
Energimanagement: Yin Unwind Uddannelse live online start d. 27. februar. - DEPOSITUM
YIN UNWIND - EN STILLE REVOLUTION®
Yin Unwind er en sanselig og somatisk tilgang til yin yoga, der går dybere end blot stillingerne – en stille revolution, hvor du finder ro, nærvær og fornyet energi. Her får du en praksis, der bringer dig hjem til kroppen, sindet og hjertet.
Uanset om du vil fordybe dig for din egen skyld eller undervise andre, er dette første skridt ind i Yin Unwind®-praksisen. Her foregår undervisningen online – så du kan lande, mærke dig selv og fordybe dig i yin-yogaens univers uanset hvor du er.
EN DYB REJSE I YIN YOGAENS UNIVERS
Vi kalder på alle yin-enthusiaster, der drømmer om en dybdegående rejse, hvor teori, praksis og kropslig fordybelse smelter sammen i trygge og nærende rammer. Her får du mulighed for at arbejde med yin yoga på en måde, der både styrker din egen praksis og giver dig kompetencer til at dele den med andre.
I løbet af Vol. 1 — som kan bookes som to selvstændige moduler — træder du ind i ”yin-laboratoriet” for de første 100 timer. Her mærker vi effekten af yin yoga på egen krop og sind, samtidig med at vi bygger et solidt fundament for undervisningsmetodik, sekvensering og forståelsen af kroppens anatomi. Timerne er godkendt af Yoga Alliance og kan senere udbygges til en fuld 200- eller 300-timers Yin Unwind-uddannelse.
YIN LAB’ET – MIN UNIKKE UNDERVISNINGSMETODE
I Yin Lab’et deler jeg det bedste fra mere end 20 års undervisning og studier hos nogle af yin yogaens mest respekterede lærere. Her arbejder vi undersøgende, nysgerrigt og praksisnært, så du trin-for-trin bliver klædt på til at undervise med både faglighed, autenticitet og en dybt forankret personlig praksis.
HVAD DU FÅR MED DIG
MODUL 1: ENERGIMANAGEMENT (ONLINE)
Modul 1 er dit første skridt ind i yin-yogaens energetiske univers. Undervisningen foregår live online, så du kan fordybe dig i praksis uanset hvor du befinder dig. Du deltager i realtid, kan stille spørgsmål undervejs og modtager en fysisk manual med posten inden start.
I dette første 50-timers modul dykker vi ned i meridianteorien, som bygger på taoismens og den kinesiske medicins forståelse af energi. Du lærer at arbejde bevidst med både fysisk og mental energi – yin yogaens fundament.
Her handler det ikke kun om stillingerne, men om at kultivere chi-flowet gennem meridianerne og de indre organer for at skabe større velvære, balance og ro.
Undervisningen veksler mellem teori og praksis:
– Morgen: guidet meditation, mindfulness-refleksioner, meridianstudier og en længere yin-klasse med dagens meridianpar i fokus.
– Eftermiddag: dagens teori, Yin Yoga Lab med gennemgang af stillinger og variationer, hands-on øvelser og chi-kultiveringsteknikker.
Du får redskaber til at fordybe din egen praksis – og for yogalærere giver modulet ny viden, inspiration og konkrete værktøjer til at integrere yin yoga i dine klasser.
INDHOLD PÅ MODUL 1
-
Introduktion til yin yogaens energetiske fundament
(taoistisk filosofi, chi-flow, yin & yang-forståelse) -
Meridianlære
(de 12 regulære meridianer, organforbindelser og energetiske kvaliteter) -
Yin Yoga Lab: gennemgang af alle yin-stillingerne
(funktion, target-områder og variationsforståelse) -
Sekvensering: sådan opbygger du en tematiseret yin-klasse
-
Chi-kultivering og energiteknikker
(guasha, mindful pulsering, energimobilisering) -
Mindfulness & meditation i yin yoga
(centrering, kropsbevidsthed og ro i nervesystemet)
Du kan læse om uddannelsens opbygning og de enkelte moduler HER
ANERKENDELSE FRA YIN-YOGAENS MEST RESPEKTEREDE STEMMER
Sarah Powers: “Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I’m delighted she is able to bring these transformational teachings to her students.”
