Skip to content

Article: Til New York som business-kvinde & hjem som yoganørd

Til New York som business-kvinde & hjem som yoganørd

Mit første møde med yogaen var under et traineeophold i New York i 2000 i forbindelse med mine cand. merc. studier. Yogaen udviklede sig hurtigt fra en fysisk praksis til en livsfilosofi om mere ro og nærvær. 

Inden yogavejen blev på fuld tid, arbejdede jeg som international marketingansvarlig for et dansk designfirma og havde en omfattende rejseaktivitet. Oslo, Stockholm, New York, Frankfurt, Tokyo og London. Bagsiden af medaljen var en dyb rastløshed og en følelse af, at der måtte være noget mere.

Tiden på yogamåtten gav mig små åndehuller, hvor jeg begyndte bedre at kunne mærke mig selv og finde en større ro indeni. Forbindelsen med mig selv voksede betragteligt.


Det var under min første barsel, at min yogarejse for alvor tog fart. Jeg tog min mand og nyfødte søn under armen og rejste ud i verden for at studere med nogle af de bedste indenfor yoga & mind training. 

Siden da har jeg taget 3500+ timers yoga & meditations uddannelser registreret gennem det internationale yogaforbund, YogaAlliance. Jeg elsker at undervise og dele ud af min viden. Jeg har undervist mere end 6500+ timers yoga & meditation, og jeg tror fuldt og fast på yogaens evne til at nære os og skabe meningsfuld forandring i vores liv.  

For mig går yin yoga og nærværstræning hånd i hånd, og jeg vil elske at have dig med på rejsen. Du finder min yogakalender her.

 

Kh Trine

Læs mere

So-(not-always)-Me
Mindful living

So-(not-always)-Me

En veninde fortalte for nyligt om en snak, hun havde med en professionel guitarist, hun kender. Han har rejst verden rundt og gik for 20 år siden for at være blandt de 3 dygtigste rockguitarister i...

Læs mere
Hvordan lader du op?
Mindful living

Hvordan lader du op?

Kender du fornemmelsen af ikke at føle dig helt genopladt,når du slår øjnene op om morgenen, uanset hvor længe du har sovet?Føler du ind imellem, at dit energiregnskab ikke stemmer?Så er du ikke al...

Læs mere