Skip to content

Cart

Your cart is empty

Din Krop, Din Yoga, vol. 2 Yin Yoga Uddannelse, opstart d. 22. sep. 2024 i Vejle - DEPOSITUM

Sale price3.750,00 kr

YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION®

Lad os sammen skabe en stille revolution.

Yin Yoga er som en stille revolution i verdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg. 

Drømmer du om at fordybe dig i Yin Yogaens univers? Og vil du klædes bedst muligt på til at undervise i Yin Yoga? Så kom med og lær at sprede Yin magi. 


VOLUME 2, YIN YOGA: DIN KROP, DIN YOGA

På andet modul tager vi udgangspunkt i funktionel anatomi, som er læren om, hvordan din krop bevæger sig (og nogen gange ikke bevæger sig, som du ønsker!). Gennem en god blanding af teori og praksis, lærer du at læse kroppe, så du kan tilpasse de enkelte stillinger til eleverne - og ikke omvendt!


I en funktionel tilgang til Yin Yoga, handler det om at påvirke et ønsket fokusområde fremfor hvordan det ser ud. Intentionen med vores asana praksis er at balancere flowet af chi gennem kroppen, så vi kan høste effekten: En glad krop, indre ro, mental klarhed og glæde.

Du kan læse om hele uddannelsen og dens opbygning HER


PÅ VOL. 2 FORDYBER VI OS I FØLGENDE EMNER:

+ Vi tager udgangspunkt i Paul Grilleys funktionelle model: '14-10-7'.

Herunder gennemgang af de 14 skeletsegmenter, de 10 myofascia-grupper og de 7 arketyper indenfor Yin-stillingerne.


+ Yin Yoga-lab med bevægelsesanalyser af alle Yin stillingerne

+ Fascia & Yin Yoga: Hvorfor er Yin Yoga godt for din mobilitet?

+ Sekvenserings- og undervisningsmetodik udfra en funktionel tilgang

+ Yin pranayama øvelser

+ Mindfulness i Yin Yoga (fortsat)  


DU KAN VÆLGE AT BYGGE OP TIL 100 ELLER 200-TIMERS YIN YOGA UDDANNELSE:

Uddannelsen er modulopbygget, så du selv vælger om og hvornår, du eventuelt ønsker at bygge flere timer på. Du kan læse mere om muligheden for opbygning her.


UNDERVISNINGSGANGE

Vi mødes d. 22. - 26. september, 2024

Alle dage kl. 9-17

De resterende timer indhentes i form af læsning samt anden forberedelse før og efter modulet.  

Er der dage, hvor du er forhindret i at deltage, så kontakt os endelig, så finder vi en løsning.

CERTIFICERING

Byg en 200 timers Yin Yoga Uddannelse godkendt af Yoga Alliance i dit eget tempo. 

Uddannelsen er godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance. Det betyder, at du kan tage en RYT 200-timers Yoga Alliance godkendt grunduddannelse hos os, som er anerkendt internationalt. 

Hvis du allerede er certificeret yogalærer og vil bygge en 100 eller 200 timers overbygning i Yin Yoga, tæller timerne som efteruddannelses credits hos Yoga Alliance.

Der udstedes certifikat efter 100 og 200 timer.

Hvis du blot er interesseret i at fordybe din egen praksis og forståelse, men ikke har planer om at undervise andre, kan du tage modulet og modtage et 45 timers bekræftelse på din deltagelse. Skulle du på et senere tidspunkt ønske at blive certificeret, kan du altid tage de resterende timer

HVEM KAN DELTAGE

Modulet 'Din krop, din yoga' er for dig, der gerne vil lære, hvordan du underviser Yin Yoga fra et funktionelt afsæt fremfor et æstetisk. Fokus er på funktionel bevægelse og anatomi og at lære at læse elevernes kroppe, så du bliver en bedre Yin Yogaudøver- og -underviser.  

Max. 16 deltagere

PRIS

Samlet pris inklusiv manual Dkr. 8.750

Depositum på 3.750 kr. betales ved tilmelding.

Restbeløb på 5.000 kr. betales senest d. 1. juni 2025. Depositum refunderes ikke.

BOOK 2 MODULER OG SPAR 500 kr. 

