
Embodied Self · Praksis- og mentoringforløb · start 6. februar
Embodied Self
Et praksis- og gruppementoringforløb for dig, der har gennemført uddannelsesmodulet Sense of Self – og som ønsker at holde fast i Selvlederskab, forankre det indre arbejde og fortsætte i et trygt fællesskab.
Efter SOS-modulet oplever mange en ny klarhed i Selv-energien, en dybere kontakt til kroppen og en mere levende forståelse af dele og nervesystemets bevægelser.
Embodied Self er skabt som et sted at fortsætte denne udvikling — et sted, hvor det, der er begyndt at spire, kan vokse, modnes og integreres i hverdagen.
Hvad du får
I Embodied Self arbejder vi oplevelsesorienteret gennem:
-
guidede meditationer og somatiske praksisser
-
kontakt til dele og nervesystemets bevægelser
-
praksis i dyader og små grupper
-
sparring gennem spørgsmål og fælles refleksion
-
et støttende fællesskab, hvor du og dine dele får plads
Rummet er praksisbaseret, blidt og forankret i kroppen.
For at bevare intimiteten optages sessionerne ikke.
Format
-
5 mødegange over fem måneder
-
90 minutters praksis hver gang
-
Online via Zoom — med live deltagelse og tændte kameraer
-
Fredage kl. 6:30–8
-
Datoer: 6. februar · 6. marts · 10. april · 8. maj · 12. juni
Vi mødes tidligt på morgenen, før dagen tager form — et tidspunkt der understøtter ro, nærvær og forankring i kroppen.
For hvem?
Embodied Self er for dig, der:
-
har gennemført Sense of Self-uddannelsen
-
ønsker at fordybe og fastholde Selvlederskab
-
vil styrke kontakten til dele, krop og Selv-energi
-
ved, at det indre arbejde forankres dybest, når vi går vejen i fællesskab
Pris
Pris: 3.750 kr.
Forløbet er momsfritaget, da det er et terapeutisk forløb med fokus på egen proces, indre arbejde og heling.
Sådan foregår det
Embodied Self er et online forløb, og vi mødes i et privat Zoom-rum.
Kort før hver session modtager du en mail med dit personlige deltagerlink. Du behøver ikke en Zoom-konto.
Vi har kameraerne tændt, så rummet føles levende, trygt og nærværende — som en praksiscirkel, hvor vi kan se hinanden, selvom vi sidder hver for sig.
Det er et live-forløb, og sessionerne optages ikke for at beskytte intimiteten i rummet.
Alt du behøver, er et stille hjørne, hvor andre ikke kan lytte med, en notesbog og noget behageligt at sidde på.
Tilmelding
Tilmeld dig senest 31. december.
Om Trine
Trine Hedegaard er underviser, facilitator og somatisk psykoterapeut.
Hun har skabt Yin Unwind-uddannelsen, der udforsker spændingsfeltet mellem yoga, somatics, psykologi og spiritualitet, og hun er optaget af, hvordan Selv-energi, nervesystem og indre dele kan mødes i et nærvær, der skaber reel forandring.
Med mere end 5.000 timers uddannelse inden for yoga, mindfulness, somatics, somatisk psykoterapi og IFS (Internal Family Systems), herunder som certificeret IFS-terapeut gennem IFS Institute i USA (Level 3) — bringer Trine en usædvanlig dybde ind i sine rum. Hendes tilgang er rolig, sansende og præcis, med et særligt blik for at skabe trygge felter, hvor mennesker kan møde sig selv indefra og i fællesskab.
Trine er kendt for sin evne til at forbinde krop og bevidsthed på en måde, der både er blid og transformerende. Hun underviser i Danmark og på Bali, hvor hun bor med sin familie, og hendes arbejde er formet af en livslang nysgerrighed efter, hvordan vi kan leve i tættere kontakt med os selv, vores dele og den dybere helhed, de udspringer af.
Embodied Self er en forlængelse af dette arbejde — et praksisrum, hvor indre bevægelser kan folde sig ud, og hvor Selvlederskab får mulighed for at blive levet og forankret i hverdagen.
Læs mere om Trine HER
Choose options


