Helt ærligt - hvad er "Advanced Yin"?

Yin er ikke en udholdenhedssport. Det mest avancerede, du kan gøre, er at lytte.
Nogle gange føles det, som om selve essensen af yin yoga bliver glemt i forsøget på at gøre det (eller en selv) “mere” interessant.
Så da jeg for nylig så et opslag med titlen Advanced Yin Yoga, stoppede jeg op…

For helt ærligt – hvad betyder det?

Er det fordi stillingerne er mere ekstreme?
Fordi man bliver i dem dobbelt så længe?
Eller fordi underviseren har været på et kursus, hvor der stod “advanced” på diplomet?

Hvis du har fordybet dig bare en smule i den funktionelle tilgang til yin yoga, så ved du, at idéen om “avancerede stillinger” er forældet.
For det, der er muligt for én krop, kan være umuligt for en anden – alene på grund af forskelle i knoglestruktur.

Det handler nemlig ikke om, hvordan det ser ud – men om hvordan det føles.
 

Så hvad gør noget “avanceret”?

I min verden handler det ikke om ydre præstation.
Det handler om at kultivere en indre opmærksomhed.

Det kræver modenhed at kunne mærke sin grænse – og respektere den.
Det kræver nærvær at blive i en stilling, ikke for at presse, men for at lytte.

Og det kræver erfaring at kunne undervise yin på en måde, hvor alle føler sig mødt i et trygt og respektfuldt rum – et rum, hvor man mærker indad i stedet for at forsøge at være en dygtig elev, der gør som læreren siger, eller sammenligner sig med sidemakkeren.

Det er sådan, vi regulerer nervesystemet – i stedet for at reproducere det præstationspres, mange netop søger væk fra.

For nej, yin er ikke en udholdenhedskonkurrence.
Når kroppen og vævet har fået nok, er det mest avancerede, du kan gøre… at komme ud.
Og nyde din rebound.

Det er ikke bare klogere – det er også mere effektfuldt end at blive.
 

Og hvad med underviseren?

I disse år dukker der flere og flere op, der kalder sig eksperter i yin, traumer og nervesystemet.

Men det er vigtigt at vide:
Titler som yin-ekspert, yogavejleder, nervesystemsterapeut eller traumeinformeret underviser er ikke beskyttede titler.
Man kan designe sin egen certificering og kalde sig det, man vil.
Og det gør folk – i stor stil!

Medmindre man er certificeret gennem en anerkendt organisation som fx:
– Yoga Alliance (det internationale yogaforbund)
– IAYT – International Association of Yoga Therapists
– Dansk Psykoterapeutforening (eller tilsvarende fagligt godkendt instans)

Derfor er det ikke kun en tillidssag.
Det er også vores ansvar – som elever og fagfæller – at spørge:
 

Hvilken baggrund har min underviser egentlig?

Det spørgsmål synes jeg, vi alle skal stille – både som elever og fagfæller.
Særligt i en tid, hvor mange kalder sig eksperter i yin, traumer og nervesystemet uden dokumenteret erfaring.

For mig er det vigtigt at stå åbent og ærligt ved det, jeg har brugt tiden på at fordybe mig i. Jeg har brugt de sidste 20+ år – og over 5.000 timer – på at fordybe mig i yin, yang, mindfulness, somatics, nervesystemet og traumeheling.Og endnu flere timer som elev på yogamåtten i mit eget lille yogalaboratorium – for at integrere det, jeg har lært, så jeg kan formidle det videre på en jordnær og virkningsfuld måde.

Her kan du læse mere om min baggrund og de lærere, der har formet mig:
Mit CV og min baggrund

Jeg tror på, at vi bedst ærer yogaens dybde ved at sige det højt, når noget ikke stemmer.
Så vi sammen kan passe på yogaens gode ry.
Og på dem, der betror os med deres kroppe og deres nervesystem.

Tak fordi du læser med – og tak fordi du stiller spørgsmål.
Det er sådan, vi skaber en mere ærlig og etisk yogaverden.

KH Trine x