Skip to content

Article: Føles dit hoved som en popcorn maskine??

Føles dit hoved som en popcorn maskine??

Kender du følelsen af, at tankerne popper rundt i hovedet på arbejdet, når du kommer hjem, eller når du burde sove? Så er det måske tid til at finde vej tilbage til dit naturlige flow.
At være i en flowtilstand er egentlig bare et spørgsmål om at vende tilbage til din iboende afslappede tilstand af væren.

Jeg minder ofte mine elever om, at den følelse af indre ro og væren, man ofte oplever efter en Yin-klasse, er vores naturlige tilstand. Alt andet er det hamsterhjul, pres og forventningscirkus, som vi nogen gange lader os indfange i med uendelige to-do-lister, tidspres og ting, som vi tror, vi bør nå.

Følelsen af flow er beregnet til at være vores indre GPS, som fungerer som en betroet guide.

Vores opgave er at skabe et fundament for, at flowet er tilstede, ellers føler vi os let stuck.
Den ultimative form for selvomsorg er at pleje forbindelsen til vores indre energitermometer. Det er egentlig helt lige til, for jo bedre vi bliver til at passe på vores energi, jo lettere bliver det at navigere i vores liv, fordi vi er i stand til at mærke indefter og tilpasse vores gøren med vores indre ressourcer.

Det er ikke så svært, som vi gør det til.

Når du mærker, at du stresser over en deadline eller en alenlang to-do-liste, så stop op og mærk din krop. Mærk hvor stressen sætter sig i dig. Når vi er pressede eller i overlevelses-mode, føles det ofte som at spinne derud af som en snurretop, og det er umuligt at tænke klart eller tage gode beslutninger.

Derfor er opgaven at begynde at tage mere ansvar for vores energi. Når vi mærker den dykker – eller at den ukontrolleret spinner afsted - så er det vores fornemste opgave at restituere, så vi kan komme tilbage i flow.

Det er så enkelt – og alligevel formår vi ofte at gøre det unødigt svært for os selv. Drop den indre parlamenteren – og stop i stedet op og spørg dig selv: Hvad har jeg allermest brug for lige nu?

Det er det, vi øver os i på yogamåtten. At gå YIN er bogstaveligt et skifte helt ned på celleplan, som du bevidst kan skabe i din krop. Og med øvelse kan du tage den følelse af ro og flow med dig udenfor yogamåtten.

Kom med på min næste Yin event, og mærk selv forskellen. Find min kalender HER


KH Trine x

Læs mere

Yogarexi på fremmarch
Yin Yoga

Yogarexi på fremmarch

Yogarexi er, når vi tror, at yoga handler om, hvordan vi ser ud, og at det giver ekstra point at kunne få benet bag nakken, sidde i Lotus pose eller hoppe på et ben. Det kommer altsammen ud på et: ...

Læs mere
...’bare’ en yogalærer?
Yin Yoga

...’bare’ en yogalærer?

  For nylig var jeg til en komsammen, hvor en af de andre gæster også var yogalærer. Folk præsenterede sig selv, og hvad de lavede. En var coach og havde lige udgivet en bog. En var sygeplejerske...

Læs mere