Skip to content

Yin Pulseringer, vol. 3+4 Yin Uddannelse, opstart d. 21. juni 2025 i Vejle - RESTBELØB

Sale price10.000,00 kr

YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION®

Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg.  


100-TIMERS YIN YOGA PULSERINGER (Vol. 3+4)

Yin Pulseringer er rytmiske blide bevægelser, designet til at øge cirkulationen gennem kroppens væv og reducere træthed og spændinger i kroppen.


Pulseringerne fungerer som en ’chi-pumpe’, der ilter blodet, nærer og hydrerer vævene og smører leddene. Yin pulseringerne opbygger en større kropslig intelligens med et bedre samspil mellem de kropslige systemer, hvor nervesystemets evne og kapacitet til at selv-regulere understøttes.

Yin pulseringerne fungerer fantastisk i kombination med de klassiske længereholdte Yin-stræk. Indenfor begge Yin-former lærer du at arbejde med tyngdekraften som din ven for bedre at mestre kunsten at slappe af. En ting er at sætte tempoet ned for at kultivere en indre opmærksomhed i kroppen, men det er ikke nok for at slappe af.

Yin-metoden kultiverer en lytten og mærken indefter og stimulerer den proprioceptive sans, som er kroppens medfødte intelligens. Når vi bliver bedre til at mærke os selv, bliver vi også mere tilstede og opmærksomme i verden omkring os.

Du får redskaberne til at fordybe din egen Yin praksis – og du får inspiration og viden til at integrere Yin Pulseringerne i dine yogatimer.

Du kan læse om hele uddannelsen og dens opbygning HER


PÅ YIN PULSERINGS MODULERNE DÆKKER VI FØLGENDE EMNER: 

+ At kultivere en større sensorisk kropsbevidsthed

+ Hvordan du arbejder med de 5 fascia-lag 

+ Hvordan du kombinerer Yin Pulseringerne med de klassiske Yin-stræk for at stimulere bindevævet bedst muligt

+ Redskaber til at arbejde mere bevidst med det autonome nervesystem

+ Hvordan du kan reducere kroniske spændinger og træthed i kroppen

+ At designe klasser der kombinerer Yin pulseringerne & klassisk Yin yoga.

+ At designe sekvenser til specifikke kropsområder (eg. lænd, hofter, skuldre og nakke)

+ Hvordan du manuelt assisterer eleverne i stillingerne (hands-on)

+ At tale Yin'sk så du kan guide dine elever ind i Yin-oplevelsen 

+ Hvordan Yin pulseringerne understøtter en pranayama- og meditations praksis

+ Integration af al den læring, du har fået igennem hele uddannelsen, så du er klædt på til at gå ud og sprede Yin-magi i verden som 100 eller 200-timers uddannet Yin Yogalærer. 


UNDERVISNINGSGANGE

Vi mødes:

Vol. 3 i Vejle 

d. 21. - 25. juni (lørdag - onsdag)

Alle dage kl. 9-17

 

Vol. 4 i Vejle:  

d. 16.-20. september (tirsdag - lørdag)

Alle dage 8:45-16:45

 

Desuden vil der være mellem de to moduler være adgang til 5 online klasser for at integrere Yin Pulseringerne i din praksis. Nærmere info følger.

De resterende timer indhentes i form af læsning samt en Yin dagbog mellem modulerne.

Er der dage, hvor du er forhindret i at deltage, så kontakt os endelig, så finder vi en løsning.

 

CERTIFICERING

Byg en 200 timers Yin Yoga Uddannelse godkendt af Yoga Alliance i dit eget tempo. 

Uddannelsen er godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance. Det betyder, at du kan tage en RYT 200-timers Yoga Alliance godkendt grunduddannelse hos os, som er anerkendt internationalt. 

Hvis du allerede er certificeret yogalærer og vil bygge en 100 eller 200 timers overbygning i Yin Yoga, tæller timerne som efteruddannelses credits hos Yoga Alliance.

Alle deltagere, der gennemfører med 100% deltagelse, får et certifikat ved gennemførelse af 100 og 200-timers uddannelse.

HVEM KAN DELTAGE

Vi anbefaler, at du har gennemført vol. 1 eller vol. 2 af Yin Unwind uddannelsen, før du deltager på Yin Pulsering - modulet, men det er ikke et krav.

Hvis du allerede har en yin uddannelse fra et andet sted, så kontakt os for at høre, om mulighederne for dispensation til at påbegynde 100 timers Yin Pulserings Uddannelsen. 

Hvis du ønsker at bygge en 200-timers Yoga Alliance certificeret Yin Yoga Uddannelse, er det vol. 1, 2, 3 og 4 der sammen udgør de 200 timer.

Max. 18 deltagere


PRIS

Samlet pris inklusiv manualer kr. 17.000. 

Depositum på 7.000 kr. betales ved tilmelding.

Restbeløb på 10.000 kr. betales senest d. 1. april 2025. Depositum refunderes ikke.

 

LOKATION

Vejle 

  

DIN UNDERVISER

Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine, som er Yin Yoga enthusiast, og en af Danmarks bedst uddannede Yin Yogalærere. Længe før Yin Yoga blev populært herhjemme rejste hun ud for at studere med Yin Yogaens grundlæggere, Sarah Powers og Paul Grilley. Det er nu 16 år og 5.000+ uddannelsestimer siden, så når du vælger at fordybe dig i Yin Yogaens verden med Trine ved din side, får du en som har gået vejen selv - og som elsker at dele ud og støtte andre på deres vej. 