Paul & Suzee Grilley: “We are happy that Trine is teaching about skeletal variation, people need to know!”
BYG EN 100-, 200- eller 300-TIMERS YIN YOGA UDDANNELSE
Uddannelsen er modulopbygget, så du helt selv bestemmer tempoet.
Du kan begynde med ét modul og senere bygge videre – i det omfang og på de tidspunkter, der passer ind i dit liv.
Læs mere om opbygningen HER.
Dette modul indgår i vores 300-timers Yin Unwind uddannelse, der er godkendt gennem Yoga Alliance. Undervisningen er erhvervsrettet og støtter dig i at udvikle de professionelle kompetencer, du har brug for, når du ønsker at undervise yoga med dybde, kvalitet og autenticitet.
UNDERVISNINGSGANGE
Datoer og tider (online via Zoom)
-
Fredag d. 27. februar + lørdag d. 28. februar
-
Fredag d. 13. marts + lørdag d. 14. marts
-
Lørdag d. 18. april
Alle dage kl. 7:30 – 14:30
Derudover får du adgang til 3 online Yin-klasser undervejs i forløbet.
Resten af timerne indhentes gennem læsning og samt anden forberedelse under og efter modulet.
Certificering
Du kan bygge en 100-, 200- eller 300-timers Yin Unwind-uddannelse, og modtage et officielt certifikat for hver gennemført del.
Vi er godkendt af Yoga Alliance som RYS 200 og RYS 300, hvilket betyder, at du kan tage både en 200-timers og en 300-timers yin yoga-uddannelse hos os. Certificeringerne er internationalt anerkendt.
Hvis du allerede er certificeret yogalærer, kan du bruge modulerne som efteruddannelsescredits hos Yoga Alliance.
Hvis du ønsker at fordybe dig uden planer om at undervise, kan du tage et enkelt modul og modtage en 45-timers bekræftelse på din deltagelse. Skulle du senere ønske certificering, kan du altid bygge de resterende timer på.
HVEM KAN DELTAGE
Modulet Energimanagement er for dig, der vil forstå yin yogaens energetiske fundament – og mærke, hvordan arbejdet med meridianer, chi-flow og mindfulde praksisser kan forandre både din yoga og din hverdag. Her lærer du at kultivere din energi, skabe indre balance og fordybe din praksis på et niveau, som rækker langt ud over stillingerne.
Modulet er oplagt for dig, der:
• ønsker at løfte din egen yin yoga-praksis og forstå energiarbejdet bag
• elsker yin yoga og vil undervise med dybde, sikkerhed og klarhed
• allerede underviser og vil udvide dit repertoire med et stærkt energetisk fundament
• arbejder med kroppen (fx som terapeut, underviser eller behandler) og vil integrere yin yoga i din faglighed
• underviser i meditation eller mindfulness og ønsker at bringe kroppen mere aktivt i spil
Du behøver ingen forudgående erfaring for at deltage. Modulet kan tages alene eller som første del af Vol. 1, hvor du også har mulighed for at bygge videre med Modul 2: Din krop, din yoga.
PRIS
Samlet pris inkl. manual: Dkr. 8.750
Depositum på Dkr. 3.750 betales ved tilmelding (refunderes ikke).
Restbeløbet på Dkr. 5.000 betales senest d. 1. februar 2026.
RABATORDNING
Du har mulighed for at spare 500 kr., når du booker to moduler samtidig, eller 2.000 kr., når du booker alle fire moduler på én gang. Rabatten fratrækkes i din sidste betaling.
LOKATION
Modulet afholdes online via Zoom, så du kan deltage uanset, hvor i verden du befinder dig.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Hvordan får jeg adgang til uddannelsesmodulet?
Du modtager et Zoom-link i din velkomstmail i ugen op til opstart af modulet.
Hvad er inkluderet i prisen?
Prisen inkluderer al undervisning, support og en fysisk manual, som du får tilsendt med posten. På online-uddannelsen sparer du udgifter til transport, forplejning og indkvartering.
Får jeg en manual?
Ja. Du modtager din trykte manual cirka én uge før uddannelsens start, så du kan tage noter og følge undervisningen, præcis som på en fysisk uddannelse.
