Yoga forandrer dit liv, som du kender det...

 

Vi kommer til yogamåtten for at finde ro, blive mere smidige, lære at trække vejret, eller fordi vi har ondt i ryggen - og det kan yoga give dig nogle yderst virksomme redskaber til. OG når du praktiserer yoga regelmæssigt over tid, gør den dig mere sensitiv, så du både kan mærke dig selv (og dit bullsh*t) og verden omkring dig, bedre. Det bliver sværere at lade stå til, hvad der ikke længere fungerer.

Yoga transformerer os - ofte på uventede måder. Er det dårligt? Nej! Men det er ikke nødvendigvis altid sjovt, mens det står på, for det kan føles sårbart.

Min oplevelse er, at yogaen guider os derhen, hvor vi har haft de største skyklapper på. Den guider os lige ind i centeret af en tsunami - tror vi - men bagefter viser det sig, at det er lige der, den største heling venter.

Yoga har ændret mig på mange måder. For at nævne et par stykker, så har yogaen ændret:

Måden jeg bevæger mig på
Måden jeg trækker vejret på
Måden jeg praktiserer egenomsorg
Måden jeg sætter grænser på
Måden jeg passer på min energi
Måden jeg lytter til mine følelser
Måden jeg kommunikerer på
Måden jeg er forælder på
Måden jeg definerer succes på
Måden jeg er i verden på

Hvis du også har lyst til at opleve denne forandring, så kom med på mit næste yoga event, som du finder HER


🤍KH Trine x

Forkæl dig selv

Hvis du lever som de fleste moderne mennesker i dag, så lever du et liv med for meget gøren og for lidt væren. Det er helt i orden at have travlt og jonglere med mange bolde, vi skal bare også huske pauserne. Pauser, hvor vi tuner indad, lader op og nærer os selv.”

Trine Hedegaard