Skip to content

Yin Pulseringer: Yin Unwind Uddannelse i Kbh start d. 22. juni. - DEPOSITUM

Sale price7.000,00 kr

YIN UNWIND - EN STILLE REVOLUTION®

Yin Unwind er en sanselig og somatisk tilgang til yin yoga, der går dybere end blot stillingerne – en stille revolution, hvor du finder ro, nærvær og fornyet energi. Her får du en praksis, der bringer dig hjem til kroppen, sindet og hjertet.

YIN PULSERINGER®: YIN & SOMATICS (100 timer)

Yin Pulseringer® er næste skridt i Yin Unwind®-uddannelsen – en somatisk udvidelse af de klassiske yinstræk, hvor blide, rytmiske bevægelser vækker kroppens intelligens, øger cirkulationen og støtter nervesystemets naturlige regulering. De levende bevægelser gør yin-praksissen mere sanselig, intuitiv og dybdegående – en tilgang, som mange beskriver som både transformerende og dybt beroligende.

På dette 100-timers modul lærer du at kombinere den mindfulde funktionelle Yin fra Vol. 1 med over 75 forskellige Yin Pulseringer, som skaber en dybere afspænding fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Yin Pulseringerne fungerer som en naturlig chi-pumpe, der hydrerer bindevævet, smører leddene og hjælper kroppen med at slippe kroniske spændinger.

Det er yin, når det er mest levende – en praksis, der inviterer dig til at mærke fremfor at præstere, og som skaber en forankret ro, der følger dig ind i hverdagen.

Du kan læse om uddannelsens indhold og opbygning HER

HVAD DU FÅR MED DIG

Vol. 2: Yin Pulseringer 

  • At kultivere en større sensorisk kropsbevidsthed

  • At lære og mestre 75+ Yin Pulseringer – og hvordan du kombinerer dem i praksis

  • Forståelse for de 5 fascia-lag og hvordan de påvirker bevægelse og spændinger

  • Hvordan du kombinerer Yin Pulseringer med klassiske yinstræk for optimal stimulering af bindevæv

  • Redskaber til at arbejde bevidst med det autonome nervesystem

  • Teknikker til at reducere kroniske spændinger, træthed og stagnation

  • At designe klasser, der integrerer Yin Pulseringer® og klassisk Yin Yoga

  • At skabe sekvenser til specifikke områder (lænd, hofter, skuldre, nakke m.m.)

  • Hands-on teknikker til at støtte og assistere elever i stillingerne

  • At ”tale Yin’sk” – sproget, der guider elever ind i en sansende, indre oplevelse

  • Hvordan Yin Pulseringer kan understøtte pranayama- og meditationspraksis

  • Integration af al læringen fra uddannelsen, så du trygt kan undervise Yin Pulseringer

Du får redskaber til at fordybe din egen praksis og undervise yin yoga med en somatisk, kropsforankret forståelse, der skaber reel transformation på og uden for yogamåtten.

UNDERVISNINGSGANGE

Modul 1

Dato: 22.-26. juni 2026

Tid: Alle dage kl. 8:30-16:30 

 

Modul 2

Dato: 1. - 5. september 2026

Tid: Alle dage kl. 8:30-16:30

Mellem de to moduler vil du desuden få adgang til 3 online klasser, hvor vi arbejder med at integrere Yin Pulseringerne i din praksis. Nærmere info følger.

De resterende timer indhentes gennem læsning og mindre opgaver.

CERTIFICERING

Du kan bygge en 100-, 200- eller 300-timers Yin Unwind-uddannelse, og modtage et officielt certifikat for hver gennemført del.

Vi er godkendt af Yoga Alliance som RYS 200 og RYS 300, hvilket betyder, at du kan tage både en 200-timers og en 300-timers yin yoga-uddannelse hos os. Certificeringerne er internationalt anerkendt.

Hvis du allerede er certificeret yogalærer, kan du bruge modulerne som efteruddannelsescredits hos Yoga Alliance.

HVEM KAN DELTAGE

Vi anbefaler, at du har gennemført Vol. 1 (modul 1 og/ eller modul 2) af Yin Unwind Uddannelsen, før du deltager på Yin Pulserings-modulet – men det er ikke et krav.

