med Trine
Yoga & Mindfulness Retreat på Mallorca d. 22.-26. okt., i enkeltværelse - RESTBELØB
Yogini Sisterhood Retreat
Kom med på 5-dages retreat med Trine og en gruppe skønne medsøstre til smukke Mallorca og lad energireserverne op. Det er en fantastisk mulighed for at tage en time-out under lunere himmelstrøg med tid til forkælelse, afslapning og refleksion.
Hver dag vil inkludere yogasekvenser lavet med omtanke med elementer af både Yin og Mindful flow yoga, meditation, perioder med stilhed, refleksionsøvelser - og selvfølgelig tid til at dase ved poolen, nyde den smukke natur, og tage på små ture ned i den hyggelige landsby eller de omkringliggende strande.
Alle sanserne bliver forkælet, for vi skal bo på et smukt 4 stjernet retreathotel, som jeg ved, du vil elske!
Alt dette er inkluderet i retreatet
4 overnatninger på smukt boutique retreathotel i enkelt- eller dobbeltværelse
5 daglige yoga & meditationssessioner med Trine (se programmet)
Fri adgang til spa med infrarødt rum, biosauna og jacuzzi
Velkomstmiddag på ankomstdagen
Halvpension med lækker morgenmadsbuffet og vegetarisk aftensmåltid
Frugt, vand og te ad libitum gennem dagen
Programmet for retreatet
Lørdag check-in fra kl. 15 med mulighed for at nyde faciliteterne og poolen.
kl. 17-18:30 Velkomst og blid yoga til at lande på
kl. 19 Middag
kl. 21 Aftenmeditation
Søndag - Tirsdag
kl. 8-8:30 Morgenmeditation
kl. 8:30 Lækker morgenmadsbuffet
kl. 10-12:30 Slowflow Yoga-session
kl. 12:30 Pause til lige hvad du lyster
kl. 17-18:30 Mindful Yin Yoga
kl. 19 Middag
kl. 20:30 Aftenmeditation
Onsdag
kl. 8-8:30 Morgenmeditation
kl. 8:30 Morgenmadsbuffet
kl. 9:30-11 Yoga-session & farvel og tak
Stedet
Vi skal bo på et smukt 4 stjernet retreathotel på Mallorca. Stilen er boutique hotel, der ligger tilbagetrukket med en stor anrettet have med smukke blomster, fyldt med hyggelige kroge.
En 20 meter lang saltvandspool når du trænger til at blive svalet ned. Et nyt spa indvies i 2022 med biosauna, infrarødt rum og jacuzzi. Og så er der selvfølgelig en smuk yogasal.
Retreatstedet ligger i udkanten af den hyggelige landsby, Santanyi, kun 45 minutters kørsel fra lufthavnen, og en kort køretur fra nogle af Mallorcas bedste strande.
Værelserne er lækkert indrettede - selvfølgelig med eget bad og toilet. Du kan vælge mellem enkelt- eller dobbeltværelse. Alle værelser har fri wifi, aircondition, badekåber, aromaterapiprodukter mv.
Maden
Vi får serveret lækker sund vegetarisk mad kreeret af stedets kok. Maden er hovedsageligt tilberedt af lokale økologiske råvarer. Maden bliver selvfølgelig tilberedt og ryddet væk igen uden, at du behøver røre en finger.
Stilhed og Digital Detox
Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en grænseoverskridende tanke for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være på 24/7.
Om Trine
Trine er en erfaren og vellidt underviser, som har specialiseret sig i en mindful tilgang til både Yin & Slowflow Yoga og Mindfulness meditation gennem de sidste 15+ år. Hun har øje for den enkelte krops behov, og i sin undervisning inddrager hun inspiration til både dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære.
Udover ugentlige forløb og workshops, afholder Trine også sine populære Yin Yoga Uddannelser rundt om i Danmark samt yogaretreats i ind- og udland.
Trine vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten. Du kan læse mere om hende HER
Priser & det praktiske:
Dette er et women-only-retreat. Kom alene - eller tag din veninde med på retreat. Alle, der er nysgerrige på yoga og fordybelse er velkomne. Vi sørger for en dejlig atmosfære og en formidabel forplejning.
Check ind fra kl. 15 om lørdagen med mulighed for at ankomme tidligt og tilkøbe frokost. Retreatet slutter onsdag kl. 11.
Transport
Du er selv ansvarlig for at booke fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen.
Turen fra Palma de Mallorca-lufthavnen til Cal Reiet tager ca. 45 minutter. Vi er gerne behjælpelige med at arrangere fællestransport fra lufthavnen. Når vi nærmer os afrejse, sender vi mail ud med mulighed for at koordinere samkørsel fra lufthavnen, hvis du er interesseret i det, ellers koster en taxa ca. 60Euro.
REJSEGARANTI
Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger de gældende rejsevejledninger. Hvis det ikke er muligt at rejse til Spanien pga. rejserestriktioner, fx hvis Udenrigsministeriet farver destinationen orange eller rød, vil retreatet blive udskudt til et senere tidspunkt. Du vil altid kunne få refunderet dit retreat i situationer, hvor det måtte blive aflyst som følge heraf. Du kan derfor trygt booke dit Mallorca retreat hos os.
REJSEFORSIKRING
Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Det er din sikkerhed hvis du skulle blive syg eller på anden måde forhindret i at forhindret i at rejse.
Pris
Prisen er 12.750 kr. for en person i luksuriøst enkeltværelse med eget toilet og bad.
Depositum på 4.500 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke. Restbeløbet betales senest d. 15. juli 2022. Vi sender betalingslink ud på restbeløbet, når tiden nærmer sig.
Udtalelser
"Der er Yoga, som er fantastisk beroligende og gør underværker. Og så er der Trine. Der er kun én Trine. At opleve hendes formidling af yogaen har været livsforandrende for mig. Trines Yoga går dybt. I hendes undervisning balancerer hun vores fortravlede livsstil ved at guide os til at kultivere en større opmærksomhed indad. Hun formår at tilpasse stillingerne til hver enkelt elev og giver plads til, at vi mærker os selv – fremfor et idealiseret koncept af hvad yoga burde være. Bedst af det hele er Trines hjertevarme og humor – og de mennesker hun tiltrækker."
"Trines måde at undervise på er fuldkommen vidunderlig. Hun er veloplagt, omsorgsfuld, givende, professionel, empatisk og meget meget dygtig og inspirerende. Hendes yogaundervisning er en perfekt kombo af hårdt, krævende og helt blidt. Hun har masser af viden om krop, sind og mønstre, og jeg kan ikke få nok."
"Det bedste ved at have været med på retreat, har været Trine! Det har været så lærerigt, smukt og meningsfuldt på så mange planer. Jeg er fuld af begejstring over, hvordan hun har samlet det hele, varieret det og bygget det op. Jeg har lært så meget! Trines undervisning er præget af så meget kompetence, indsigt og blidhed på alle fronter. Hun er fantastisk. Af hjertet tak"
"Det har været helt fantastisk at være med Trine på retreat. Måden hun arbejder med kroppen og sindet har været fantastisk og let at gå til. Trine er utroligt dygtig og inspirerende. Hun har en fantastisk stemme, og så er hun virkelig god til at guide og lære fra sig."