Skip to content

Cart

Your cart is empty

200-timers Yin Yoga Uddannelse på Bali, opstart d. 4. nov. 2024 - 3. RESTBETALING (fratrukket vol. 1 betaling)

Sale price1.250,00 kr

YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION® PÅ BALI

Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg. 

Kalder alle Yin-enthusiaster, som drømmer om at fordybe sig i Yin Yogaens univers kombineret med en helt uforglemmelig oplevelse af Balis natur, ritualer, traditioner og helt særlige imødekommende atmosfære, som Bali er kendt for.

På 25 dage på Bali kan du komme med i Yin lab'et og mærke, hvad der sker, når du i ro og mag bliver guidet ned i tempo og på egen krop og sind mærker effekten af Yin Yoga - så du overbevisende kan lære at sprede Yin magien til andre.

Min Bali-uddannelse kombinerer mine 4 velkendte Yin Yoga uddannelsesmoduler til en samlet uddannelse retreat-style, som certificerer dig som yogalærer igennem Yoga Alliance, det internationale yogaforbund. Samtidig får du en enestående rejse til hjertevarme Bali, hvor jeg nu har boet i over 2,5 år med min familie. Jeg har udvalgt et af de smukkeste steder på Bali som lokation, som jeg selv har besøgt og lært at kende, forelsket mig i og glæder mig til at dele med dig. 

På denne 200-timers Yin uddannelse dykker vi ned i både meridian-teorien, som bygger på Taoismen og den kinesiske medicins forståelse af energi samt funktionel anatomi, som er læren om, hvordan din krop bevæger sig (og nogen gange ikke bevæger sig, som du ønsker!). Vi fordyber os desuden i Yin Pulseringerne, som er rytmiske blide bevægelser, designet til at øge cirkulationen gennem kroppens væv og reducere træthed og spændinger i kroppen.

Hver undervisningsdag er en kombination af teori & praksis. Vi starter dagen med guidet meditation og mindfulness refleksioner, meridianstudier og en længere Yin klasse for dagens meridianpar. Om eftermiddagen gennemgår vi dagens teori, og går derefter i yoga-lab'et for en grundig gennemgang af dagens yogastillinger og deres variationer. Dagen sluttes af med hands-on øvelser og forskellige chi-kultiverings teknikker.

I Yin Yoga Lab'et har jeg samlet det bedste, jeg har lært i en 200-timers modulopbygget Yin Yoga Uddannelse godkendt af Yoga Alliance. Her deler jeg alle mine indsigter og erfaringer med dig, så du trin-for-trin kan blive klædt på til at blive en dygtig yogalærer!     

PÅ DENNE 200 TIMERS UDDANNELSE BLIVER DU GUIDET IGENNEM:

Alle de 4 velkendte moduler i min 200-timers uddannelse retreat-style. Fokus på de enkelte moduler i uddannelsen er:

Modul 1:
+ Yin & Yang forståelse med udgangspunkt i den Taoistiske filosofi 
+ Meridianlære med fokus på de 12 regulære meridianer
+ Yin Yoga Lab med gennemgang af alle Yin stillingerne
+ Sekvensering: Sådan bygger du en tematiseret Yin klasse 
+ Stimulering af energiflowet gennem meridianerne med Guasha sten
+ Integration af Mindfulness i Yin Yoga

Modul 2:
+ Yin Yoga-lab med bevægelsesanalyser af alle Yin stillingerne
+ Fascia & Yin Yoga: Hvorfor er Yin Yoga godt for din mobilitet?
+ Sekvenserings- og undervisningsmetodik ud fra en funktionel tilgang
+ Yin pranayama øvelser
+ Mindfulness i Yin Yoga (fortsat)  

Modul 3:
+ At kultivere en større sensorisk kropsbevidsthed
+ Hvordan du arbejder med de 5 fascia-lag 
+ Redskaberne til at kombinere Yin Pulseringerne med de klassiske Yin-stræk for at stimulere de dybere bindevæv
+ Teknikkerne til at arbejde mere bevidst med det somatiske nervesystem
+ Hvordan du kan reducere kroniske spændinger og træthed i kroppen
+ Om samspillet mellem Yin Yogaen og de kropslige systemer.

