Skip to content

Cart

Your cart is empty

100-timers Yin Yoga uddannelse (Vol. 1+2) på Bali, opstart d. 4. nov. 2024 - 1. restbetaling

Sale price9.000,00 kr

YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION® PÅ BALI

Kalder alle Yin-enthusiaster, som drømmer om at fordybe sig i Yin Yogaens univers kombineret med en helt uforglemmelig oplevelse af Balis natur, ritualer, traditioner og helt særlige imødekommende atmosfære, som Bali er kendt for.

Her får du vores velkendte vol. 1 + 2 som et samlet 100 timers Yin Yoga forløb retreat-style, så der er mere tid til integration og fordybelse. Timerne er godkendt af Yoga Alliance, og du kan bygge videre op til 200-timers Yin Yoga Uddannelse, når det passer dig:

På 12 dage på Bali kan du fordybe dig i Yin Yoga Lab'ets første 100-timer og mærke, hvad der sker i krop og sind, når du i ro og mag bliver guidet ned i tempo og mærker Yin-magien - så du overbevisende kan dele den med andre.

Min Bali-uddannelse kombinerer de to første velkendte Yin Yoga uddannelsesmoduler til en samlet 100-timers mindful Yin Yoga Uddannelse. Samtidig får du en uforglemmelig rejse til eksotiske Bali, hvor jeg nu har boet i over 3 år med min familie. Jeg har udvalgt et af de smukkeste steder på Bali som lokation, som jeg selv har besøgt og lært at kende, forelsket mig i og besluttede mig for at dele med dig. 


På denne 100 timers yin uddannelse dykker vi ned i både meridian-teorien, som bygger på Taoismen og den kinesiske medicins forståelse af energi samt funktionel anatomi, som er læren om, hvordan din krop bevæger sig (og nogen gange ikke bevæger sig, som du ønsker!).


Hver undervisningsdag er en kombination af teori & praksis. Vi starter dagen med guidet meditation og mindfulness refleksioner, meridianstudier og en længere Yin klasse for dagens meridianpar. Om eftermiddagen gennemgår vi dagens teori, og går derefter i yoga-lab'et for en grundig gennemgang af dagens yogastillinger og deres variationer. Dagen sluttes af med hands-on øvelser og forskellige chi-kultiverings teknikker.


I Yin Yoga Lab'et har jeg samlet det bedste, jeg har lært i en 200-timers modulopbygget Yin Yoga Uddannelse godkendt af Yoga Alliance. Her deler jeg alle mine indsigter og erfaringer med dig, så du trin-for-trin kan blive klædt på til at blive en dygtig yogalærer!   


PÅ DENNE 100 TIMERS UDDANNELSE BLIVER DU GUIDET IGENNEM:

De første 100 timer (vol. 1 + 2) af min 200 timers Yin Yoga uddannelse. Fokus på de enkelte moduler i uddannelsen er:


Modul 1:
+ Yin & Yang forståelse med udgangspunkt i den Taoistiske filosofi 
+ Meridianlære med fokus på de 12 regulære meridianer
+ Yin Yoga Lab med gennemgang af alle Yin stillingerne
+ Sekvensering: Sådan bygger du en tematiseret Yin klasse 
+ Stimulering af energiflowet gennem meridianerne med Guasha sten
+ Integration af Mindfulness i Yin Yoga

Modul 2:
+ Yin Yoga-lab med bevægelsesanalyser af alle Yin stillingerne
+ Fascia & Yin Yoga: Hvorfor er Yin Yoga godt for din mobilitet?
+ Sekvenserings- og undervisningsmetodik ud fra en funktionel tilgang
+ Yin pranayama øvelser
+ Mindfulness i Yin Yoga (fortsat)  

Du kan læse mere om indholdet i uddannelsen og begge modulerne HER


SAMLET PROGRAM:

Programmet er retreat style. Hver undervisningsdag vil variere lidt, men typisk starter vi med morgenmeditation kl. 8 og slutter dagen sidst på eftermiddagen. Midt på dagen holder vi en lidt længere frokostpause. Udvalgte aftener er der undervisning eller øvrige arrangementer.

Sidst men ikke mindst har vi lavet en fly-guide til dig som du finder nedenfor. Den indeholder en række tips og konkrete anbefalinger til selskaber og tidspunkter til din flyrejse. På den måde kan du nemt finde de afgange og den rute der passer dig.






