

Yin Unwind live online klasse d. 11. maj kl. 8:30-10
Yin Unwind – Onlineklasse
Søndag d. 11. maj – live via Zoom
Kom med og mærk, hvordan de blide Yin Pulseringer strækker kroppen varm, åbner op for åndedrættet og hydrerer vævene, inden vi fortsætter med de længereholdte, klassiske yinstræk, der stimulerer flowet gennem de dybere bindevæv og meridianbaner.
Yin Pulseringer er en essentiel del af Yin Unwind® – min signaturtilgang til Yin Yoga, hvor vi bevæger os fra ydre form til indre oplevelse.
Denne praksis støtter nervesystemets naturlige regulering, vækker kroppens intelligens og skaber en oplevelse af ro og balance, som kan mærkes – ikke kun på måtten, men også i hverdagen.
Praktisk info:
Undervisningen foregår live via Zoom
📅 Søndag d. 11. maj
📩 Du modtager Zoom-link ca. 1 time før klassen
Denne klasse er for dig, der ønsker at opleve Yin Unwind® – en sansende og nærværende tilgang til Yin Yoga, hvor de blide Yin Pulseringer kombineres med de klassiske yinstræk og smelter sammen til en dyb nærende praksis.
Vi mødes i et privat møderum med kameraerne tændt, så vi kan hilse på hinanden og skabe en tryg og nærværende stemning – som i en fysisk yogaklasse.
For at deltage er det et krav, at dit kamera er tændt under hele klassen, så vi kan være til stede sammen i rummet.
Om underviseren
Hvis du er på udkig efter et sted at kultivere din indre ro, så er du kommet det rette sted. Trine har specialiseret sig i en mindful tilgang til yoga, hvor den indre oplevelse betyder mere end, hvordan det ser ud.
På sine signatur Yin Unwind-klasser guider Trine dig igennem rytmiske blide Yin pulseringer og de klassiske længereholdte Yinstræk, som smelter fysiske og mentale spændinger og øger cirkulationen gennem dine væv. Yin Unwind rekalibrerer dit nervesystem, reducerer træthed og efterlader dig med en skøn følelse af ro indeni.
Trine elsker at guide andre gennem den indre transformation som yogaen, tager os på. I sin undervisning inkorporerer hun desuden sine mangeårige studier indenfor mindfulness meditation, neuroscience, følelsesmæssig intelligens, fascia, women's health og forståelsen af energiflow fra Taoismen og den kinesiske medicin. Hendes intention er at give sine elever redskaber til at regulere deres nervesystem og finde glæde og balance - både på og udenfor yogamåtten.
Udover workshops og retreats, afholder Trine også sin populære Yin Uddannelse: EN STILLE REVOLUTION rundt om i Danmark og på Bali, hvor hun pt. bor med sin familie.
Trine vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten. Du kan læse mere om hende HER
Sådan foregår det
Når du har tilmeldt dig en online klasse, vil du umiddelbart inden klassen begynder, modtage en mail fra os med et personligt link, så du kan deltage på klassen via Zoom. Du behøver ikke at have en Zoom-konto for at få adgang.
Vi mødes i et privat møderum via Zoom, hvor vi har kameraerne tændt, da du ellers kan risikere at blive logget af. Dette gælder for alle, der deltager, så vi kan hilse på hinanden og skabe en tryg intim atmosfære som til en fysisk yogaklasse.
Hvis du ønsker at deltage sammen med en ven fra din egen stue, så husk at booke en plads til jer begge.
Til undervisningen har du brug for en yogamåtte, et tæppe, en yogablok og/ eller en bolster.
Udtalelser om undervisningen
"Top-karakterer for morgenens online Yin-klasse! Trine, du gør en stor forskel - også i det virtuelle. At starte ugen med Yin Yoga i dit selskab - på yogamåtten herhjemme med din kærlige og grundige guidance - hjælper mig med at få ro på nervesystemet. Jeg er meget taknemmelig for dig og det du bibringer! Glæder mig til meget mere online yoga i dit selskab Trine."
"Kære Trine, At lave yoga med dig online i dag, var så godt! Næsten som at være der IRL. Jeg havde min kæreste med til yogasessionen, og du har fået en ny fan! Kæmpe virtuelt kram Julie"
"Tak for dagens online yoga! Hvor var det dog dejligt at få et lille åndehul og virkelig trække vejret ud i hele kroppen. En kærkommen pause til at passe på mig selv. Og så er det super, at det er live, så vi mødes på et fast tidspunkt, og det ikke bare er online tilgængeligt hele tiden - for så bliver det rent faktisk gjort!"
"Ved at gå til yoga hos Trine en gang om ugen holder jeg kontakten til mig selv - både fysisk og mentalt. Det er for mig den perfekte kombination af meditativ praksis og det at arbejde kroppen igennem med respekt for egne grænser." Julie
"Jeg har med stor glæde fulgt Trines yogahold. Det er et fantastisk pusterum i en travl hverdag, der giver mig mulighed for at koble af og finde mig selv. Træningen giver ikke kun et fysisk resultat, men også mentalt overskud samt fornyet energi. Mange af øvelserne bliver også flittigt udført hjemme på stuegulvet, men ugens højdepunkt er yogatimen i de hyggelige lokaler, hvor Trine formår at skabe den helt rette stemning." Kristina Kaas"På Trines yogatimer har jeg lært at slippe forventningen om, at jeg skal være perfekt. At acceptere mig selv og have øje for at vi alle er forskellige og har forskellige udgangspunkter - både anatomisk og indeni. Hos Trine er vejen mod målet aldrig forbundet med frygten for fiasko - til gengæld bringes det legende element gerne i spil." Cecilie
"At gå til yoga hos Trine har givet mig et pusterum, hvor jeg kun skal tænke på mig selv i en ellers travl hverdag. Kombinationen af styrkende og mere afslappende/meditative øvelser har været helt optimal, for det giver både noget til fysikken og til at finde ro i hovedet. Derudover har det været helende for sjælen, at lytte til Trines guidende ord og råd undervejs gennem de forskellige yogapas - en helt uvurderlig ekstra gevinst for mig." Signe
"At gå til yoga hos Trine har givet mig en indre ro og afslappethed, som jeg har haft brug for for at skabe balance i mit liv med et krævende job og et travlt familieliv. Trine er en dejlig rolig og formidabel underviser, der går meget op i den enkelte og har overblikket til at hjælpe alle på holdet i den retning de har brug for den pågældende dag."Laura
"Jeg oplever, at Trine skaber nogle meget trygge rammer i sine yogatimer. Der er tid til at give slip på dagens hektiske tempo og falde til ro. Med øvelserne følger altid en forklaring på, hvad det er godt for, og hvad der skal fokuseres på. Derudover giver Trine sig tid til at give den enkelte på holdet opmærksomhed, så man føler, at der også er fokus på den enkelte deltager." Alexandra
Choose options

