Skip to content

Yoga retreat i Italien d. 22.-25. sep. 2026 i enkeltværelse - DEPOSITUM

Sale price5.000,00 kr

Yoga retreat til Italiens grønne hjerte

Trænger du til at trække stikket – og lade dine energiressourcer op i de skønneste omgivelser?

At tage på retreat er mere end bare en pause. Det er en oplevelse af at komme tættere på dig selv og det, der giver mening for dig. Det er mere end en pause fra hverdagen – det er en mulighed for at genfinde dig selv og lytte til dit hjertes hvisken.

Kom med på en uforglemmelig rejse til Umbrien, hvor vi skal bo på et smukt renoveret retreatsted med luksuriøs klosterstemning – omgivet af 3000 hektar fredet natur, der inviterer til ro og fordybelse.

Dagene byder på både Yin- og Yang Unwind yoga, guidede meditationer, refleksioner, perioder med stilhed – og masser af tid til bare at være. Vi bliver forkælet med mad tilberedt af en ægte italiensk mama, med lokale råvarer og kærlighed som hemmelig ingrediens.

Du kan tage med på vandreture i det UNESCO-beskyttede naturreservat med mulighed for en dukkert i de nærliggende vandløb. Om aftenen samles vi ved bålfadet, ser solen gå ned og rister skumfiduser under stjernerne.

Alt dette er inkluderet i retreatet

4 dage med fordybelse og fællesskab 

3 overnatninger i enkelt- eller dobbeltværelse

Fuld forplejning med 3 måltider (morgen, middag, aften) 

Inspiration og redskaber til at gøre din yogapraksis helt din egen

Rolige omgivelser med 3000 hektar omkringliggende naturreservat

Mulighed for at deltage på guidede vandreture

Fri adgang til dampbad og jacuzzi 

Mulighed for at booke spabehandlinger (bookes efter ankomst)

Programmet for retreatet

Ankomst tirsdag d. 22. september 2026 med check-in fra kl. 15 med mulighed for at lande og nyde faciliteterne, inden vi mødes i yogasalen kl. 17.

Afrejse fredag d. 25. september efter frokost

Tirsdag

kl. 17-18:30  Velkomst og blid yoga

kl. 18:30        Middag 

kl. 20:30       Aftenmeditation

Onsdag - torsdag

kl. 7:30        Morgenmeditation

kl. 8:30        Lækker morgenmadsbuffet

kl. 10-12      Yang Unwind 

kl. 13            Frokost og egentid 

kl. 16:30-18  Blid Yin Unwind

kl. 18:30        Middag

kl. 20:30       Aftenmeditation

Fredag

kl. 7:30        Morgenmeditation & Yoga

kl. 9             Morgenmadsbuffet

kl. 10           Check-out fra værelserne

kl. 11            Afrunding 

kl. 12           Frokost og på gensyn 

 

Stilhed og Digital Detox

Vi holder social stilhed fra aftenmeditationen til næste dags morgenmad, og du tænker måske hvorfor, men feedbacken fra tidligere deltager er, at det er noget af det bedste.

Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en grænseoverskridende tanke for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være på 24/7.

Stedet

Vi skal bo midt i en grøn oase. Totalrenoveret klosterstemning omgivet af 3000 hektar naturreservat, skaber de smukkeste rammer for en unik retreatoplevelse. Her er fred og ro, frisk luft og en helt særlig atmosfære til at dis-connecte fra verden en stund for at connecte med dig selv.

Her er tænkt på hver enkelt detalje. Yogalokalet ligger med smuk udsigt udover dalen. Jacuzzi og dampbad, som er opvarmet ved hjælp af solpanelser og resortets eget varmvandssystem. Om aftenen føler man sig henført til en anden tid, når stearinlys og fakler bliver tændt. Det er helt magisk.

Værelserne er enkelt men smukt indrettede med eget bad og toilet. Du kan vælge mellem enkeltværelse eller dobbeltværelse.

Maden

Maden er økologisk og vegetarisk. Vi får serveret lækker sund vegetarisk mad kreeret af stedets madmor. Maden bliver selvfølgelig tilberedt og ryddet væk igen uden, at du behøver røre en finger. 

Mød din underviser

Trine har viet de sidste to årtier til at udforske, undervise og fordybe sig i yoga, somatics og indre udvikling – altid med en nysgerrighed på, hvordan vi kan lande mere fuldt i os selv.

Hendes undervisning er rodfæstet i en dyb respekt for kroppen og den enkelte deltager. Hun kombinerer yoga, somatiske praksisser og mindful tilstedeværelse, så der opstår et rum, hvor man kan slippe tempoet, mærke sig selv og finde ro – både i krop, sind og hjerte.

På retreat arbejder hun altid ud fra gruppens energi og stemning. Nogle gange er man stille sammen, andre gange deler man grin, bevæger sig frit eller synker ind i den dybe ro, som Yin- og Yang Unwind yoga kan give. Uanset formen er hendes intention altid, at deltagerne føler sig trygge, mødt og næret – både af undervisningen og af rammen omkring den.

For Trine er et retreat ikke kun en pause fra hverdagen, men en mulighed for at komme tættere på det, der virkelig betyder noget. Hun glæder sig til at skabe dagene i Umbrien sammen med deltagerne – under stjernerne, i naturen og på yogamåtten.