ALT DETTE ER INKLUDERET I 12 DAGES PROGRAMMET:

- 11 overnatninger i lækkert enkeltværelse
- 2 yogamoduler som samlet udgør en 100 timers certificeret Yin Yoga uddannelse
- Helpension med morgenmad, frokost og aftensmad i retreatets hyggelige restaurant
-
Fri adgang til swimmingpools, gym og alle de lækre fællesområder
- Te og lækre snacks hver formiddag og eftermiddag
- Bali-guide fra Trine: Gode råd og tips til udflugter, ceremonier, cafeer og input om alle de ‘hemmelige’ steder på Bali, som du først lærer at kende når du bor her.

D. 4. - 15. november 2024 


LOKATION – DE OPTIMALE OMGIVELSER

Retreathotellet, hvor vi skal bo, ligger lige ned til en uspoleret sortsands strand på Balis østkyst. Indretningen er moderne og smagfuld, og udover en uovertruffen beliggenhed, kan du glæde dig til spektakulære solnedgange.

Alle værelser har wifi, aircondition, badekåber mv. Det er muligt at tilkøbe værelser med havudsigt (kontakt os for mere info).

Når du har fri, har du fri adgang til lap pool, stedets gym og flere områder med solsenge, så du kan koble af og lade dagens undervisning nedfælde sig.

Derudover er der selvfølgelig en smuk yogasal med alt det udstyr, vi har brug for.  


MADEN

Køkkenet serverer tre daglige måltider med fokus på velsmagende sund mad med et kreativt touch af Bali. Det er muligt at få laktose, vegetarisk og glutenfri kost (aftales seperat).

Friske juicer, smoothies og diverse snacks og drikkevarer kan tilkøbes i hotellets juice- og strandbar.


UNDERVISNINGSDAGE

D. 4. - 15. november 2024, samlet 12 dage/11 nætter, med 10 fulde undervisningsdage og 1 refleksionsdag midtvejs til afslapning og sightseeing alt efter, hvad du har lyst til. 

CERTIFICERING

Alle deltagere, der gennemfører med 100% deltagelse med aflevering af den afsluttende opgave, får et certifikat ved gennemførelse af 100 og/eller 200-timers uddannelse.

Uddannelsen er godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance. Det betyder, at du kan tage en RYT 200-timers Yoga Alliance godkendt grunduddannelse hos os, hvis du gennemfører alle 4 moduler (vol. 1 + 2 + 3 +4). Uddannelsen er internationalt anerkendt, da Trine er certificeret Yoga Teacher Trainer gennem Yoga Alliance. Dette er din garanti for kvalitet.  

Hvis du allerede er certificeret yogalærer og vil bygge en 100 eller 200 timers overbygning i Yin Yoga, tæller timerne som efteruddannelses credits hos Yoga Alliance.


HVEM KAN DELTAGE

Alle med lysten til at fordybe deres Yin Yoga praksis kan deltage.

PRIS

Samlet pris inklusiv ophold, fuld forplejning samt undervisning: 

Pris for enkeltværelse: kr. 27.995,- 

Pris for dobbeltværelse: kr. 47.950 kr. for 2 personer

Booking af dobbeltværelse kræver dog, at du rejser sammen med en anden, eller at vi kan finde én, du kan dele værelse med. Lad os vide, hvis du ønsker at booke et dobbeltværelse.

Depositum på 9.995 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke.
Restbeløbet betales i 2 lige store rater 4 mdr. før afrejse og 3 mdr. før afrejse.

Vi sender betalingslink ud, når tiden nærmer sig.


Uddannelserne på Bali er ikke inkluderet i rabatordningen for booking af flere moduler på samme tid.

TRANSPORT

Du er selv ansvarlig for at arrangere fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen.  

Vi hjælper dig gerne med at finde en rejsemakker blandt de andre deltagere, hvis du foretrækker at følges med en anden elev. Derudover hjælper vi gerne med afhentning i lufthavnen på Bali med chauffører, som vi kender, så hele oplevelsen bliver tryg og rar.


ANBEFALEDE FLYAFGANGE: 

Der er masser af gode muligheder for at flyve billigt til Bali med kun 1 stop undervejs, hvis du booker i fornuftig tid. Nedenfor er et udvalg af de afgange, som vi anbefaler, og de er tilpasset tidspunktet for uddannelsens start og afslutning.

Både Emirates, Qatar Airways, Singapore Airlines og Thai Airways flyver fra København med kun 1 stop undervejs, og fælles for selskaberne er, at de flyver på de samme tidspunkter stort set alle dage i ugen.