Kan jeg stille spørgsmål undervejs i undervisningen?
Ja. Du kan både bruge chatten og funktionen “ræk hånden op” i Zoom. Vi gennemgår, hvordan du bruger funktionerne på første undervisningsdag.
Er der tid til refleksion og til at dele mine oplevelser ligesom på en fysisk yogauddannelse?
Ja. Hver dag afsætter vi tid til refleksion i gruppen. Her får du mulighed for at dele dine oplevelser og lytte til andres – præcis som på et fysisk forløb.
Kan jeg blive certificeret?
Ja. Online-uddannelsen fungerer på samme vilkår som den fysiske. Du kan bygge en 100-, 200- eller 300-timers Yin Unwind-uddannelse godkendt af Yoga Alliance i dit eget tempo.
Består uddannelsen af optagelser eller LIVE undervisning?
Al undervisning foregår LIVE, så du får maksimalt udbytte, nærvær og mulighed for direkte dialog. Derudover får du adgang til udvalgte yin-videoer guidet af Trine, som støtter dig i at integrere læringen mellem sessionerne.
Hvilket udstyr er bedst?
Vi anbefaler, at du deltager via PC eller Mac og sørger for at have Zoom installeret.
Du kan downloade Zoom her: Download Zoom.
DIN UNDERVISER
Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine - Danmarks Yin-nørd #1.
Yin Unwind® er Trines signaturtilgang til Yin Yoga. Her kombinerer hun blide Yin-Pulseringer® med klassiske yinstræk og mindfulde refleksioner – en praksis, der beroliger nervesystemet, frigør bindevævet og skaber plads til indre ro og klarhed.
Pioner inden for Yin Yoga i Danmark
Længe før Yin Yoga blev populært herhjemme, rejste Trine ud for at studere med Yin Yogaens grundlæggere: Sarah Powers (fra 2010) og Paul Grilley (fra 2012) – med hvem hun har over 2.000 timers træning.
Som den første i Skandinavien blev hun i 2014 endorsed af Sarah Powers i Yin- & Yang Yoga samt Mindfulness Meditation. Hun har også Paul Grilleys endorsement til at undervise i hans funktionelle tilgang til yoga.
Siden 2016 har hun undervist sin egen Yin Unwind-uddannelse, godkendt af Yoga Alliance – et kvalitetsstempel for solid undervisning på internationalt niveau.
Dybt forankret i yoga, somatics og mindfulness
Med en dyb forankring i yogaens rødder og en umættelig nysgerrighed efter at lære mere har Trine fordybet sig i en bred vifte af discipliner. Hun er certificeret somatisk psykoterapeut og IFS-terapeut (Level 3) og har gennemført omfattende studier i somatics, nervesystemregulering og traumearbejde. Derudover har hun en 2-årig mindfulnesslæreruddannelse med Tara Brach & Jack Kornfield samt 1.000+ timers træning i Hatha Yoga, Women’s Health og embodied anatomi.
Denne tværfaglige baggrund gør, at hendes undervisning kombinerer præcision, nærvær og en dybt kropsbaseret forståelse af, hvad der skaber reel forandring – både på og uden for yogamåtten.
Undervisning med tryghed og nærvær
Trine arbejder ud fra en traumeinformeret tilgang og skaber et trygt rum, hvor alle føler sig velkomne. Hun videreuddanner sig løbende for at sikre, at hendes undervisning er opdateret og forankret i både visdomstraditionerne og den nyeste forskning.
Hun har undervist tusindvis af elever – fra nybegyndere til erfarne – og møder alle med nærvær, autenticitet og en dyb respekt for den enkelte. Uanset om du er ny til Yin Yoga eller ønsker at fordybe din praksis, er du varmt velkommen.
Du kan læse mere om Trines baggrund og tilgang her.
