med Trine - 2 enkeltvær. tilbage

Yoga Retreat på Samsø d. 9.-11. juli, 2021 i enkeltværelse

5.500 kr

Yoga & mindfulness retreat på Samsø 

Trænger du til en velfortjent pause med rigelig tid til bare at være? Til juli kan du komme med til Samsø og lade energireserverne op i de skønneste omgivelser. Du bliver guidet med kyndig hånd gennem både yoga, meditationer og refleksioner. I pauserne kan du slappe af eller gå en tur i det grønne og nyde naturen.

Vi vil udforske forskellige udtryk af Yin: Rytmiske blide Yin pulseringer, de klassiske Yin stræk og samspillet med Slowflow Yang yoga til at skabe ro og velvære.

Program

Fredag check-in fra kl. 16 

kl. 16:30      Velkomst og blid yoga

kl. 19           Fælles middag

kl. 20:30      Aftenmeditation

Lørdag

kl. 8-9           Lækkert morgenmadsbord

kl. 9-12         Yoga-session med refleksionsøvelser

kl. 12            Frokost og pause til at gøre lige, hvad du har lyst til 

kl. 16:30-18  Yin Yoga

kl. 18:30       Fælles middag

kl. 20:30       Aftenmeditation

Søndag

kl. 8-9           Morgenmad

kl. 9-12         Yoga-session & afrunding




Stilhed og Digital Detox

Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en grænseoverskridende tanke for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være tilgængelige 24/7.


Stedet

Vi skal bo på 'Samsø Retreat', som ligger i skovbrynet ved Brattinsborg. En tolænget nyistandsat gård med en helt fantastisk stemning og ro.

Overnatning i skønne lyse værelser med eget toilet og bad. Værelserne ligger i stueetagen med udsigt til smuk natur. Der er otte dobbeltværelser og et flermandsværelse, hvis nogen gerne vil sove tre sammen. 

På førstesalen ligger yogasalen med lyse trægulve, synlige bjælker, lækkert yogaudstyr og god plads til at boltre sig på.

 

Forplejning

Vi får serveret lækker vegetarisk mad lavet med lokale økologiske grøntsager og tilbehør. Dagen starter vi med varmt vand med citron til at vække kroppen.  Morgenmaden består typisk af grød, müsli, frugt, nødder andre lækre ting. Til frokost forskellige salater med tilbehør og varme småretter som også kan bestilles som madpakke, hvis du vil ud og nyde naturen. Aftenmaden består af suppe og salater med hjemmebagt brød.

Derudover er der te, kaffe, frugt og snacks i løbet af dagen, og der er mulighed for at tilkøbe specialkaffer til en rimelig pris.

Giv os gerne besked på forhånd, hvis du har nogle fødevareallergier.

Om Trine

Hvis du er på udkig efter et sted at kultivere din indre ro, så er du kommet det rette sted. Trine har specialiseret sig i en mindful og funktionel tilgang til både Yin & Slowflow yoga, hvor den indre oplevelse betyder mere end hvordan det ser ud.

I sine klasser inkorporerer Trine sine studier indenfor mindfulness meditation, neuroscience, følelsesmæssig intelligens, fascia og forståelsen af energiflow fra Taoismen og den kinesiske medicin. Hendes intention er at give sine elever redskaber til at resette deres nervesystem og finde glæde og balance - både på og udenfor yogamåtten.

Trine arbejder med yoga og mindfulness på fuld tid som underviser, teacher trainer og mentor. Hun elsker at guide andre gennem den indre transformation som yogaen uvægerligt, tager os på, og hun integrerer gerne spirituel psykologi, glæden ved poetri, dedikation til refleksioner til at skabe større selvindsigt og hendes mangeårige studier i women's health i sin undervisning.

Trine har studeret med Sarah Powers, Paul Grilley og Trias Little gennem en årrække (4000+ Yoga Alliance godkendte timer). Gennem de sidste 10 år har Trine også flere gange årligt deltaget på meditationsretreats og fortsætter sine studier med hendes lærer og personlige mentor, Sarah Powers. Hun er i gang med en 2-årig intensiv Mindfulness uddannelse med Tara brach og Jack Kornfield. Du kan læse mere om Trine HER

Priser & det praktiske:

Alle nysgerrige på yoga og fordybelse er velkomne. Både kvinder og mænd. Kom alene - eller inviter en du holder af med på yogaretreat. 

Prisen inkluderer undervisningen, to overnatninger, og fuld forplejning som specificeret ovenfor.  

Prisen er eksl. transporten til og fra retreatstedet.

Du kan tage færgen til Samsø fra Kalundborg på Sjælland og fra Hou i Jylland. 

 

Datoer 
Retreatet afholdes d. 9.-11. juli, 2021.
Check ind fra kl. 16 om fredagen. Retreatet slutter kl. 12 om søndagen.

 

Pris

Prisen er 5.500 kr. pr. person i enkeltværelse.

 

Udtalelser

"At deltage på yogaretreatet med Trine har været rigtig dejligt på mange måder. En god begyndelse på året med et skønt fokus på eget velvære. Jeg elsker Trines måde at undervise på, den inspirerer mig på mange planer. Jeg kom hjem med fornyet energi samt gode ideer til at integrere i mit daglige liv." Helle 

"Det var skønt og inspirerende at deltage på Yogaretreatet. Både yogaen, omgivelserne og maden var fantastisk. Trine er en dejlig underviser. Kombinationen af yoga, afslapning og tid til at VÆRE var berigende. Jeg har deltaget de sidste tre år, og jeg kommer igen til næste år!" Dorthe

"At tage på retreat med Trine er en fantastisk måde at blive tanket op på! Det har gjort mig godt at tage væk fra alt, hvad der minder om hverdag og fordybe mig i yoga, spise sund mad og få frisk luft. Jeg føler mig afslappet og mærker en indre ro. Tak for nogle skønne dage!" Charlotte

"Det har været en fantastisk pause med skøn yoga. At kunne tage nogle dage ud af kalenderen til mig selv med tid til både refleksion, afslapning og yoga har været rigtigt dejligt! Trine er som altid rigtig god, dygtig og behagelig. Jeg tager hjem inspireret til at få mere ro og nærvær ind i min hverdag. Tak for en skøn tur!" Stine

Recently viewed