Hvis du ønsker at forlænge dit ophold med nogle dage før eller efter uddannelsen, er der gode muligheder for at blive længere tid og nyde Bali. Du kan finde inspiration i Trines Bali Guides til at tage på opdagelse.


Anbefalede afgange:
  • Qatar Airways med afgang fra KBH d. 3. november kl. 08.35, ankomst til Bali d. 4. november kl. 08.10, samme dag som uddannelsen starter op. Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 18.00 d. 15. november på afslutningsdagen, med ankomst i København kl. 06.40 d. 16. november
  • Emirates med afgang fra KBH d. 2. november kl. 14.20, ankomst til Bali d. 3. november kl. 16.30, dagen før uddannelsen starter op, så du lige kan lande, så her skal du booke en ekstra overnatning (vi hjælper dig gerne). Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 00.05 d. 16. november, dvs. ved midnatstid sent samme aften som uddannelsen afsluttes. Ankomst til København kl. 12.30 d. 17. november
  • Thai Airways med afgang fra KBH d. 2. november kl. 13.50, ankomst til Bali d. 3. november kl. 14.15, dagen før uddannelsen starter op så du lige kan lande , så her skal du booke en ekstra overnatning (vi hjælper dig gerne). Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 16.10 d. 16. november, dvs. dagen efter uddannelsen afsluttes, så her skal du selv arrangere en ekstra overnatning. Ankomst til København kl. 06.35 d. 17. november
  • Singapore Airlines med afgang fra KBH d. 2. november kl. 12.00, ankomst til Bali d. 3. november kl. 11.05, dagen før uddannelsen starter op, så du lige kan lande , så her skal du booke en ekstra overnatning (vi hjælper dig gerne). Hjemrejse med afgang fra Bali kl. 20.15 d. 15. november på afslutningsdagen. Ankomst til København kl. 07.10 d. 16. november


REJSEGARANTI

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger de gældende rejsevejledninger. Hvis det ikke er muligt at rejse til Bali pga. rejserestriktioner, fx hvis Udenrigsministeriet farver destinationen orange eller rød, vil retreatet blive udskudt til et senere tidspunkt. Du vil altid kunne få refunderet dit retreat i situationer, hvor det måtte blive aflyst som følge heraf. Du kan derfor trygt booke dit Bali retreat hos os. 

REJSEFORSIKRING

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Det er din sikkerhed hvis du skulle blive syg eller på anden måde forhindret i at rejse.


MERE OM BALI OG REJSEN

Vi har lavet en guide med praktiske rejsetips til uddannelsen på Bali, hvor du kan finde inspiration og gode råd. Du finder den HER. Du kan også finde mere Bali inspiration på min blog HER


OM TRINE  

Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg.  

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine Hedegaard, som har studeret Yin Yoga & Mindfulness meditation med Sarah Powers som sin primære lærer og personlige mentor gennem de sidste 12 år. Som den eneste i Skandinavien er Trine endorsed af Sarah som Insight Yoga lærer med speciale i Yin Yoga, Mindfulness Meditation og de indre transformationsprocesser yoga tager os på. 

Derudover har hun også studeret med Paul Grilley gennem de sidste 7 år, og fordybet sig i hans funktionelle tilgang til Yin Yoga.

Trine er en erfaren og meget vellidt underviser. I sin undervisning inddrager hun både indre og ydre allignment cues for dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære.

Vil du vide mere, så læs med her.

UDTALELSER

"Trines undervisningsstil er vidunderlig! Hun er indlevende, nærværende, nuanceret og knus-elskelig. Det har været super lærerigt og fantastisk at deltage på Yin Yoga Trainingen. Jeg kendte en del til Yin Yoga på forhånd, men jeg har fået en dybere indsigt i teorien bag Yin Yoga og har fået masser af inspiration til at arbejde videre med i min egen praksis og til at tilrettelægge min undervisning. Jeg kan varmt anbefale Trines uddannelse. Uddannelsen er veltilrettelagt, grundig og giver et godt overblik." Marie Hyltén-Cavallius

 

"Jeg har mange Yin Yoga uddannelser bag mig, men jeg ville ønske, at jeg havde taget Trines Yin Yoga Training før de andre. Hendes dybe forståelse af Yin Yoga universet gennemsyrer uddannelsen – i både praksis og teori, så man får et fantastisk fundament. Og manualen er den bedste manual, jeg har set til dato." Lotte

 