Modul 4:
+ At designe klasser der kombinerer Yin pulseringer & Yin yoga.
+ At designe sekvenser til specifikke kropsområder (eg. lænd, hofter, skuldre og nakke)
+ Hvordan du manuelt assisterer eleverne i stillingerne (hands-on) 
+ At tale Yin'sk så du kan guide dine elever ind i Yin-oplevelsen 
+ Hvordan Yin pulseringerne påvirker balancen (vestibulærsansen) og nervesystemet, og understøtter en pranayama- og meditations praksis.

Du kan læse mere om indholdet i uddannelsen og de 4 moduler HER

SAMLET PROGRAM:

Programmet er retreat style. Hver undervisningsdag vil variere lidt, men typisk starter vi med morgenmeditation kl. 8 og slutter dagen sidst på eftermiddagen. Midt på dagen holder vi en lidt længere frokostpause. Udvalgte aftener er der undervisning eller øvrige arrangementer.

Sidst men ikke mindst har vi lavet en fly-guide til dig, men en række tips og konkrete anbefalinger til selskaber og tidspunkter til din flyrejse. På den måde kan du nemt finde de afgange og den rute der passer dig.






ALT DETTE ER INKLUDERET I 25 DAGES PROGRAMMET:

- 24 overnatninger i smukt indrettet enkeltværelse
- 4 yogamoduler som samlet udgør en 200 timers certificeret Yin Yoga uddannelse
- Helpension med morgenmad, frokost og aftensmad i deres hyggelige restaurant
- The og lækre snacks hver formiddag og eftermiddag
- 200 timers certifikat som Yoga Alliance uddannet yogalærer
- Bali-guide fra Trine: Gode råd og tips til udflugter, ceremonier, cafeer og input om alle de skønne steder på Bali, som du først rigtig lærer at kende, når du bor her.

D. 4. - 28. november 2024 

LOKATION – DE OPTIMALE OMGIVELSER

Retreathotellet, hvor vi skal bo, ligger lige ned til en uspoleret sortsands strand på Balis østkyst. Indretningen er moderne og smagfuld, og udover en uovertruffen beliggenhed, kan du glæde dig til spektakulære solnedgange.

Alle værelser har wifi, aircondition, badekåber mv. Det er muligt at tilkøbe værelser med havudsigt (kontakt os for mere info).

Når du har fri, har du fri adgang til lap pool, stedets gym og flere områder med solsenge, så du kan koble af og lade dagens undervisning nedfælde sig.

Derudover er der selvfølgelig en smuk yogasal med alt det udstyr, vi har brug for.


MADEN

Køkkenet serverer tre daglige måltider med fokus på velsmagende sund mad med et kreativt touch af Bali. Det er muligt at få laktose, vegetarisk og glutenfri kost (aftales seperat).

Friske juicer, smoothies og diverse snacks og drikkevarer kan tilkøbes i hotellets juice- og strandbar.


UNDERVISNINGSDAGE

D. 4. - 28. november 2024, samlet 25 dage med 20 undervisningsdage og 5 reflektionsdage undervejs hvor vi mediterer sammen, deltager i ceremonier, slapper af og integrerer vores læring. 

CERTIFICERING

Alle deltagere, der gennemfører med 100% deltagelse med aflevering af den afsluttende opgave, får et certifikat ved gennemførelse af 200-timers uddannelse.

Uddannelsen er godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance. Det betyder, at du kan tage en RYT 200-timers Yoga Alliance godkendt grunduddannelse hos os, hvis du gennemfører alle 4 moduler (vol. 1 + 2 + 3 +4). Uddannelsen er internationalt anerkendt, da Trine er certificeret Yoga Teacher Trainer gennem Yoga Alliance. Dette er din garanti for kvalitet.  

