Skip to content

Article: Inden du overbooker din sommer..

Inden du overbooker din sommer..

Kære du,

Sommeren er ikke bare en årstid.
Den er en overgang. En markering af, at noget skifter rytme.
Skoleåret slutter.
Kalenderen løsner sit greb for en stund.
Lyset bliver hængende lidt længere.
Og pludselig står vi dér, i det lille mellemrum mellem struktur og spontanitet – mellem det, der har været, og det, vi måske er ved at blive.
Så meget af sommeren kan hurtigt blive fyldt op, allerede inden den begynder: ferieplaner, familietid, aftaler og forventninger.

Men hvad nu, hvis du stoppede op et øjeblik – og gav dig selv lov til at spørge helt ærligt:

Hvad har jeg egentlig brug for denne sommer?

Det er let at glemme os selv – også midt i en ferie.
Selv når noget i os måske længes efter enkelhed. Stilhed. Jordforbindelse.
For mig handler denne sommer om at være til stede med lidt mere opmærksomhed.
Og lidt mere venlighed – især over for de dele i mig, der stadig lærer.
Og dem, som allerede ved, at en større transition er på vej, nu hvor vores yngste kun har ét år tilbage på high school.

En lille sommergave

Hvis du har lyst til at reflektere sammen med mig.
Jeg har lavet en kort liste med refleksionsspørgsmål, du kan printe ud eller tage med dig i notesbogen.
Det er ikke en to-do-liste.
Det er en invitation til at lande lidt dybere i dig selv.
Som et øjebliks pause.
Et stille skifte fra autopilot til bevidsthed.

Sommer-refleksioner til dig

Print listen ud eller skriv refleksionerne ned i en notesbog.
Det er ikke en opgave – men en invitation til at lytte lidt nærmere til dig selv:
Hvilken sæson af livet er du i lige nu – følelsesmæssigt, relationelt, energimæssigt?
Hvad har du egentlig brug for denne sommer?


=> Hvad længes din krop, dit sind og dit hjerte efter at slippe?
=> Hvad vil du gerne lade vokse?
=> Er der steder, du holder lidt for krampagtigt fast?
=> Hvilke dele af dig føler sig overset eller forhastede? Hvordan kan du begynde             at lytte bedre til dem?
=> Hvilket ord tager du med dig som en selvkærlig reminder ind i denne sommer? 

 

Uanset hvordan din sommer kommer til at se ud, håber jeg, du husker at give plads til dig selv – og alt det, du er.

 

Husk, du kan altid se de næste muligheder for at praktisere sammen i yogakalenderen lige HER

KH

Trine x

Læs mere

The Mother Wound
IFS

The Mother Wound

Der findes sår, vi ikke kan se – men som lever i os. I måden vi elsker. I måden vi længes. I måden vi trækker os – eller tilpasser os. The mother wound handler ikke om skyld. Det handler om at ta...

Læs mere
Du må godt vælge dig selv til!
Mindful living

Du må godt vælge dig selv til!

For det er nemt at glemme sig selv. At tilsidesætte det, vi mærker, fordi der er så meget, vi skal. Så mange at tage os af. Så mange forventninger – både udefra og indefra.

Læs mere