Skip to content

Gratis introduktion til Yang & Somatics på Bali · 9. maj kl. 10

Sale price0,00 kr

Gratis introduktion til Yang & Somatics på Bali 

Lørdag d. 9. maj kl. 10–11 live på Zoom

Er du nysgerrig på Yang & Somatics på Bali?

Så er du inviteret til en gratis introduktion, hvor jeg giver dig et indblik i Yang & Somatics uddannelsen - og du kan stille spørgsmål undervejs.

På dette infomøde gennemgår jeg indhold og rammer.

OBS: For at deltage i denne introduktion, skal du have gennemført 100 timers Yin Pulseringer

Du modtager dit personlige Zoom-link lørdag morgen.

Tilmelding er gratis, men nødvendig, så vi kan sende dig linket.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

DIN UNDERVISER

Fordyb dig i yin yogaens verden med Trine 

Yin Unwind® er Trines signaturtilgang til yin yoga. Her kombinerer hun Yin Pulseringer® med klassiske yinstræk og mindful opmærksomhed.

En praksis, der ikke kun beroliger nervesystemet, men også gør kroppen tydeligere – og åbner for ro, klarhed og kontakt. Hvor du ikke skal passe ind i formen, men formen tilpasses dig.

Som den første i Skandinavien blev Trine i 2014 anerkendt af Sarah Powers som dedikeret underviser i både Yin- & Yang Yoga og Mindfulness Meditation. Hun har også Paul Grilleys endorsement til at undervise i hans funktionelle tilgang til yoga.

Mange års fordybelse i yin yogaens rødder

Længe før yin yoga blev udbredt i Danmark, rejste Trine ud for at studere med nogle af de mest toneangivende lærere indenfor feltet, herunder Sarah Powers og Paul Grilley.

Siden 2016 har hun undervist sin egen yin-uddannelse, som er godkendt af Yoga Alliance - et internationalt kvalitetsstempel for yogauddannelser.

Dybt forankret i yoga, somatisk arbejde og mindfulness

Trine er certificeret somatisk psykoterapeut og IFS-terapeut (Level 3) og har gennemført omfattende træning inden for somatisk arbejde, mindfulness og yoga.

Hun har blandt andet en 2-årig mindfulnesslæreruddannelse med Tara Brach og Jack Kornfield samt mange års fordybelse i embodied anatomi, kvindesundhed og klassisk hatha yoga.

Hendes undervisning kombinerer præcision, nærvær og en kropsbaseret forståelse af, hvad der skaber reel forandring - både på og uden for yogamåtten.

Undervisning med nærvær og respekt for kroppen

Trine arbejder traumeinformeret og med en dyb respekt for kroppen.
Hun skaber et rum, hvor du ikke skal præstere – men kan begynde at lytte.

Gennem mere end 20 år har hun undervist tusindvis af elever - fra nybegyndere til erfarne yogalærere - og har en særlig evne til at gøre det komplekse sanseligt og tilgængeligt.

Uanset om du er ny til yin yoga eller ønsker at fordybe din praksis, vil hun elske at byde dig velkommen.

Anerkendelse fra Yin-yogaens mest respekterede stemmer

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Paul & Suzee Grilley udtaler om Trine: "We are happy that Trine is teaching about skeletal variation, people need to know!"

Du kan læse mere om Trine HER


SÅDAN FOREGÅR DET:

Når du har tilmeldt dig, modtager du inden start en mail med dit personlige Zoom-link.

Du behøver ikke have en Zoom-konto for at deltage.

For at skabe en god oplevelse for alle, opfordrer vi til, at du har kameraet tændt undervejs.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.


UDTALELSER

“Det har været fuldstændig fantastisk at deltage i Yin-uddannelsen på Bali. Du kommer i hænderne på en af de mest kompetente lærere, vi har herhjemme. Trine er en fantastisk formidler, og hendes energi udstråler ro og tryghed.” Tina Christensen, Bali 2024

 

"Det har været en utrolig dejlig oplevelse at være med på Bali, og jeg føler mig meget beriget på alle planer. Trine er en stor vidensbank og formidler på et højt niveau, både teoretisk og i særdeleshed i praksis. Den viden jeg tager med mig er brugbar både privat, i mine relationer og på jobbet.” Rikke Moshi Rasmussen, Bali 2024

 

”Det har været intet mindre end fantastisk at deltage i yin-uddannelsen. Jeg har lært at finde ro i både krop, sind og hjerte. Undervisningen har været af allerhøjeste kvalitet. Når Trine spørger: "Må jeg lege med dig?" slapper jeg af og smiler med hele kroppen over hendes formidling og legende, tilladende tilgang.

Trine er en utrolig dygtig formidler. Hendes formidling er legende og tilladende og hun er fantastisk til at lære fra sig. Hun er kompetent og top-professionel. Jeg vil simpelthen anbefale uddannelsen til alle, der har en krop.” Anna Dissing, Bali '24

 

"Jeg er vild med Trines høje faglighed, teoretiske ballast og evne til at formidle. Hun inspirerer mig til at udforske, mærke og lege i min egen praksis – og det tager jeg med ind i mine egne klasser.

Det trygge læringsrum muliggør en dyb læring og personlig udvikling.Anne Sinkbæk, Bali '24

 

"Jeg har lært en masse – både til min egen praksis og til min undervisning. Trine er eminent i sin guidning og formidling af yin yoga. Den bedste anbefaling er, at jeg overvejer at komme med til Bali igen næste år for de næste 100 timer." Lotte Bloksgaard, Bali '24

 

"Jeg har taget en yin-uddannelse et andet sted, men allerede efter de første 50 timer hos Trine, har jeg fået så meget mere ud af det. Opbygningen fungerer rigtig godt, og der er en god balance mellem teori og egen praksis. Jeg har fået en stor værktøjskasse og mange variationer, jeg kan bruge direkte i min undervisning." Kathrine Jespersen, Vejle 2023



"Det har været utrolig spændende, udbytterigt og lærerigt at deltage på Yin uddannelsen med Trine. Hun er utroligt kompetent og vidende, og jeg har kun roser tilovers for måden, som hun formidler sin store erfaring på. Det er et meget helstøbt forløb med en god variation af praksis, teori og mindfulness.

Jeg har i den grad fået øjnene op for den funktionelle tilgang, hvor det at kende fokusområdet, er altafgørende for at kunne tilpasse stillingerne til egen og andres kroppe.Vibeke Vindeløv, Vejle 2024


"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse. Det har langt overgået mine forventninger. Jeg har flere yogauddannelser bag mig, og havde jeg vidst hvor kompetent Trine er, var jeg kommet tidligere. Hendes tilgang er legende, udfordrende og udforskende. Der er en god vekselvirkning mellem teori og praksis, så man får en enorm værktøjskasse med et hav af variationer af de forskellige stillinger. Som underviser er Trine utrolig inspirerende, levende og inddragende." Charlotte Abildtrup Ivanhoe, Vejle 2023


"Enestående, sådan vil jeg beskrive Trines Yin uddannelse. Det har været som at møde en ’ny verden’ indenfor yogaen, hvor vi lærte at navigere med en dyb accept og forståelse af egne og andres kropslige begrænsninger. Trine er en utrolig vidende og kompetent underviser, der med stor visdom, leder dig gennem et veltilrettelagt forløb, hvor du lærer om dig selv, din krop og dit sind." Bente Agnethe Søgaard, Vejle 2024






 





 

Gratis introduktion til Yang & Somatics på Bali · 9. maj kl. 10
Gratis introduktion til Yang & Somatics på Bali · 9. maj kl. 10 Sale price0,00 kr