Vi kan nu fejre 1 års jubilæum i vores Bali hus. Jeg delte lidt undervejs i byggeprocessen, der selvfølgelig bød på mange uforudsete overraskelser. Jeg lovede også at vende tilbage med billeder af det færdige hus, og nu skal det være. Nogle af nøgleordene som vi arbejdede med, da vi gik igang var, at det skulle være en sanselig, tryg base for hele familien i materialer, der kan ånde. Det er på mange måder lykkedes - og så er der selvfølgelig også alle de små ting, som nok kun vores øjne ser.
Vores hus ligger på sydkysten af Bali i en lille fiskerby tæt på Canggu, som er et af de mere kendte surfer og turist hot spots på øen. Hvis du er nysgerrig og vil med på en virtuel "housewarming", kan du kigge med nedenfor.