Med deltagernes egne ord
"For mig har det fungeret utrolig godt med online uddannelsen, hvor jeg ikke skulle ud af huset. Jeg har fået rigtig meget ud af dagene. Trines store viden på området afspejler sig i undervisningen, og hun er en rigtig god formidler, så pensum er landet klart og tydeligt. Jeg har næsten ikke ord for, hvor dygtig Trine har været som underviser. Hun er en fantastisk underviser og god til at formidle stoffet. Man mærker, at hun er dedikeret til sit fag, og jeg vil betegne hende som en omvandrende vidensbank." Anni
"Det har været overraskende godt at deltage på online modulet. Det har været dejlig nemt, at det foregik derhjemme, og folk har været åbne og søde. Trine er knalddygtig og har en yinfyldt sødme og udstråling, der bare passer helt overens med det budskab, hun formidler. Jeg har følt mig i de bedste hænder og kan varmt anbefale uddannelsen til andre. Jeg har allerede tilmeldt mig de øvrige 3 moduler." Ulla
"Det gav mig en stor ro ikke at skulle ud af døren. Og det var den primære grundt til at jeg tilmeldte mig uddannelsen online. Det har virket forbløffende godt. Kvaliteten af det elektroniske har der virkelig været styr på: God lyd, god forbindelse og man kunne stadig mærke nærværet og lære de andre at kende, når vi kom ud i de små grupper undervejs. Trine er meget nærværende og helt tydelig passioneret omkring hendes fag. Hun er god til at formidle og deler gerne ud af hendes store viden med dejlig rolig stemme. Det har været utrolig inspirerende, og jeg kan mærke, at hun er garvet og selv har prøvet yogaen på egen krop." Sophie
"Det har været utrolig spændende, udbytterigt og lærerigt at deltage på Yin uddannelsen. Trine er utroligt kompetent og vidende, og jeg har kun roser tilovers for måden, som hun formidler sin store erfaring på. Det er et meget helstøbt forløb med en god variation af praksis, teori og mindfulness. Jeg har i den grad fået øjnene op for den funktionelle tilgang, hvor det at kende fokusområdet, er altafgørende for at kunne tilpasse stillingerne til egen og andres kroppe. Det har været en fornøjelse, mange tak Trine!" Vibeke Vindeløv
"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse. Det har langt overgået mine forventninger. Jeg har flere yogauddannelser bag mig, og havde jeg vidst hvor kompetent Trine er, var jeg kommet tidligere. Trines tilgang er legende, udfordrende og udforskende. Der er en god vekselvirkning mellem teori og praksis, så man får en enorm værktøjskasse med et hav af variationer af de forskellige stillinger. Som underviser er Trine utrolig inspirerende, levende og inddragende. Jeg glæder mig allerede til de næste moduler. Tak for dig Trine." Charlotte Abildtrup Ivanhoe
"Jeg kan helt klart anbefale Trines uddannelse! Jeg har taget en 100-timers Yin uddannelse et andet sted, men allerede efter de første 50 timer på volume 1 hos Trine, har jeg fået så meget mere ud af det. Trine er en fantastisk underviser. Hun er kompetent, hjertelig, grundig og smilende. Opbygningen af undervisningen har givet så god mening. Det har været legende med en god fordeling mellem teori og egen praksis. Der har været god tid til at undres og afprøve, hvad vi har gennemgået, og jeg har fået så mange variationer af stillingerne med. Jeg har allerede meldt mig til volume 2." Kathrine Jespersen
"Enestående, sådan vil jeg beskrive volume 1 af Trines Yin uddannelse. Det har været som at møde en ’ny verden’ indenfor yogaen, hvor vi lærte at navigere med en dyb accept og forståelse af egne og andres kropslige begrænsninger. Trine er en utrolig vidende og kompetent underviser, der med stor visdom, leder dig gennem et veltilrettelagt forløb, hvor du lærer om dig selv, din krop og dit sind." Bente Agnethe Søgaard
"Trines undervisningsstil er vidunderlig! Hun er indlevende, nærværende, nuanceret og knus-elskelig. Det har været super lærerigt og fantastisk at deltage på Yin Yoga uddannelsen. Jeg kendte en del til Yin Yoga på forhånd, men jeg har fået en dybere indsigt i teorien bag Yin Yoga og har fået masser af inspiration til at arbejde videre med i min egen praksis og til at tilrettelægge min undervisning. Jeg kan varmt anbefale Trines uddannelse. Uddannelsen er veltilrettelagt, grundig og giver et godt overblik." Marie Hyltén-Cavallius
