Min krop advarede mig faktisk

Min krop advarede mig faktisk i årevis. Jeg forstod det bare ikke.

Måske fordi mange af os gennem livet bliver virkelig gode til at overhøre det, kroppen fortæller os.

Vi holder os, selvom vi skal tisse. Fortsætter, selvom vi er trætte. Presser os igennem, selvom noget i os siger stop. Og nogle gange bliver vi så vant til at tilsidesætte kroppens signaler, at vi næsten holder op med at registrere dem.

Sådan var det i hvert fald for mig.

Da jeg begyndte at dyrke yoga, tog jeg det samme mindset med ind på måtten. Jeg var den gode elev, der på bedste vis forsøgte at følge lærerens instrukser, også selvom min krop indimellem hviskede: "Er du sikker på det her?"

Jeg var vant til at gøre, som der blev sagt. Til at orientere mig efter det, der kom udefra, frem for det, jeg mærkede indefra. Så selvfølgelig gjorde jeg det samme på yogamåtten.

De advarsler, jeg overhørte, opstod ofte, når jeg forsøgte at presse kroppen ind i en form udefra – længe før jeg forstod, hvor forskellige vores kroppe er, og hvad det betyder for den måde, vi bevæger os på.

Kroppen blev et langt mere interessant sted at være

Det paradoksale er, at yogamåtten med tiden blev det sted, hvor jeg begyndte at genfinde kontakten til min krop. Ikke mindst fordi jeg opsøgte lærere og mentorer, der inviterede mig til at stille nogle helt andre spørgsmål.

Ikke kun: "Hvordan skal stillingen se ud?" Men: "Hvad mærker du? Hvad sker der i din krop? Hvad ændrer sig, hvis du gør sådan her?"

Langsomt begyndte jeg at vende opmærksomheden den anden vej. Fra hvordan kroppen så ud udefra, til hvordan den oplevedes indefra. Fra "gør jeg det rigtigt?" til "hvad mærker jeg egentlig?"

Og derfra voksede en nysgerrighed, som kun er blevet større med årene.

For kroppen bliver et langt mere interessant sted at være, når vi begynder at lære dens sprog at kende. Når vi ikke kun bevæger den efter en form, vi har fået vist, men bliver nysgerrige på, hvad der sker undervejs – og hvad kroppen selv viser os.

Pludselig er der meget mere at mærke, udforske og lege med.

Det ændrede ikke bare min måde at praktisere yoga på. Det ændrede mit forhold til min krop – og langsomt også den måde, jeg begyndte at orientere mig i livet på.

For jo bedre jeg lærte at mærke min krop, desto mere begyndte jeg også at lytte til den uden for yogamåtten. Fra noget, jeg skulle mestre, til noget, jeg kunne være i kontakt med. Fra et projekt, jeg skulle forme, til en allieret, jeg kunne lade mig guide af.

Kroppen som guide

I dag er jeg langt mindre optaget af, hvad min krop kan præstere, og mere optaget af, hvordan jeg kan bevare kontakten. Vi er blevet legekammerater, og jeg elsker at udforske alle de måder, den kan bevæge sig på, så jeg forhåbentlig kan blive ved med at være stærk og mobil mange år frem.

Yin har lært mig meget om at sætte tempoet ned og lytte. Og måske endnu vigtigere: at kroppen ikke bare er noget, vi bevæger eller former. Den er noget, vi kan være i kontakt med.

Det er også noget af det, der med årene er blevet til Yin Unwind® – min sanselige og somatiske tilgang til yin yoga, hvor yoga bliver en måde at lytte til kroppen frem for at forme den.

For mig handler praksis ikke længere så meget om at få kroppen til at passe ind i en bestemt form.

Den handler om at blive bedre til at høre, hvad den fortæller os.

→ Læs mere om Yin & Yang Unwind®-uddannelsen


Kærligst,
Trine