Hvis du allerede har en yin-uddannelse fra et andet sted, er du velkommen til at tage 100-timers Yin Pulserings Uddannelsen som et supplement.

Ønsker du at opnå en 200-timers Yoga Alliance-certificeret Yin Yoga Uddannelse, er det Vol. 1, 2, 3 og 4, der tilsammen udgør de 200 timer.


PRIS

Samlet pris inkl. manual: Dkr. 17.000 ved tilmelding før d. 31.12.2025.
Ved tilmelding efter denne dato tillægges 25% moms.

Depositum på Dkr. 7.000 betales ved tilmelding (refunderes ikke).
Restbeløbet på Dkr. 10.000 betales senest d. 1. april 2026.
Ved tilmelding efter 31.12.2025 tillægges moms på restbeløbet.

LOKATION

Soulhouse i København 

  

DIN UNDERVISER

Fordyb dig i Yin Yogaens univers med Trine - Danmarks Yin-nørd #1.

Yin Unwind® er Trines signaturtilgang til Yin Yoga. Her kombinerer hun blide Yin-Pulseringer® med klassiske yinstræk og mindfulde refleksioner – en praksis, der beroliger nervesystemet, frigør bindevævet og skaber plads til indre ro og klarhed.

Pioner inden for Yin Yoga i Danmark

Længe før Yin Yoga blev populært herhjemme, rejste Trine ud for at studere med Yin Yogaens grundlæggere: Sarah Powers (fra 2010) og Paul Grilley (fra 2012) – med hvem hun har over 2.000 timers træning.

Som den første i Skandinavien blev hun i 2014 endorsed af Sarah Powers i Yin- & Yang Yoga samt Mindfulness Meditation. Hun har også Paul Grilleys endorsement til at undervise i hans funktionelle tilgang til yoga.

Siden 2016 har hun undervist sin egen Yin Unwind-uddannelse, godkendt af Yoga Alliance – et kvalitetsstempel for solid undervisning på internationalt niveau.

Dybt forankret i yoga, somatics og mindfulness

Med en dyb forankring i yogaens rødder og en umættelig nysgerrighed efter at lære mere har Trine fordybet sig i en bred vifte af discipliner. Hun er certificeret somatisk psykoterapeut og IFS-terapeut (Level 3) og har gennemført omfattende studier i somatics, nervesystemregulering og traumearbejde. Derudover har hun en 2-årig mindfulnesslæreruddannelse med Tara Brach & Jack Kornfield samt 1.000+ timers træning i Hatha Yoga, Women’s Health og embodied anatomi.

Denne tværfaglige baggrund gør, at hendes undervisning kombinerer præcision, nærvær og en dybt kropsbaseret forståelse af, hvad der skaber reel forandring – både på og uden for yogamåtten.

Undervisning med tryghed og nærvær

Trine arbejder ud fra en traumeinformeret tilgang og skaber et trygt rum, hvor alle føler sig velkomne. Hun videreuddanner sig løbende for at sikre, at hendes undervisning er opdateret og forankret i både visdomstraditionerne og den nyeste forskning.

Hun har undervist tusindvis af elever – fra nybegyndere til erfarne – og møder alle med nærvær, autenticitet og en dyb respekt for den enkelte. Uanset om du er ny til Yin Yoga eller ønsker at fordybe din praksis, er du varmt velkommen.

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Paul & Suzee Grilley udtaler om Trine: "We are happy that Trine is teaching about skeletal variation, people need to know!"

Du kan læse mere om Trines baggrund og tilgang her.


