

Yin Unwind workshop i København · 21. juni kl. 10:30-13
Yin Unwind® – en stille revolution i kroppen
Mange kommer til yin for at finde ro.
Men det første, de ofte møder, er noget andet.
Når tempoet sænkes, bliver kroppen tydeligere.
Og det er netop her, Yin Unwind tager form.
En formiddag, hvor du får mulighed for at sænke tempoet og lade opmærksomheden lande mere i kroppen – ikke for at præstere, men for at være med det, der er.
På denne workshop inviteres du ind i Yin Unwind® – Trines signaturtilgang til yin yoga.
Her kombineres klassiske yin-stillinger med blide, rytmiske Yin Pulseringer®, som skaber en indre bevægelse i kroppen og vækker bindevævet.
Det er en praksis, hvor du ikke bare strækker, men begynder at lytte dybere:
– hvordan du holder spænding
– hvordan kroppen responderer
– og hvordan noget i dig langsomt giver slip lag for lag
Praksissen støtter nervesystemet i at finde mere balance – ikke ved at presse ro frem, men ved at give kroppen plads til at regulere indefra.
Du behøver ingen erfaring – kun en nysgerrighed på at mærke dig selv lidt tydeligere.
Dette er samtidig en mulighed for at opleve Yin Unwind® i praksis og få en fornemmelse af den tilgang, der ligger bag uddannelsen.
Din underviser
Trine Hedegaard er skaberen af Yin Unwind® og har i mere end 20 år arbejdet med kroppen som en vej ind i større selvforståelse og forankring.
Yin Unwind® er hendes signaturtilgang til yin yoga, hvor klassiske yinstræk kombineres med blide, rytmiske Yin Pulseringer®, der påvirker bindevæv, cirkulation og nervesystem.
Trine guider ind i den indre bevægelse, der opstår, når vi begynder at lytte mere ærligt til kroppen.
I hendes undervisning er den indre oplevelse vigtigere end det ydre udtryk. Her er der plads til at mærke, lytte og bevæge sig i et tempo, hvor kroppen kan være med.
Med afsæt i mange års studier inden for mindfulness, self-compassion med afsæt i IFS, nervesystemregulering og kvindehelse skaber Trine rum, hvor du kan finde mere ro, klarhed og kontakt – både på og uden for yogamåtten.
Udover workshops og retreats afholder Trine også sin Yin Unwind®-uddannelse – en stille revolution – i Danmark og på Bali, hvor hun i dag bor med sin familie.
Læs mere om Trine her – eller dyk ned i hendes fulde CV med uddannelser og certificeringer her.
Pris
Pris: 525 kr. inkl. moms
Som følge af nye regler er yogaundervisning i privat regi pålagt 25% moms fra 2026.
Prisen på selve workshoppen er uændret.
Lokation
Soulhouse, Hørsholmgade, København N
Choose options



