Søsters sunde chokoladekage, der smager himmelsk
Sund chokoladekage? Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, jeg ved det godt. Men i dag deler jeg opskriften på min ynglings chokoladekage, den er cremet og lækker, og så er den både sukker-, mælke- og glutenfri. For dig, der går op i det. Men vigtigst af alt, så smager den himmelsk!
Min kære søster er mesterkokken bag.
Her kommer opskriften:
...
Chokoladebunde:
250 g dadler
200 g mandler
150 g kokosolie
2 tsk. vanille
3 æg
5 spsk. kakaopulver
1½ tsk. bagepulver
1-2 dl rismælk/mandelmælk eller lign.
Blend mandler til de er blevet til konsistens af mandelmel. Derefter blender du resten af ingredienserne med. Massen må ikke være for tung. Tilføj lidt ekstra mælk eller vand, hvis det er tilfældet.
Fordel dejen i to runde forme med en diameter på ca. 20 cm. og bag chokoladebundende i 12-15 min. ved 180 grader.
Lad bundene køle af, mens du laver chokoladecremen. Du kan enten nøjes med den ene af dem eller lave begge, så der bliver et lag med hver.
Mørk chokoladecreme:
½ liter øko piskefløde
200 g mørk chokolade
Smeltes langsomt og køler i mindst 8 timer. Piskes til flødeskum og blandes med 100 g grofthakket hvid chokolade.
Hvid chokoladecreme:
½ liter fløde
200 hvid chokolade
Smeltes langsomt og køler i mindst 8 timer. Piskes til flødeskum og blandes med 100 g grofthakket mørk chokolade evt. med orange smag.
Når chokoladebundene er afkølet, smøres cremen på og voila, så har du den lækreste chokoladekage. Den er smuk helt enkelt og ren i snittet, eller med revet chokolade eller som her, hvor den er pyntet med spiselige blomster og bær.
Velbekomme,
Trine