Et nyt yoga-kapitel
I november 2017 fejrede jeg 10 års jubilæum med Yogini. Det har været 10 fantastiske år med yogastudie, som har overgået mine vildeste fantasier. Så mange skønne møder med dejlige mennesker på yogamåtten.
Runde mærkedage har det med at sætte tankerne i gang. At drive yogastudie er utroligt tidskrævende. Gennem noget tid har jeg haft lyst til at prøve mig selv af på nye måder. Udover at undervise vil jeg utroligt gerne prøve kræfter med at formidle yoga på nye måder.
”Pas nu på du ikke tager munden for fuld!” har mit indre vagtværn bekymret advaret. Hvor jeg selv har taget et par nostalgiske cirkler, fordi det er svært at gå væk fra noget, der er en success, så har min indre guidance været mere klar i spyttet: ”Du er klar til nye udfordringer. Giv slip på studiet og følg drømmene!”
Derfor har jeg besluttet at lukke mit fysiske yogastudie med udgangen af maj måned. For at skabe luft til fordybelse, nye spændende yogaprojekter og legekammerater - og til familien selvfølgelig!
Jeg fortsætter med at undervise mine ugentlige tirsdagshold på Østerbro (info følger), samt workshops og mine populære Yin Yoga Trainings rundt omkring i Danmark. Fremover vil jeg gerne lave flere retreats og andre typer af projekter som forhåbentlig vil inspirere dig på yogamåtten:
Her kan du se highlights fra min 2018-kalender:
4-6. maj : Yin Yoga Training i Aarhus, 1. modul (Udsolgt)
26. maj: Yin Yoga Workshop: Self-Compassion, min sidste workshop i Yogini Yoga Studiet (Udsolgt)
27. maj: Yoga Venindeevent med Cathrine Koefoed (Udsolgt)
1.-2. juni: Yin Yoga Training i Aarhus, 2. modul (Udsolgt)
3. juni: Yin Yoga Workshop: Self-Compassion i Aarhus
9. juni: Yin Yoga Workshop: Self-Compassion i Odense
12.-22. juni: Tager jeg igen på uddannelse med Paul Grilley i Californien
30. juni – 31. juli: Assistere Tias Little i Santa Fe og selv være elev på yogamåtten
18. aug: 30-timers Yin Yoga Training i København – Få pladser
26. aug: Undervise på Copenhagen Yogafestival
28.-30. sep: Yoga & Spa Retreat i Skåne
3-6. okt: 30-timers Yin Yoga Training i Vejle - Venteliste
7. okt: Yin Yoga Workshop: Self-Compassion i Vejle
28. okt: Yogaevent med chanting & lydbad med Jane Winther, København
16. nov: 45-timers Yin Yoga Training i København
2. dec: Yin & Cello – workshop i København
22. dec: Yin Yoga Workshop: Vintersolhverv i København
Du kan læse mere om de enkelte events HER
Lad os hænge ud på Instagram
Du er meget velkommen til at følge med i mine nye yogaeventyr på Instagram HER.
Det vil glæde mig at byde dig velkommen på yogamåtten!
KH,
Trine