Giver 'mig-tid' dig dårlig (mor)-samvittighed?
Hvor megen tid har du til dig selv? Altså tid, hvor du kan gøre LIGE, hvad du har lyst til? For nyligt hørte jeg en ekspert i arbejds- og privatbalance sige, at de fleste børnefamilier typisk ingen egen-tid har ud over den tid, der bruges på transport eller på toilettet… Det tror jeg ikke er godt, hverken for os, vores familier eller noget andet.
Som du måske har hørt mig sige mange gange, så prioriterer jeg at unplugge og tage på uddannelser og retreats regelmæssigt, hvor jeg går under jorden - eller sådan føles det nærmest, når jeg slukker ned for de elektroniske kommunikationsmidler og andre distraktioner - for at fordybe mig og mærke mig selv. Det har jeg gjort fra ungerne var små.
Mange kvinder har nysgerrigt spurgt, hvordan jeg gør det.
Og hovedet på blokken, så kan det godt være lidt af en udfordring at tage af sted uden min familie. Jeg har typisk lidt hjemve allerede i dagene inden, at jeg skal af sted. Heldigvis ved jeg:
1) at ungerne har det fint alene med farmand, og at de har deres egne hyggeritualer, når jeg er af sted
2) at det give mig et positivt udbytte at zoome ud og se mig selv og mit liv i et lidt større perspektiv
3) at når først jeg er af sted og giver mig selv lov til fordybelsen, så stiger mit indre lykkebarometer markant!
For noget tid tilbage havde jeg en snak med en af mine lærere, Sarah Powers, som selv er mor og moderne yogini , om den der lidt dårlige samvittighed over at tage væk fra min familie og prioritere mig selv. ”Er det for egoistisk?”, spurgte jeg. Hun svarede mig, at det er essentielt, at vi som mødre (og fædre) viser vores børn, hvor vigtigt det er at prioritere pauser og passe godt på sig selv. At det er en vigtig del af voksenlivet at tage time-outs og prioritere sig selv, sit velvære og kontakten med sit hjertes guidance.
Så det fortæller jeg min sorte (mor-)samvittighed, når den kalder mig egoistisk og andre grimme ting. Mine unger og min mand er helt med på den langsigtede benefit, for de ved, at de får en endnu gladere og sjovere mor og partner hjem, når jeg giver mig selv lov til at prioritere mig-tid. Og det gør de! Når jeg kommer hjem fra fordybelsen, har jeg et helt nyt overskud og meget mere at give af.
At prioritere tid til os selv er ikke en luksus, men en nødvendighed i en moderne hverdag!
Når vi prioriterer pause med tid til refleksion og selvomsorg, kan vi meget bedre mærke os selv og få adgang til vores indre guidance, så vi træffer valg, der gør os godt – og dem omkring os godt.
Netop derfor er jeg heller ikke sen til at anbefale andre kvinder at gøre det samme: Tag time-outs!
Både ugentlige time-outs i form af yogaundervisning, træning og venindeaftaler samt lidt længere halvårlige time-outs i form af retreats og kæresteweekender i kalenderen. Selv lægger jeg dem gerne i kalenderen flere måneder forud. For ellers ved jeg, at det risikerer kun at blive ved tanken. De gode intentioner skal i kalenderen.
Hvad skal du have i kalenderen, som er tid KUN for dig?
KH Trine