Med deltagernes egne ord

"Det har været fantastisk at lære om Yin Pulseringerne. Hvad der står ud for mig, er Trines teoretiske forståelse og formidling af hele Yin mindsettet. Trine er meget kompetent, vidende, passioneret, behagelig og nærværende. Hendes passion for stoffet smitter, og måden vi har kombineret teori og praksis, har været fantastisk, så man også får tid til at integrere og mærke effekten. Med Trines guidance, tager jeg en ny og dybere forståelse med af, at Yin ikke bare en fysisk praksis, men en måde at være menneske og tilstede i verden på. Tusind tak for denne gang" Anette


"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse. Det har langt overgået mine forventninger. Jeg har flere yogauddannelser bag mig, og havde jeg vidst hvor kompetent Trine er, var jeg kommet tidligere. Trines tilgang er legende, udfordrende og udforskende. Der er en god vekselvirkning mellem teori og praksis, så man får en enorm værktøjskasse med et hav af variationer af de forskellige stillinger. Som underviser er Trine utrolig inspirerende, levende og inddragende. Tak for dig Trine." Charlotte Abildtrup Ivanhoe

 

"Det allerbedste ved Trines Yin uddannelse er kombinationen af Yin Pulseringerne og de klassiske Yin stillinger. Det har været et helt fantastisk forløb, hvor jeg har oplevet, hvordan min krop gradvist er blevet mere levende, mere sanselig og jeg går herfra med en større kropsbevidsthed. Yin universet giver pludselig mere mening. Jeg elsker, måden vi har nørdet stillingerne og fået teorien i kroppen. Trine er intet mindre end fantastisk. Fantastisk kompetent og indlevende. Hun er professionel og en dygtig formidler. Jeg mærker tydeligt vigtigheden af kontinuerlig praksis, og hvordan det påvirker min livskvalitet, min hverdag og evne til at være tilstede i nuet." Rikke G

 

"Jeg elsker Trines Yin-Lab med masser af nørderi, det er noget, som jeg virkelig har kunne bruge til noget. Noget af det allerbedste ved at studere med Trine er fordybelsen, den grundige gennemgang af stoffet, temaerne Trine bringer i spil, og måden hun guider på, som vi får integreret og mærker effekten i egen krop. Jeg har følt mig i virkelig gode hænder. Trine er dygtig, nærværende, kompetent, empatisk, humoristisk, og forstår at skabe et trygt læringsrum. Selv med flere uddannelser i bagagen har det været fantastisk at opleve, hvilken livsvigtig kraft yoga bidrager med, når man giver sig selv lov og tid i krop-sind-hjerte til at forstå og integrere praksissen på et dybere niveau." Ulla Svane

 

"Yin Pulseringerne har bundet en fin sløjfe på uddannelsen, hvor jeg forstår sammenhængen mellem Yin, den funktionelle tilgang, traditionel kinesisk medicin, nervesystemet på et nyt niveau. Trine er ikke bare dygtig og vidende, man kan mærke, at hun har stoffet dybt integreret i krop og hjerte. Det har været super lærerigt med kombinationen af selv at blive guidet og så skille stillingerne ad i Yin Lab'et. Jeg føler, at jeg er landet i min krop på en ny måde og jeg føler mig meget inspireret til at integrere det i min undervisning." Rikke Sommer 

 

"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse, det er bare at se at komme igang! Trine er yderst kompetent og vidende, og hun har både lune og nærvær. Uddannelsen har en virkelig god struktur med indbyggede mål og delmål, som støtter læringsprocessen. Jeg har fået masser af ny viden og selvindsigt, som jeg både kan integrere i min praksis og undervisning. Det har været vidunderligt og lærerigt for både krop, sind og hjerte. Jeg fornemmer en ny Yin-balance med kombinationen af den klassiske Yin og Yin Pulseringerne." Annette Voight Hansen

 

"At deltage på Yin Uddannelsen med Trine har givet mig flere kompetencer til at undervise og til at sammensætte Yin yoga sekvenser med både Yin Pulseringer og de klassiske Yinstræk. Jeg har fået en stor teoretisk viden og føler også at min personlige praksis er blevet styrket og mere alsidig. Det har været inspirerende at opleve, hvordan Trine guider, hun er yderst kompetent og dygtig til at skabe en behagelig ikke-dømmende atmosfære. Tak for en grundig og kompetent uddannelse. Jeg føler mig tryg ved og klar til at undervise andre." Jana

  


 

Yin Pulseringer: Yin Unwind Uddannelse i Kbh start d. 22. juni. - DEPOSITUM
Yin Pulseringer: Yin Unwind Uddannelse i Kbh start d. 22. juni. - DEPOSITUM Sale price7.000,00 kr