Udover workshops og retreats afholder Trine også sin populære Yin Unwind-uddannelse: EN STILLE REVOLUTION rundt om i Danmark og på Bali, hvor hun pt. bor med sin familie.

Hun vil elske at byde dig velkommen på yogamåtten. Du kan læse mere om hende HER


Priser & det praktiske:

Kom alene - eller sammen med en veninde. Vi sørger for en dejlig atmosfære og en formidabel forplejning.

Datoer 
Retreat afholdes d. 22.-25. september 2026.

Check ind fra kl. 15 om tirsdagen. Retreatet slutter efter frokost om fredagen.

Pris

Prisen for et enkeltværelse er 9.750 kr.

Depositum på 5.000 kr. er ikke-refunderbart og betales, når du booker din plads. Vi sender betalingslink ud på restbeløbet, som skal være betalt senest d. 1. juli.

Transport

Du er selv ansvarlig for at arrangere fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen. Den nærmeste lufthavn er Rom's internationale lufthavn Fiumicino (FCO). 

Anbefalede flyafgange følger snart

Reatreatstedet ligger små 2 times kørsel fra Roms lufthavn. Vi hjælper med at koordinere samkørsel fra lufthavnen (FCO), hvis du er interesseret i det. Ønsker du at udforske det smukke område før eller efter retreatet, kan vi også anbefale dig at leje bil. Vejene er gode, det er kun vejen op til retreatet, der foregår på en mindre grusvej.

Rejsegaranti

Vi er medlem af Rejsegarantifonden og følger de gældende rejsevejledninger. Hvis det ikke er muligt at rejse til Bali på grund af rejserestriktioner, vil du naturligvis få din investering refunderet. Du kan derfor trygt booke dit yogaretreat hos os.

Rejseforsikring

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring – så er du dækket, hvis du skulle blive syg eller på anden måde forhindret i at rejse.

 

Med deltagernes egne ord

"Der er Yoga, som er fantastisk beroligende og gør underværker. Og så er der Trine. Der er kun én Trine. At opleve hendes formidling af yogaen har været livsforandrende for mig. Trines Yoga går dybt. I hendes undervisning balancerer hun vores fortravlede livsstil ved at guide os til at kultivere en større opmærksomhed indad. Hun formår at tilpasse stillingerne til hver enkelt elev og giver plads til, at vi mærker os selv – fremfor et idealiseret koncept af hvad yoga burde være. Bedst af det hele er Trines hjertevarme og humor – og de mennesker hun tiltrækker." Julie

"Trines måde at undervise på er fuldkommen vidunderlig. Hun er veloplagt, omsorgsfuld, givende, professionel, empatisk og meget meget dygtig og inspirerende. Hendes yogaundervisning er en perfekt kombo af hårdt, krævende og helt blidt. Hun har masser af viden om krop, sind og mønstre, og jeg kan ikke få nok." Julia

"Det bedste ved at have været med på retreat, har været Trine! Det har været så lærerigt, smukt og meningsfuldt på så mange planer. Jeg er fuld af begejstring over, hvordan hun har samlet det hele, varieret det og bygget det op. Jeg har lært så meget! Trines undervisning er præget af så meget kompetence, indsigt og blidhed på alle fronter. Hun er fantastisk. Af hjertet tak" Patricia

"Det har været helt fantastisk at være med Trine på retreat. Måden hun arbejder med kroppen og sindet har været fantastisk og let at gå til. Trine er utroligt dygtig og inspirerende. Hun har en fantastisk stemme, og så er hun virkelig god til at guide og lære fra sig." Mette

"At deltage på yogaretreatet med Trine har været rigtig dejligt på mange måder. En god begyndelse på året med et skønt fokus på eget velvære. Jeg elsker Trines måde at undervise på, den inspirerer mig på mange planer. Jeg kom hjem med fornyet energi samt gode ideer til at integrere i mit daglige liv." Helle 

"Det var skønt og inspirerende at deltage på Yoga & Spa Retreatet. Både yogaen, spa’et og maden var fantastisk. Trine er en dejlig underviser. Kombinationen af yoga, afslapning og tid til at VÆRE var berigende. Jeg har deltaget de sidste tre år, og jeg kommer igen til næste år!" Dorthe

"At tage på retreat med Trine er en fantastisk måde at blive tanket op på! Det har gjort mig godt at tage væk fra alt, hvad der minder om hverdag og fordybe mig i yoga, spise sund mad og få frisk luft. Jeg føler mig afslappet og mærker en indre ro. Tak for nogle skønne dage!" Charlotte

"Det har været en fantastisk pause med skøn yoga. At kunne tage nogle dage ud af kalenderen til mig selv med tid til både refleksion, afslapning og yoga har været rigtigt dejligt! Trine er som altid rigtig god, dygtig og behagelig. Jeg tager hjem inspireret til at få mere ro og nærvær ind i min hverdag. Tak for en skøn tur!" Stine


Yoga retreat i Italien d. 22.-25. sep. 2026 i enkeltværelse - DEPOSITUM
Yoga retreat i Italien d. 22.-25. sep. 2026 i enkeltværelse - DEPOSITUM Sale price5.000,00 kr