Som den eneste i Skandinavien er Trine endorsed af Sarah som en dedikeret underviser med speciale i Yin Yoga, Mindfulness Meditation og de indre transformationsprocesser yoga tager os på. Trine har også studeret med Paul Grilley gennem de sidste 10 år, og hun har hans endorsement til at undervise i hans funktionelle metode. På hendes lange CV står diverse yogauddannelser i Somatiske studier (1000+ timer), en 2-årig Mindfulnesslærer uddannelse med Tara Brach & Jack Kornfield, Internal Family Systems (IFS level 3), Hatha yoga (1000+ timer) Flowbaseret yoga (1000+ timer), Gravid & Efterfødselsyoga (1000+ timer), anatomiske studier. Alle hendes uddannelser er med internationalt accrediterede lærere og godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance.

Trine videreuddanner sig løbende i yoga og mindfulness, og hun har desuden studeret Somatic Experiencing med Peter Levine, den polyvagale nervesystemsteori med Stephen Porges og Deb Dana, og er dybt forankret i en traumeinformeret tilgang til krop og sind - og det at skabe et trygt rum for andre.

Gennem årene har Trine undervist et tusindtals elever i yoga & meditation, og hun vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten.

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Paul & Suzee Grilley udtaler om Trine: "We are happy that Trine is teaching about skeletal variation, people need to know!"

Læs mere om Trine her.


UDTALELSER

"Det har været fantastisk at lære om Yin Pulseringerne. Hvad der står ud for mig, er Trines teoretiske forståelse og formidling af hele Yin mindsettet. Trine er meget kompetent, vidende, passioneret, behagelig og nærværende. Hendes passion for stoffet smitter, og måden vi har kombineret teori og praksis, har været fantastisk, så man også får tid til at integrere og mærke effekten. Med Trines guidance, tager jeg en ny og dybere forståelse med af, at Yin ikke bare en fysisk praksis, men en måde at være menneske og tilstede i verden på. Tusind tak for denne gang" Anette


"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse. Det har langt overgået mine forventninger. Jeg har flere yogauddannelser bag mig, og havde jeg vidst hvor kompetent Trine er, var jeg kommet tidligere. Trines tilgang er legende, udfordrende og udforskende. Der er en god vekselvirkning mellem teori og praksis, så man får en enorm værktøjskasse med et hav af variationer af de forskellige stillinger. Som underviser er Trine utrolig inspirerende, levende og inddragende. Tak for dig Trine." Charlotte Abildtrup Ivanhoe

 

"Det allerbedste ved Trines Yin uddannelse er kombinationen af Yin Pulseringerne og de klassiske Yin stillinger. Det har været et helt fantastisk forløb, hvor jeg har oplevet, hvordan min krop gradvist er blevet mere levende, mere sanselig og jeg går herfra med en større kropsbevidsthed. Yin universet giver pludselig mere mening. Jeg elsker, måden vi har nørdet stillingerne og fået teorien i kroppen. Trine er intet mindre end fantastisk. Fantastisk kompetent og indlevende. Hun er professionel og en dygtig formidler. Jeg mærker tydeligt vigtigheden af kontinuerlig praksis, og hvordan det påvirker min livskvalitet, min hverdag og evne til at være tilstede i nuet." Rikke G

 

"Jeg elsker Trines Yin-Lab med masser af nørderi, det er noget, som jeg virkelig har kunne bruge til noget. Noget af det allerbedste ved at studere med Trine er fordybelsen, den grundige gennemgang af stoffet, temaerne Trine bringer i spil, og måden hun guider på, som vi får integreret og mærker effekten i egen krop. Jeg har følt mig i virkelig gode hænder. Trine er dygtig, nærværende, kompetent, empatisk, humoristisk, og forstår at skabe et trygt læringsrum. Selv med flere uddannelser i bagagen har det været fantastisk at opleve, hvilken livsvigtig kraft yoga bidrager med, når man giver sig selv lov og tid i krop-sind-hjerte til at forstå og integrere praksissen på et dybere niveau." Ulla Svane

 

"Yin Pulseringerne har bundet en fin sløjfe på uddannelsen, hvor jeg forstår sammenhængen mellem Yin, den funktionelle tilgang, traditionel kinesisk medicin, nervesystemet på et nyt niveau. Trine er ikke bare dygtig og vidende, man kan mærke, at hun har stoffet dybt integreret i krop og hjerte. Det har været super lærerigt med kombinationen af selv at blive guidet og så skille stillingerne ad i Yin Lab'et. Jeg føler, at jeg er landet i min krop på en ny måde og jeg føler mig meget inspireret til at integrere det i min undervisning." Rikke Sommer 

 

"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse, det er bare at se at komme igang! Trine er yderst kompetent og vidende, og hun har både lune og nærvær. Uddannelsen har en virkelig god struktur med indbyggede mål og delmål, som støtter læringsprocessen. Jeg har fået masser af ny viden og selvindsigt, som jeg både kan integrere i min praksis og undervisning. Det har været vidunderligt og lærerigt for både krop, sind og hjerte. Jeg fornemmer en ny Yin-balance med kombinationen af den klassiske Yin og Yin Pulseringerne." Annette Voight Hansen

 

"At deltage på Yin Uddannelsen med Trine har givet mig flere kompetencer til at undervise og til at sammensætte Yin yoga sekvenser med både Yin Pulseringer og de klassiske Yinstræk. Jeg har fået en stor teoretisk viden og føler også at min personlige praksis er blevet styrket og mere alsidig. Det har været inspirerende at opleve, hvordan Trine guider, hun er yderst kompetent og dygtig til at skabe en behagelig ikke-dømmende atmosfære. Tak for en grundig og kompetent uddannelse. Jeg føler mig tryg ved og klar til at undervise andre." Jana