Hvis du allerede er certificeret yogalærer og vil bygge en 100 eller 200 timers overbygning i Yin Yoga, tæller timerne som efteruddannelses credits hos Yoga Alliance

HVEM KAN DELTAGE

Alle med lysten til at fordybe deres Yin Yoga praksis kan deltage.

PRIS

Samlet pris inklusiv ophold i enkeltværelse, forplejning samt undervisning kr. 54.950,-

(der er mulighed for booking af dobbeltværelse. Kontakt os ved interesse)

Depositum på 14.950 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke.
Restbeløbet betales i 3 rater á 15.000,- (6 mdr. før afrejse), 15.000,- (4 mdr. før afrejse) og 10.000,- (3 mdr. før afrejse).

Vi sender betalingslink ud, når tiden nærmer sig.

TRANSPORT

Du er selv ansvarlig for at arrangere fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreat-stedet er ikke inkluderet i prisen. 

Vi hjælper dig gerne med at finde en rejsemakker blandt de andre deltagere, hvis du foretrækker at følges med en anden elev. Derudover hjælper vi gerne med afhentning i lufthavnen på Bali med chauffører, som vi kender, så hele oplevelsen bliver tryg og rar.

ANBEFALEDE FLYAFGANGE:

Der er masser af gode muligheder for at flyve billigt og hurtigt til Bali med kun 1 stop undervejs, hvis du booker i fornuftig tid.

Nedenfor er et udvalg af de afgange vi anbefaler, og de er tilpasset tidspunktet for uddannelsen start og afslutning.

Både Emirates, Qatar Airways, Singapore Airlines og Thai Airways flyver fra København med kun 1 stop undervejs, og fælles for selskaberne er at de flyver på de samme tidspunkter stort set alle dage.

Så hvis du vil forlænge dit ophold med nogen dage før eller efter din Yin uddannelse på Bali, er der gode muligheder for at blive nogen dage og nyde Bali. 

 Du kan finde inspiration i Trines Bali Guides til at tage på opdagelse.


Anbefalede afgange:
  • Qatar Airways med afgang fra KBH d. 3. november kl. 08.35, ankomst til Bali d. 4. november kl. 08.10, samme dag som uddannelsen starter op. Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 18.00 d. 28. november på afslutningsdagen, med ankomst i København kl. 06.40 d. 29. november
  • Emirates med afgang fra KBH d. 2. november kl. 14.20, ankomst til Bali d. 3. november kl. 16.30, dagen før uddannelsen starter op så du lige kan lande. Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 00.05 d. 29. november, dvs. ved midnatstid sent samme aften som uddannelsen afsluttes. Ankomst til København kl. 12.30 d. 29. november
  • Thai Airways med afgang fra KBH d. 2. november kl. 13.50, ankomst til Bali d. 3. november kl. 14.15, dagen før uddannelsen starter op så du lige kan lande. Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 16.10 d. 29. november, dvs. dagen efter uddannelsen afsluttes. Ankomst til København kl. 06.35 d. 30. november
  • Singapore Airlines med afgang fra KBH d. 2. november kl. 12.00, ankomst til Bali d. 3. november kl. 11.05, dagen før uddannelsen starter op så du lige kan lande. Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 20.15 d. 28. november på afslutningsdagen. Ankomst til København kl. 07.10 d. 29. november


REJSEGARANTI

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger de gældende rejsevejledninger. Hvis det ikke er muligt at rejse til Bali pga. rejserestriktioner, fx hvis Udenrigsministeriet farver destinationen orange eller rød, vil retreatet blive udskudt til et senere tidspunkt. Du vil altid kunne få refunderet dit retreat i situationer, hvor det måtte blive aflyst som følge heraf. Du kan derfor trygt booke dit Bali retreat hos os. 

REJSEFORSIKRING

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Det er din sikkerhed hvis du skulle blive syg eller på anden måde forhindret i at rejse.