"Trine har virkelig noget på hjertet – og hun deler gerne ud af sin store viden. Hun er professionel og hjertelig, og dygtig til at skabe en favnende, rummelig og varm atmosfære, hvilket styrker læringsprocessen. Uddannelsen har været indsigtsfuld og meget inspirerende. Både i forhold til egen praksis og til at lære fra sig med masser af variationsmuligheder. Jeg har også fået en dybere forståelse af sammenhængen mellem filosofi, teori, anatomi, og de enkelte øvelser." Stine Guldmann

 

"Det har været en super fin oplevelse at deltage på Yin uddannelsen. Den er virkelig velstruktureret, og der har været et fint flow mellem teorien om meridianerne, anatomien, de praktiske øvelser og mindfulness-delen. Jeg er simpelthen så glad for at have været med. Den har givet mig et virkelig godt overblik over både teori og praksis. Det har virkelig føltes som en gave at fordybe mig videre i Yin Yogaens univers med Trine som underviser. Hun er en indsigtsfuld og dygtig underviser. Behagelig og lyttende." Helle Lehmann

 

"Det har været fantastisk at deltage på Trines Yin Yoga Training -  jeg har lært en masse. Selvom jeg havde en anden Yin Yoga uddannelse bag mig, var det et godt supplement. Mindfulness-delen gjorde særligt dybt indtryk på mig. Trine er utroligt dygtig, rummelig og med sans for detaljerne."  Laura Thomasen

 

"At deltage på Trines Yin Yoga Training har været meget inspirerende. Jeg vil klart anbefalen uddannelsen til andre. Trine er velfunderet, velforberedt, grundig og sød!" Sandra Heavey

 

"Yin Trainingen har været fantastisk, intens og lærerig. Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre – og overvejer selv at tage den igen! Det har været en super mulighed for at dykke ned i Yinland med en skøn skøn lærer. Skulle jeg ønske mig noget anderledes, ville det være en længere uddannelse! Trine er inspirerende, kompetent og en dygtig formidler." Laura

 

"Det har været fuldstændig fantastisk at deltage på Yin Yoga Trainingen. Det hele har været så overordentlig professionelt. Veltilrettelagt. Dyb læring med integrering af teorien i vores egne kroppe. Det er klart den bedste uddannelse indenfor Yin Yoga, jeg har deltaget på. Både i ind- og udland. Trine er behagelig, dygtig og dyb. Hun skaber en god stemning og tog dejlig styring af kurset." Helle Blæsild

 

"Jeg kan absolut anbefale Yin Yoga Trainingen til andre! Det har været et virkelig godt planlagt forløb! Trine er super dygtig. Hun er grundig og dedikeret og har et fagligt meget højt niveau. Måden hun har guidet os igennem både teori og praksis, og pillet stillingerne fra hinanden, så vi kan tilpasse dem til forskellige kroppes behov, har været fantastisk." Heidi Birkemose

 

"Trine er meget inspirerende! Hun er en super sød og meget dygtig underviser, som har gjort stort indtryk på mig. Derudover har hun en meget dejlig rolig indflydelse på sine elever. Det har været fantastisk lærerigt. Jeg har lært at give slip på kroppen på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Tusind tak for nogle lærerige dage!" Lotte Solvang

 

"Det har været inspirerende og super lærerigt. Trine er en meget positiv og inspirerende underviser. Jeg vil egentlig bare gerne at DGI købte Trine som underviser på begge hendes moduler. Det har været virkelig god undervisning, godt tilrettelagt og forståeligt med mange gode remindere." Lisbeth Danielsen

 

"Det har været helt fantastisk dejligt at deltage på Trines Yin Yoga Uddannelse. Der har været en rigtig god opbygning og struktur på undervisningen. Trine er bare dejlig og meget inspirerende. Hun er en dygtig formidler med en fantastisk måde at formidle både teori og praksis på. Jeg har fået et stort udbytte og kan varmt anbefale uddannelsen til andre" Lotte Tang

 

"Jeg synes, det har været helt fantastisk at deltage på Yin Uddannelsen. Jeg har fået et stort udbytte, meget viden og masser af guldkorn til at gå direkte hjem og bruge på mig selv og mine elever. Trine er virkelig skøn som underviser. Hun har en skøn ro, hun er dygtig, nærværende, givende, dedikeret og passioneret. Jeg er vild med hende!" Rikke Møller

 





  

100-timers Yin Yoga uddannelse (Vol. 1+2) på Bali, opstart d. 4. nov. 2024 - 1. restbetaling
100-timers Yin Yoga uddannelse (Vol. 1+2) på Bali, opstart d. 4. nov. 2024 - 1. restbetaling Sale price9.000,00 kr