvær.
Mere kontakt.
Mere respekt for kroppens rytmer og vores egen kapacitet.

Efterår = ny rytme

Nu hvor sommeren er på retur, og efteråret stille lander, mærker mange den velkendte “jeg skal lige finde rytmen igen”-følelse. Feriedagene føles langt væk, tempoet er skruet op, og det sidste feriestøv er rystet af sjælen.

Netop derfor er det vigtigere end nogensinde at skabe små lommer i hverdagen, hvor vi husker at sætte farten ned. At vende tilbage til os selv, midt i alt det, der trækker i os. For mig er yogamåtten et oplagt sted at starte – et sted hvor krop og sind finder ro, og hvor jeg kan lande i mig selv igen.

Små støttepunkter i hverdagen

Jeg elsker mine somatiske redskaber:
– De blide Yin Pulseringer til at regulere nervesystemet.
– Den klassiske mindfulde Yin til at lande i roen.
– Og ja – også en god omgang yang på det rette tidspunkt.

De forbinder mig – får mig ud af hovedet og ned i kroppen.
De skaber små øjeblikke af ro midt i kaos.

Men de er ikke genveje til at undgå det ubehagelige.
De er støttepunkter, vi kan læne os ind i – når vi har brug for hjælp til at være til stede.
Både med det, der er svært, og med at tage det gode ind.

At rumme mere af os selv

For det handler ikke om at “numbe out”, men om at være i kontakt med os selv.

Det handler om at lære os selv og vores egne mønstre bedre at kende.
Så vi langsomt kan udvide vores kapacitet til at være – også når det er ukomfortabelt.

For livet er ukomfortabelt indimellem.
Det vil det blive ved med at være, så længe vi er her.

Spørgsmålet er:
Kan vi være med os selv, når det sker?
Ikke fordi vi har “fikset” alt – men fordi vi har lært at rumme mere og mere af os selv?

Det er ikke følelsen, der er for stor.
Det er vores nuværende kapacitet til at møde den, der er for lille.

Og den kapacitet – den kan (gen)opbygges.

Transformationen begynder her

Vi kan træne den.
Ikke ved at presse os selv – men ved at blive bare lidt længere i det, der føles svært.
At møde os selv med nysgerrighed. Og ærlighed.

Særligt omkring det, vi helst gemmer væk:
– Det, der giver røde kinder.
– Det, vi helst ville glemme.
– Det, der får os til at krympe bare ved tanken.

Det er her den egentlige transformation begynder.
Når vi evner at blive – med nysgerrighed, nærvær og selvrespekt.

Hvis du mærker, at du også vil udvide din kapacitet til at være til stede – både med det svære og det smukke – så er det præcis det, vi arbejder med på Yin Unwind®-uddannelsen, mine retreats og i de private Embodying Self-Compassion mentoringforløb.

Quick fixes giver os sjældent den ro og balance, vi i virkeligheden søger. Når vi i stedet vælger at skabe harmoni – i kroppen, i sindet og i hverdagen – finder vi en langt mere bæredygtig vej hjem til os selv.

For din krop er ikke noget, der skal hackes. Den er ikke en maskine, der konstant skal optimeres – men en levende organisme, der længes efter at blive lyttet til.

Og netop her begynder rejsen fra bio-hacking til bio-harmoni.

KH Trine x