Skip to content

Cart

Your cart is empty

Article: Sommer-chill med mini-monkeys?!

Sommer-chill med mini-monkeys?!

Tæller du ned til ferie? Eller måske du allerede er gået i ferie-mode? Jeg har været på uddannelse de sidste uger, og nu glæder jeg mig til sommerferie med familien. Jeg glæde mig til at have god tid sammen, til fælles oplevelser og til bare at tulle rundt. Men. Men. Nogle gange må vi bare sande, at vores mini-monkeys eller partner har et helt andet syn på, hvad en god ferie indeholder. Lad os bare være ærlige - det kan potentielt godt give frustrationer, når virkeligheden ender med at se anderledes ud, end vi havde forestillet os.

Det er bare ikke noget, vi taler så højt om. Flere af os oplever af og til, at ferien ikke bliver heeelt, som vi havde forestillet os. Fuld tid med vores kære kan let aktivere vores 'drama-knapper' hver især. Vi indrømmer det måske nødigt, fordi det kan føles skamfuldt ikke at kunne surfe krusningerne - som jo naturligt opstår - med overskud og højt humør. Og så kan vi gøre os selv forkerte over det.

Nok så meget som jeg elsker min familie, så indrømmer jeg blankt, at jeg flere gange har siddet med følelsen af at trænge til en time-out midt i ferien.

Måske du kan nikke genkendende til det? I hvert fald tænkte jeg, at jeg nok ikke er den eneste, så her får du et par enkle redskaber, som virker for mig, når jeg trænger til at grounde mig selv hurtigt og effektivt for at komme tilbage i godt humør: 

1) FORVENTNINGSAFSTEMNING
Når alle får mulighed for at byde ind med, hvad en god feriedag indeholder, så er det så meget lettere at forventningsafstemme. Man kunne frygte, at det ville gå op i hat og briller, når alle skal have deres ønsker mødt, men min oplevelse er faktisk det modsatte. Når vi dropper hensynsbetændelsen og ærligt melder ud og tager ansvar for, hvad der skal til for at vi trives, så sker der typisk det, at man med gensidig inspiration og imødekommenhed oplever, at det hele flasker sig, så alle bliver glade.

2) DEN INDRE GPS
Føles noget off, så STOP op et øjeblik. Hvorfor møder virkeligheden ikke forventningerne lige nu, hvilken drama-knap er blevet aktiveret? Hvor ligger din modstand? Tag et par dybe vejrtrækninger og husk på, hvad der betyder noget for dig, inden du får gjort eller sagt noget, du kommer til at fortryde. Lad dine følelser være din indre GPS, der guider dig og tal kun, når noget føles let og sandt for dig. Så længe det føles tungt så hold mund, mens du fokuserer på din positive intention, og først når du har kontakt med den, åbner du munden igen og siger til eller fra på en konstruktiv måde.  

3) TAG EN TIME-OUT
Du behøver ikke at stikke af til en øde ø for at få en time-out, hvor du kan være dig selv. Fortæl familien at du ikke vil forstyrres de næste 5-10-15 minutter og find dit favoritspot inde eller ude. Sæt dig ned, luk øjnene og mærk dit åndedræt. Tillad det som er og mærk hvordan, at roen begynder at indfinde sig, når du via meditationen kommer i en mere åben og afslappet tilstand. Når vi giver os selv plads til at lytte indefter på den måde, kan vi lettere høre vores indre guidance. Ingen kan som vores nære trykke på vores ømme punkter og dermed vise os, hvor mulighederne for udvikling og vækst ligger gemt.

Rigtig chill får vi nok først, når vi bliver gamle. Og indtil da er du også altid velkommen til lidt mig-tid på yogamåtten!

 

Ønsker dig en skøn sommer,

Trine

Læs mere

Mere nærvær & mindre skæld ud

Mere nærvær & mindre skæld ud

Lyder det ikke som noget, mange af os småbørnsforældre kunne ønske os formlen på?

Læs mere
For travl til at passe på dig selv? Trine Hedegaard, Yogini Yoga

For travl til at passe på dig selv?

Kender du følelsen af at have for travlt til det, der rigtig betyder noget? Du ved egentlig godt, hvad der nærer dig, men så kommer der noget i vejen? Igen.

Læs mere