Jeg orker ikke mere!

Kender du de dage, hvor følelsen af at være tømt for energi og ikke orke mere overskygger alt andet? Det gør jeg. Og jeg er ikke længere flov over at indrømme det.

Det var jeg engang, fordi jeg troede, at der var noget galt med mig, når jeg havde det sådan. Jeg havde en forventning om, at jeg kunne være på og være produktiv nærmest non-stop. Min indre pusher fortalte mig, at der ikke var tid til at slappe af og lade op. Det var inden, at jeg lærte vigtigheden af at lære at balancere min energi. Finde en balance mellem aktivitet og hvile.

For helt ærligt, hvad tjener det at presse os selv til vi segner?

Hvis vi bliver ved med at presse os selv og overhøre vores krops signaler, overhøre vores indre guidance, så går det ud over vitaliteten, og vi ender med at blive syge. Stress sætter ind som en dominoeffekt, der sætter vores fintfølende hormonsystem ud af balance til skade for vores gode humør og helbred.

Nu tænker du måske: "Jamen i mit job eller i mit liv, er jeg altså nødt til at give den en ekstra skalle for at kunne følge med." Og det er også okay, for perioder med meget om ørerne er ikke i sig selv dårligt. Sådanne perioder medvirker til, at vi yder en ekstra indsats, udvikler os og øger vores kapacitet. Problemet opstår, når vi nedprioriterer eller helt udelader pauserne, hvor vi kan  regenerere og lade op.

Hvis du føler dig totalt drænet, når du når i mål, har det så været en succes?

Måske udadtil, men hvis det er på bekostning af dit sprudlende jeg, er det så det værd? 

Når følelsen af ikke at orke mere viser sit ansigt nu, så ved jeg, at det er mit indre, der forsøger at fortælle mig, at det er tid til at sætte tempoet ned. Kroppen sender mig  advarselstegn a la spændinger i nakken, tunghed i hovedet, træthed i kroppen. Det er nogle af de tegn, som jeg får, når min grænse er ved at være nået. Jeg ved, at de skal tages alvorligt, for ellers begynder min krop for alvor at tale med store bogstaver.

Hvordan ved du, at du har presset dig selv for hårdt?

Når vi er der, hvor vi begynder at føle os drænede for energi, kan vi sjældent mærke, hvad der er godt for os. Vi kan ikke træffe gode beslutninger, hverken for os selv eller andre, og så er det på høje tid med en pause! 

En refleksionspause, hvor vi, i stedet for at gøre følelsen af ikke at orke mere - eller gøre os selv - forkert, overvejer, hvad det egentlig handler om. For på den måde at bruge følelsen konstruktivt til at guide os på rette spor igen. 

Hvis du vil lade op på yogamåtten, så har jeg lavet et par yoga-sekvenser, som du kan lave hjemme på stuegulvet. Du finder dem HER

Kh Trine