Ville du sætte dig selv på listen?
”Hvis jeg bad dig om at liste alle de ting, du elsker, hvor lang tid ville der så gå før du nævnte dig selv?”, blev jeg engang spurgt.
Helt ærligt så tror jeg aldrig, det ville have faldet mig ind at sætte mig selv på ting-jeg-elsker-listen…Ville du?
Der er vist ingen tvivl om, at de fleste af os er rigtig gode til at vise vores omsorg og kærlighed til dem, vi holder af, men ofte glemmer vi os selv i farten.
Hvis vi altid sætter os selv nederst på listen, ender vi med at føle os drænede for energi og kede af det. Vi skal lære at starte med os selv først, for så har vi så meget mere at give af - ikke kun til andre men også til os selv.
Det er IKKE egoistisk at tage ansvar for din energi og dit velvære. Tværtimod!
At elske dig selv er også at prioritere 10-20 minutters blid yoga inden sengetid, at lave en Yoga Nidra til at stresse af eller at gå en tur med en god podcast i ørerne.
At fodre dit sind, din krop og hjerte er alfa omega og en del af den MODERNE YOGINI’s toolkit.
Lad os øve os i at tune ind og give os selv opmærksomhed før resten af verden - og se hvad der sker! Det er også at leve fra hjertet.
Hvis du er nysgerrig på at afprøve nye nærende rytmer med yoga, mindfulness og visdoms teachings, så kom med på et af mine kommende Yoga & Mindfulness retreats - eller et Yin Yoga modul. Det er meget sjovere og mere effektfuldt, når vi gør det sammen.
Hvordan praktiserer du selvomsorg i dag?
KH Trine x