10 tegn på, at du er begyndt at tage dig selv alvorligt

Jo mere jeg arbejder med kvinder – og jo mere jeg selv har arbejdet med mig selv – jo tydeligere bliver det.
Det er ikke alder, der gør forskellen.
Det er, hvor villige vi er til at gå indad.
Helt fra starten af mit voksenliv har jeg ledt efter kvindelige rollemodeller.
Kvinder, der tog deres indre liv alvorligt.
Det var ikke noget, jeg fik modeleret i min barndom.
Så jeg har måttet lede.
I yogaen.
Hos lærere og mentorer.
Hos kvinder, der turde stå ved det, der var sandt for dem.
Med tiden forstod jeg, at det ikke kommer af sig selv.
Der er en stille modning, der begynder at vise sig, når vi stopper med at overhøre os selv.
Når vi lærer vores mønstre at kende.
Når vi begynder at forstå vores beskyttende dele.
Når vi arbejder med kroppen i stedet for imod den.
Det ændrer ikke bare, hvordan vi har det.
Det ændrer, hvad vi accepterer.
Hvad vi bruger vores energi på.
Hvad vi siger ja og nej til.
Her er 10 tegn, jeg gennem årene har lært at genkende, når vi begynder at tage os selv alvorligt.
Hvis du vil have dem samlet, kan du hente PDF'en her.
1. Du stopper med at forhandle med dig selv
Du overhører ikke længere din indre stemme.
Du handler tidligere.
Og betaler mindre emotionel rente.
2.Du mister appetitten på drama
Det, der før trak dig ind, føles pludselig tungt.
Højlydt. Forstyrrende.
Du vælger ro frem for intensitet.
3.Grænser bliver enklere
Du forklarer mindre.
Undskylder mindre.
“Nej tak” er en fuld sætning.
4. Indre fred bliver vigtigere end at få ret
Du stopper med at argumentere for døve ører.
Du begynder at beskytte dit nervesystem.
5. Din krop bliver din allierede
Du mærker hurtigere, hvad der er rigtigt for dig.
Og hvad det koster på energikontoen, hvis du ikke er tro mod dig selv.
6. Regulering slår viljestyrke
Du forstår, at du ikke kan presse et system i alarm til at blomstre.
Rytmer. Selvomsorg. Søvn.
Det er selvkærlighed i praksis.
7. Skyld mister sit greb
Du opdager, at mange af dine reaktioner var beskyttende dele.
Ikke fejl.
Og du ved, hvordan du tager hånd om dem.
8. Tid bliver dyrebar
Du bruger den ikke på relationer, der aktiverer dine gamle mønstre igen og igen.
Du bruger den på det, der giver mening for dig.
9. Din cirkel bliver stærkere
Der er mindre smalltalk.
Mere ærlighed.
I hepper på hinanden.
10. Du er ikke “bagud”
Du indser, at du er lige der, hvor du skal være.
I gang med at vokse ind i den viseste version af dig selv hidtil.
Måske genkender du noget af det.
Hvis du er nysgerrig på at gå videre med dit indre arbejde, kan du se de kommende forløb og retreats i yogakalenderen her.
Kærligst Trine