MERE OM BALI OG REJSEN

Vi har lavet en guide med praktiske rejsetips til uddannelsen på Bali, hvor du kan finde inspiration og gode råd. Du finder den HER. Du kan også finde mere Bali inspiration på min blog HER

  

OM TRINE  

Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine Hedegaard. Trine er Yin Yoga enthusiast, og en af Danmarks bedst uddannede Yin Yogalærere. Længe før Yin Yoga blev populært herhjemme rejste jeg ud for at studere med Yin Yogaens grundlæggere, Sarah Powers og Paul Grilley. Det er nu 15 år og 5.000+ uddannelsestimer siden.

Trine har specialiseret sig i en mindful og funktionel tilgang til Yin Yogaen, hvor det ikke handler om, hvordan det ser ud, men om den indre oplevelse. Hun opmuntrer altid sine elever til at komme til yogamåtten, som de er og uden en agenda for, hvad der skal ske. Selv elsker hun at lege med stillingerne og tror ikke på rigide former, men på at vi alle kan lære at overgive os og lade kroppen guide os. Det kræver en dybere forståelse af stillingerne, og er tilgængeligt for alle kropstyper og erfaringsniveauer. 

Gennem årene har Trine undervist et tusindtals elever i yoga & meditation, og hun vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten.

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Suzee & Paul Grilley udtaler om Trine: "We are happy that Trine is teaching about skeletal variation, people need to know!"

Vil du vide mere, så læs med her.

UDTALELSER

"Det har været utrolig spændende, udbytterigt og lærerigt at deltage på Yin uddannelsen. Trine er utroligt kompetent og vidende, og jeg har kun roser tilovers for måden, som hun formidler sin store erfaring på. Det er et meget helstøbt forløb med en god variation af praksis, teori og mindfulness. Jeg har i den grad fået øjnene op for den funktionelle tilgang, hvor det at kende fokusområdet, er altafgørende for at kunne tilpasse stillingerne til egen og andres kroppe. Det har været en fornøjelse, mange tak Trine!" Vibeke Vindeløv


"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse. Det har langt overgået mine forventninger. Jeg har flere yogauddannelser bag mig, og havde jeg vidst hvor kompetent Trine er, var jeg kommet tidligere. Trines tilgang er legende, udfordrende og udforskende. Der er en god vekselvirkning mellem teori og praksis, så man får en enorm værktøjskasse med et hav af variationer af de forskellige stillinger. Som underviser er Trine utrolig inspirerende, levende og inddragende. Jeg glæder mig allerede til de næste moduler. Tak for dig Trine." Charlotte Abildtrup Ivanhoe


"Jeg kan helt klart anbefale Trines uddannelse! Jeg har taget en 100-timers Yin uddannelse et andet sted, men allerede efter de første 50 timer på volume 1 hos Trine, har jeg fået så meget mere ud af det. Trine er en fantastisk underviser. Hun er kompetent, hjertelig, grundig og smilende. Opbygningen af undervisningen har givet så god mening. Det har været legende med en god fordeling mellem teori og egen praksis. Der har været god tid til at undres og afprøve, hvad vi har gennemgået, og jeg har fået så mange variationer af stillingerne med." Kathrine Jespersen


"Enestående, sådan vil jeg beskrive Trines Yin uddannelse. Det har været som at møde en ’ny verden’ indenfor yogaen, hvor vi lærte at navigere med en dyb accept og forståelse af egne og andres kropslige begrænsninger. Trine er en utrolig vidende og kompetent underviser, der med stor visdom, leder dig gennem et veltilrettelagt forløb, hvor du lærer om dig selv, din krop og dit sind." Bente Agnethe Søgaard


"Trines undervisningsstil er vidunderlig! Hun er indlevende, nærværende, nuanceret og knus-elskelig. Det har været super lærerigt og fantastisk at deltage på Yin Yoga Uddannelsen. Jeg kendte en del til Yin Yoga på forhånd, men jeg har fået en dybere indsigt i teorien bag Yin Yoga og har fået masser af inspiration til at arbejde videre med i min egen praksis og til at tilrettelægge min undervisning. Jeg kan varmt anbefale Trines uddannelse. Uddannelsen er veltilrettelagt, grundig og giver et godt overblik." Marie Hyltén-Cavallius


