Skip to content

Article: 1 måned på Bali - hvad koster det egentlig?

1 måned på Bali - hvad koster det egentlig?

 

Jeg får stadig ofte spørgsmålet:
Hvad koster det egentlig at bo på Bali i en måned?

Og det korte svar er:
Det kommer an på, hvordan du ønsker at leve.

Men lad mig give dig et ærligt indblik — både i økonomien og i det, der ligger bag beslutningen.

Fra drøm til beslutning

Da vi for godt 5 år siden valgte at flytte til Bali, startede det ikke med et budget.

Det startede med en drøm.

En længsel efter at give vores børn et andet perspektiv.
At vise dem, at der er mange måder at leve på.
Og at give os selv lov til at træde ud af det velkendte.

Beslutningen var på en måde den lette del.
Det, der kom efter, var planlægning, praktiske valg og en del usikkerhed undervejs.

Og igen og igen vende tilbage til spørgsmålet:
Er vi villige til at gå den vej?

Ni måneder senere stod vi på Bali med en kuffert hver.

Hvad koster det at bo på Bali i 1 måned?

Hvis du overvejer et ophold på 1–2 måneder, vil jeg anbefale at finde bolig hjemmefra fx via Airbnb.

Og lad mig være ærlig:
Bolig er ikke billigt på Bali længere.

Til gengæld er leveomkostningerne lavere end i Danmark, og det er stadig muligt at leve rigtig godt - også på et moderat budget.

Eksempel på budget (1 måned på Bali)

(Priser er ca.-niveau og afhænger af standard, område og livsstil)

  • Flybillet tur/retur: 6.000–8.500 kr. pr. person
  • Hus/lejlighed (2–3 værelser): 20.000–40.000 kr.
  • Scooter: ca. 1.000 kr. + benzin
  • Chauffør med bil (som er normalt på Bali): ca. 4.000 kr. pr. måned
  • Rejseforsikring: ca. 500 kr.
  • Mad og daglige udgifter: varierer (ofte lavere end i DK)

Samlet: ca. 30.000–50.000+ kr. pr. måned

Kan det gøres billigere?

Ja.

  • Home-stays eller værelser: fra ca. 8.000–10.000 kr./måned
  • Spise lokalt: meget billigt
  • Leve enkelt: markant lavere budget

Men Bali er ikke længere “billigt” som mange tror - det er snarere fleksibelt.

Er det det værd?

For mig er det ikke kun et spørgsmål om økonomi.

Det er også et spørgsmål om:
tid, perspektiv og måden, vi lever vores liv på.

Bali kan noget særligt.

Tempoet.
Mødet med naturen.
Kulturen — og mødet med balineserne.
Og den måde mange begynder at mærke sig selv på, når de får lidt mere plads.

Hvis du overvejer Bali

Hvis du drømmer om at opleve Bali — enten på egen hånd eller i en mere faciliteret ramme — er du altid velkommen til at kigge med her:

Se mit Bali program HER
Find mine personlige Bali guides HER

Jeg deler ikke individuel rådgivning, men har samlet mine erfaringer, så du kan finde inspiration til din egen rejse.


Kh Trine 

 

 

Læs mere

Dem vi står på skuldrene af...
Mama Bali

Dem vi står på skuldrene af...

I de næste 2 uger fejrer Balineserne Galungan. En fejring af deres forfædre, hvor de inviterer deres afdøde familiemedlemmers sjæle tilbage ned på jorden og ind i deres templer for at fejre dem. ...

Læs mere
Radikal selvomsorg
Mindful living

Radikal selvomsorg

En kvinde, der for alvor forstår at drage omsorg for sig selv og passe på sin energi, er noget af det mest powerfulde, der findes. For selvomsorg er ikke en luksus, det er en nødvendighed.

Læs mere