Dem vi står på skuldrene af...

I de næste 2 uger fejrer Balineserne Galungan. En fejring af deres forfædre, hvor de inviterer deres afdøde familiemedlemmers sjæle tilbage ned på jorden og ind i deres templer for at fejre dem. Som et tegn på deres samhørighed og taknemlighed for, hvad de har betydet og givet videre til de næste generationer.

Det er meget anderledes end i vores vestlige kultur, hvor det mere er individet, der hyldes. Men antallet af mennesker, der føler sig ensomme, er eksponentielt stigende (særligt efter de seneste år). Og vi mennesker har brug for fællesskaber for at trives. 

Thich Nhat Hanh kalder det, at vi er inter-forbundne. Det fine er, at ikke bare er du og jeg forbundne - både på det fysiske og metafysiske plan (vores hjertefrekvenser, nervesystemer etc. kommunikerer) - men der er også en forbundethed med dem, der kom før os. Hvilket nyere forskning indenfor epi-genetic underbygger. Ikke nok med at vores genmateriale er formet af vores forfædre, men vores måde at se og agere i verden på, overføres i høj grad også fra en generation til den næste.

Derfor er det vigtigt at huske og ære, hvad vi kommer fra, og hvem vi står på skuldrene af, og respektere at tidligere generationer gjorde det så godt, de kunne med de midler og indsigter, de havde.

Det åbner også for muligheden for ærligt at reflektere for os selv, hvad der føles som noget, vi ønsker at føre videre til de næste generationer, og hvor vi har lyst til at bryde mønstrene. For det fortæller epi-genetikken også. Vi er modellerbare, og vi kan ændre mønstre, der ikke længere tjener os.

Det er her vores yogapraksis kommer ind i billedet. Vi kan lære at kultivere vores fysiske, mentale og følelsesmæssige energi. I både yogaen, Taoismen og Buddhismen taler de om, at vi ikke kan gøre arbejdet alene. Vi har brug for lærere, mentorer og hinanden. Eller hvad jeg ynder at kalde SISTERHOOD, hvor vi inspirerer, støtter og hepper på hinanden, så vi ikke mister troen på, at vi kan skabe et liv og en verden, der føles godt og meningsfuldt. 

Udover familien vi er født ind i, kan vi også tilvælge familie, lærere, mentorer og guides. Jeg er så taknemlig for de lærere, som jeg står på skuldrene af, og som gavmildt har delt ud af deres viden. Var det ikke for dem, ville min rejse, transformation og ikke mindst evne til at bryde mønstre slet ikke være så udviklet, som den er i dag. 

Derudover sætter jeg utrolig stor pris på dig og vores fællesskab herinde - og når vi mødes på yogamåtten. Hvem sender du taknemlighed og en kærlig tanke i dag?