"Jeg har mange Yin Yoga uddannelser bag mig, men jeg ville ønske, at jeg havde taget Trines Yin Yoga Training før de andre. Hendes dybe forståelse af Yin Yoga universet gennemsyrer uddannelsen – i både praksis og teori, så man får et fantastisk fundament. Og manualen er den bedste manual, jeg har set til dato." Lotte


"Trine har virkelig noget på hjertet – og hun deler gerne ud af sin store viden. Hun er professionel og hjertelig, og dygtig til at skabe en favnende, rummelig og varm atmosfære, hvilket styrker læringsprocessen. Uddannelsen har været indsigtsfuld og meget inspirerende. Både i forhold til egen praksis og til at lære fra sig med masser af variationsmuligheder. Jeg har også fået en dybere forståelse af sammenhængen mellem filosofi, teori, anatomi, og de enkelte øvelser." Stine Guldmann


"Det har været en super fin oplevelse at deltage på Yin uddannelsen. Den er virkelig velstruktureret, og der har været et fint flow mellem teorien om meridianerne, anatomien, de praktiske øvelser og mindfulness-delen. Jeg er simpelthen så glad for at have været med. Den har givet mig et virkelig godt overblik over både teori og praksis. Det har virkelig føltes som en gave at fordybe mig videre i Yin Yogaens univers med Trine som underviser. Hun er en indsigtsfuld og dygtig underviser. Behagelig og lyttende." Helle Lehmann


"Yin Uddannelsen har været fantastisk, intens og lærerig. Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre – og overvejer selv at tage den igen! Det har været en super mulighed for at dykke ned i Yinland med en skøn skøn lærer. Skulle jeg ønske mig noget anderledes, ville det være en længere uddannelse! Trine er inspirerende, kompetent og en dygtig formidler." Laura


"Det har været fuldstændig fantastisk at deltage på Yin Yoga Uddannelsen. Det hele har været så overordentlig professionelt. Veltilrettelagt. Dyb læring med integrering af teorien i vores egne kroppe. Det er klart den bedste uddannelse indenfor Yin Yoga, jeg har deltaget på i både ind- og udland. Trine er behagelig, dygtig og dyb. Hun skaber en god stemning og tog dejlig styring af kurset." Helle Blæsild


"Jeg kan absolut anbefale Yin Yoga Uddannelsen til andre! Det har været et virkelig godt planlagt forløb! Trine er super dygtig. Hun er grundig og dedikeret og har et fagligt meget højt niveau. Måden hun har guidet os igennem både teori og praksis, og pillet stillingerne fra hinanden, så vi kan tilpasse dem til forskellige kroppes behov, har været fantastisk." Heidi Birkemose


"Trine er meget inspirerende! Hun er en super sød og meget dygtig underviser, som har gjort stort indtryk på mig. Derudover har hun en meget dejlig rolig indflydelse på sine elever. Det har været fantastisk lærerigt. Jeg har lært at give slip på kroppen på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Tusind tak for nogle lærerige dage!" Lotte Solvang


"Det har været inspirerende og super lærerigt. Trine er en meget positiv og inspirerende underviser. Jeg vil egentlig bare gerne at DGI købte Trine som underviser på hendes uddannelsesmoduler. Det har været virkelig god undervisning, godt tilrettelagt og forståeligt med mange gode remindere." Lisbeth Danielsen


"Det har været helt fantastisk dejligt at deltage på Trines Yin Yoga Uddannelse. Der har været en rigtig god opbygning og struktur på undervisningen. Trine er bare dejlig og meget inspirerende. Hun er en dygtig formidler med en fantastisk måde at formidle både teori og praksis på. Jeg har fået et stort udbytte og kan varmt anbefale uddannelsen til andre" Lotte Tang


"Jeg synes, det har været helt fantastisk at deltage på Yin Uddannelsen. Jeg har fået et stort udbytte, meget viden og masser af guldkorn til at gå direkte hjem og bruge på mig selv og mine elever. Trine er virkelig skøn som underviser. Hun har en skøn ro, hun er dygtig, nærværende, givende, dedikeret og passioneret. Jeg er vild med hende!" Rikke Møller