

Online Klassisk Yin klasse mandag d. 17. marts kl. 8-9
Klassisk Yin Online
Vil du starte din uge i yin-gearet? Så har du muligheden mandag den 17. marts kl. 8-9, hvor Trine underviser en klassisk live Yin-klasse.
Sådan foregår det
Om Trine
Trine er en erfaren og vellidt underviser med speciale i Yin Yoga, somatisk embodiment og mindfulness-meditation. Hun har studeret med blandt andre Sarah Powers og Paul Grilley gennem de sidste 14+ år.
I sin undervisning har hun et trænet øje for den enkelte krops behov og inddrager inspiration til både dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære.
Udover ugentlige forløb og workshops afholder Trine også sine populære Yin Unwind-uddannelser i Danmark og på Bali.
Trine glæder sig til at byde dig velkommen på yogamåtten. Du kan læse mere om hende her.
Sådan foregår det
Når du køber klassen, sender vi dig et Zoom link en times tid inden klassen starter.
Link til videoerne er personligt og må ikke deles med andre.
Til undervisningen har du brug for en yogamåtte, et tæppe, en yogablok og/ eller en bolster.
Husk at sikre en god og stabil internetforbindelse inden du sætter dig godt til rette. Vi kan desværre ikke yde teknisk support ifm. køb af vores online produkter.
Udtalelser om Trines Yin Unwind online klasser
"Top-karakterer for morgenens online Yin-klasse! Du gør en stor forskel - også i det virtuelle. At starte ugen med Yin Yoga i dit selskab - på yogamåtten hjemme med din kærlige og grundige guidance - hjælper mig med at få ro på nerverne og mere overskud i hverdagen. Meget taknemmelig for dig! Glæder mig til meget mere online yoga i dit selskab Trine. ~ Stine"
"Kære Trine, At lave yoga med dig online i dag, var så godt! Næsten som at være der IRL. Jeg havde min kæreste med til yogasessionen, og du har fået en ny fan! Vi havde dig oppe på fjernsynsskærmen. Kæmpe virtuelt kram Julie"
"Tak for aftenens online yoga! Hvor var det dog dejligt at få et lille åndehul og virkelig trække vejret ud i hele kroppen. En kærkommen pause i hverdagen. Og så er det super, at det er live, så vi mødes på et fast tidspunkt, og det ikke bare er online tilgængeligt hele tiden - for så bliver det rent faktisk gjort!"
Udtalelser om undervisningen
"Ved at gå til yoga hos Trine en gang om ugen holder jeg kontakten til mig selv - både fysisk og mentalt. Det er for mig den perfekte kombination af meditativ praksis og det at arbejde kroppen igennem med respekt for egne grænser." Julie
"Jeg har med stor glæde fulgt Trines yogahold. Det er et fantastisk pusterum i en travl hverdag, der giver mig mulighed for at koble af og finde mig selv. Træningen giver ikke kun et fysisk resultat, men også mentalt overskud samt fornyet energi. Mange af øvelserne bliver også flittigt udført hjemme på stuegulvet, men ugens højdepunkt er yogatimen i de hyggelige lokaler, hvor Trine formår at skabe den helt rette stemning." Kristina Kaas"På Trines yogatimer har jeg lært at slippe forventningen om, at jeg skal være perfekt. At acceptere mig selv og have øje for at vi alle er forskellige og har forskellige udgangspunkter - både anatomisk og indeni. Hos Trine er vejen mod målet aldrig forbundet med frygten for fiasko - til gengæld bringes det legende element gerne i spil." Cecilie
"At gå til yoga hos Trine har givet mig et pusterum, hvor jeg kun skal tænke på mig selv i en ellers travl hverdag. Kombinationen af styrkende og mere afslappende/meditative øvelser har været helt optimal, for det giver både noget til fysikken og til at finde ro i hovedet. Derudover har det været helende for sjælen, at lytte til Trines guidende ord og råd undervejs gennem de forskellige yogapas - en helt uvurderlig ekstra gevinst for mig." Signe
"At gå til yoga hos Trine har givet mig en indre ro og afslappethed, som jeg har haft brug for for at skabe balance i mit liv med et krævende job og et travlt familieliv. Trine er en dejlig rolig og formidabel underviser, der går meget op i den enkelte og har overblikket til at hjælpe alle på holdet i den retning de har brug for den pågældende dag."Laura
"Jeg oplever, at Trine skaber nogle meget trygge rammer i sine yogatimer. Der er tid til at give slip på dagens hektiske tempo og falde til ro. Med øvelserne følger altid en forklaring på, hvad det er godt for, og hvad der skal fokuseres på. Derudover giver Trine sig tid til at give den enkelte på holdet opmærksomhed, så man føler, at der også er fokus på den enkelte deltager." Alexandra
Choose options

