Fødselsdags ritualer - og en gave til dig
Fødselsdage er noget særligt. At fejre dagen vi kom til verden. Kan det blive mere særligt? Her på Bali fejrer de ikke fødselsdag med kage og gaver, som vi har for vane, men med en ceremoni og ofringer. Uanset hvordan vi fejrer dagen, så er hver fødselsdag er en mulighed for at fejre os selv og hinanden. Fejre at vi har fået endnu en runde rundt om solen, og tiden for at reflektere over indsigter, længsler og hvad det er, der gør dig, til dig.Et par af mine favorit fødselsdags-ritualer:
Dagen du blev født: Herhjemme er det blevet en fast tradition, at jeg fortæller ungerne om dagen, de blev født. Afstemt deres alder selvfølgelig. Fra jeg blev gravid med dem, til de 'flyttede ind' sammen med os. De kender efterhånden historien ret godt men hvert år, kommer der nye nuancer på afhængigt af, hvor de er i deres liv, og hvor vi er i vores liv sammen. Har du stadig dine forældre så spørg dem, om de vil dele, hvad de husker fra dagen (og tiden omkring), du blev født.
Øje-til-øje med dig selv: Fang dit eget blik i spejlet. Tag dig tiden til at se dig selv i øjnene og bliv stille et øjeblik. Hold dit eget blik. Ikke for at checke hvordan du ser ud, men for at sende dig selv kærlig opmærksomhed. Anerkend dig selv for alt hvad du er. Det kan føles lidt akavet til en start, men lad det ikke holde dig tilbage. Det er utroligt så groundende og bevægende denne gestus er. Følelsen af virkelig at være der for dig selv.
Fortæl det til verden: Det er helt okay at fortælle verden omkring dig, at det er din fødselsdag. Hold dig ikke tilbage. Ellers kan de ikke være med til at fejre dig - sende en lykønskning, give dig et kram og fortælle dig, hvorfor de sætter pris på, at du er dig.
Hvad du ønsker...: Giv dig selv til at reflektere over, hvad du ønsker dig for dit kommende år? Hvordan ønsker du at have det? Hvordan kan du skabe mere plads til at udleve dit hjertes hvisken? Vi er her så kort. Hold dig ikke tilbage og LYT OPMÆRKSOMT.
Gratis Yin Unwind klasse til dig (tidsfølsomt link udløber d. 16. maj kl. 23:59) ❤️
Du får adgang til videoen HER