Skip to content

Article: Bouncy bindevæv – når kroppen begynder at føles lidt mere levende indefra

Bouncy bindevæv – når kroppen begynder at føles lidt mere levende indefra

.

Når kroppen spænder op – og hvorfor det betyder noget

Har du nogensinde prøvet at tage en lidt for stram våddragt på? Eller tøj, der føles så stramt, at kroppen næsten reagerer med uro, varme eller en følelse af ikke helt at kunne trække vejret frit?

Kroppen reagerer nemlig ikke kun på tanker og følelser, men også på sansninger, tryk og spænding.

Og lidt på samme måde kan vi over tid begynde at leve i en krop, der føles mere kompakt, ufleksibel eller “stram indefra”. Mange mærker det som anspændthed, uro, træthed eller en følelse af ikke helt at kunne lande i sig selv.

Bindevævet – kroppens levende netværk

Bindevævet, også kaldet fascia, er et levende netværk, der omgiver og forbinder muskler, led, organer og nervesystem i hele kroppen.

I dag ved man, at fascia spiller en vigtig rolle i både bevægelse, kropssansning og vores oplevelse af spænding og velvære. Kroppen er ikke opdelt i enkelte dele, men fungerer som et sammenhængende system, hvor spændinger ét sted ofte påvirker resten af kroppen.

Når vi over længere tid lever med højt tempo, stress eller belastning, kan kroppen begynde at organisere sig omkring bestemte spændingsmønstre. Og jo længere tid kroppen holder spændingen, desto mere “normal” kan den begynde at føles.

Spændinger sætter sig ikke kun i tankerne

Mange af os forsøger at tænke os til mere ro. Men kroppen har også brug for bevægelse, åndedræt, restitution og mulighed for at give lidt slip.

Særligt med alderen oplever mange, at kroppen bliver mindre bevægelig, mere stiv eller hurtigere spændt op. Ikke fordi kroppen er forkert, men fordi vævet påvirkes af både livsstil, stress, bevægelse, søvn, hormoner og den måde, vi lever i vores krop på.

Det fantastiske er, at kroppen også er foranderlig.

Når vi begynder at bevæge os anderledes, trække vejret dybere, sænke tempoet og skabe mere kontakt til kroppen, responderer vævet ofte positivt. Mange oplever mere frihed, bedre cirkulation, større mobilitet og en følelse af at kunne være mere hjemme i sig selv igen.

Yin Unwind® – at skabe plads indefra

Yin Unwind er min signaturtilgang til yin yoga, hvor jeg kombinerer klassiske yin-stræk med blide, rytmiske Yin Pulseringer®.

Pulseringerne inviterer kroppen til at give lidt mere slip, skabe bevægelse i vævet og støtte nervesystemet i at falde mere til ro, inden vi bliver i de længereholdte stillinger.

Det er ikke en praksis, hvor vi skal præstere eller presse kroppen dybere.

Tværtimod. Det handler om at lytte. Mærke. Og skabe mere plads indefra.

Mange oplever, at kroppen efterfølgende føles mere levende, blødere, lettere og mere forbundet.

En rejse mod mere kontakt og energi

Mine sidste 20 års studier i yin yoga, mindfulness, fascia, somatics, nervesystemet, self-compassion og somatisk psykologi har givet mig en dybere forståelse af, hvor tæt forbundet kroppen og vores mentale trivsel er.

For mig har det ikke handlet om at optimere kroppen.
Men om at lære at samarbejde mere med den.

I dag føler jeg mig på mange måder mere hjemme i min krop, mere energifyldt og mere fri i mine bevægelser, end jeg gjorde tidligere i livet.

Ikke fordi jeg gør alting perfekt.
Men fordi jeg har lært at lytte lidt bedre.

Hvis du er nysgerrig på Yin Unwind® og den somatiske tilgang til yin yoga, kan du læse mere HER.

Kh
Trine

 

Læs mere

Mød Bente: "Min stille revolution blev skudt igang..."
Samtaler

Mød Bente: "Min stille revolution blev skudt igang..."

Bente: “En indre revolution blev skudt igang” Bente Agnethe Søgaard har siden 90’erne fritidsjobbet i fitnessbranchen ved siden af sit arbejde som socialpædagog. Intuitivt vidste hun, at noget var...

Læs mere
3 ting alle kvinder har brug for…..

3 ting alle kvinder har brug for…..

Sæsonernes skiften er potente som refleksionspauser. Særligt her om vinteren, som står for afslutninger og er der, hvor energien er allermest indadvendt og YIN. Men der er nogle klare premisser...

Læs mere