"Jeg har mange Yin Yoga uddannelser bag mig, men jeg ville ønske, at jeg havde taget Trines Yin Yoga uddannelse før de andre. Hendes dybe forståelse af Yin Yoga universet gennemsyrer uddannelsen – i både praksis og teori, så man får et fantastisk fundament. Og manualen er den bedste manual, jeg har set til dato." Lotte
"Trine har virkelig noget på hjertet – og hun deler gerne ud af sin store viden. Hun er professionel og hjertelig, og dygtig til at skabe en favnende, rummelig og varm atmosfære, hvilket styrker læringsprocessen. Uddannelsen har været indsigtsfuld og meget inspirerende. Både i forhold til egen praksis og til at lære fra sig med masser af variationsmuligheder. Jeg har også fået en dybere forståelse af sammenhængen mellem filosofi, teori, anatomi, og de enkelte stillinger." Stine Guldmann
"Det har været en super fin oplevelse at deltage på Yin uddannelsen. Den er virkelig velstruktureret, og der har været et fint flow mellem teorien om meridianerne, anatomien, de praktiske øvelser og mindfulness-delen. Jeg er simpelthen så glad for at have været med. Den har givet mig et virkelig godt overblik over både teori og praksis. Det har virkelig føltes som en gave at fordybe mig videre i Yin Yogaens univers med Trine som underviser. Hun er en indsigtsfuld og dygtig underviser. Behagelig og lyttende." Helle Lehmann
"Yin uddannelsen har været fantastisk, intens og lærerig. Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre – og overvejer selv at tage den igen! Det har været en super mulighed for at dykke ned i Yin-land med en skøn skøn lærer. Skulle jeg ønske mig noget anderledes, ville det være en længere uddannelse! Trine er inspirerende, kompetent og en dygtig formidler." Laura
"Det har været fuldstændig fantastisk at deltage på Yin Yoga uddannelsen. Det hele har været så overordentlig professionelt. Veltilrettelagt. Dyb læring med integrering af teorien i vores egne kroppe. Det er klart den bedste uddannelse indenfor Yin Yoga, jeg har deltaget på. Både i ind- og udland. Trine er behagelig, dygtig og dyb. Hun skaber en god stemning og tog dejlig styring af kurset." Helle Blæsild
"Jeg kan absolut anbefale Yin Yoga uddannelsen til andre! Det har været et virkelig godt planlagt forløb! Trine er super dygtig. Hun er grundig og dedikeret og har et fagligt meget højt niveau. Måden hun har guidet os igennem både teori og praksis, og pillet stillingerne fra hinanden, så vi kan tilpasse dem til forskellige kroppes behov, har været fantastisk." Heidi Birkemose
"Trine er meget inspirerende! Hun er en super sød og meget dygtig underviser, som har gjort stort indtryk på mig. Derudover har hun en meget dejlig rolig indflydelse på sine elever. Det har været fantastisk lærerigt. Jeg har lært at give slip på kroppen på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Tusind tak for nogle lærerige dage!" Lotte Solvang
"Det har været inspirerende og super lærerigt. Trine er en meget positiv og inspirerende underviser. Jeg vil egentlig bare gerne at DGI købte Trine som underviser på begge hendes moduler. Det har været virkelig god undervisning, godt tilrettelagt og forståeligt med mange gode remindere." Lisbeth Danielsen
"Det har været helt fantastisk dejligt at deltage på Trines Yin Yoga uddannelse. Der har været en rigtig god opbygning og struktur på undervisningen. Trine er bare dejlig og meget inspirerende. Hun er en dygtig formidler med en fantastisk måde at formidle både teori og praksis på. Jeg har fået et stort udbytte og kan varmt anbefale uddannelsen til andre" Lotte Tang
"Jeg synes, det har været helt fantastisk at deltage på Yin uddannelsen. Jeg har fået et stort udbytte, meget viden og masser af guldkorn til at gå direkte hjem og bruge på mig selv og mine elever. Trine er virkelig skøn som underviser. Hun har en skøn ro, hun er dygtig, nærværende, givende, dedikeret og passioneret. Jeg er vild med hende!" Rikke Møller
Choose options