Book 2 moduler ad gangen og spar 500 kr. Eller book alle 4 moduler og spar 5000kr. Rabatten tilbagebetales, når den sidste restbetaling er modtaget.

LOKATION

Anne Buur Studio i Vejle (gratis parkering)

    

DIN UNDERVISER

Trine Hedegaard

Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine Hedegaard. Trine er Yin Yoga enthusiast, og en af Danmarks bedst uddannede Yin Yogalærere. Længe før Yin Yoga blev populært herhjemme rejste jeg ud for at studere med Yin Yogaens grundlæggere, Sarah Powers og Paul Grilley. Det er nu 15 år og 5.000+ uddannelsestimer siden.

Trine har specialiseret sig i en mindful og funktionel tilgang til Yin Yogaen, hvor det ikke handler om, hvordan det ser ud, men om den indre oplevelse. Hun opmuntrer altid sine elever til at komme til yogamåtten, som de er og uden en agenda for, hvad der skal ske. Selv elsker hun at lege med stillingerne og tror ikke på rigide former, men på at vi alle kan lære at overgive os og lade kroppen guide os. Det kræver en dybere forståelse af stillingerne, og er tilgængeligt for alle kropstyper og erfaringsniveauer. 

Gennem årene har Trine undervist et tusindtals elever i yoga & meditation, og hun vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten.

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Suzee & Paul Grilley udtaler om Trine: "We are happy that Trine is teaching about skeletal variation, people need to know!"

Du kan læse mere om Trine her

  

UDTALELSER


"Denne 5 dages funktionelle yin yoga uddannelse burde være obligatorisk for ALLE yogalærer. Også selvom man ikke underviser yin. Trines viden om, hvad vi kan byde vores forskellige kroppe, er simpelthen sublim. Jeg er målløs over, at jeg ikke har vidst dette før nu, og AL min undervisning vil fremover blive undervist med langt større fokus på hver enkelt elev. TUSINDE tak Trine, for din visdom som du så dygtigt videregiver. Jeg er så taknemmelig." Caroline

 

"Det allerbedste og det som jeg kan bruge mest er de forskellige variationer i øvelserne og fokusområderne. Det at se på andre kroppe og få en forklaring på, hvad der sker. Trine er rigtig dygtig til at guide og forklare, og derefter give ro til at mærke de variationer, der er. Det er også rigtig godt at høre de andres refleksioner, så man virkelig kan mærke, hvor forskellige vi mennesker er. Trine er en rigtig dygtig underviser, og jeg føler hver gang, at jeg får noget med herfra." Marianne

 

"Trine er som underviser skarp, professionel, velforberedt. Det er fedt, at hun tager 100% styring på dagen, og at der er en genkendelig struktur og nogle fantastiske rammer. Jeg har fået mere kropsforståelse og et godt overblik over anatomidelen og de efterfølgende øvelser. Og så dejligt at Trine deler gavmildt ud af sin viden også i forhold til yogafilosofien" Margot

 

"Trine er helt fantastisk med sin blide rummelige person. Hun har en enorm viden om både yoga & kroppen. Hun inspirerer mig til at ville lære mere. Jeg har fået ny og dybere viden om nervesystemet og en indsigt i, hvor forskellige vores kroppe er, og hvad det betyder for yogapraksis. Vol. 2 gav mig min gnist igen." Maja


"Alt var godt! Selve tilrettelæggelsen med forberedelse før, super flot manual og Trines guiding gennem dagene. Det bedste er nok Trines spirit. Trine er tydelig, velforberedt, rolig og kompetent. Jeg føler mig beriget, næret og inspireret. Og godt klædt på til at undervise andre. Tak!" Jana

  

"Det har overrasket mig, hvor meget alt hænger sammen i kroppen rent anatomisk, og hvor forskellige vi er - også skelet- og muskelmæssigt. Det bedste ved uddannelsen er det store kendskab til kroppen, man får med. Den dybdegående gennemgang af det anatomiske, der efterfølgende bliver praktisk gennemgået. Trine er meget inspirerende og utrolig professionel." Joan


"Trine er en gave! Det har været så inspirerende med en masse aha-oplevelser, som jeg tager med mig. Jeg har fået en større forståelse for, hvor forskellige vi er, på en måde der er meget brugbar i min undervisning. Trine er levende, jordbunden og meget professionel, og hun formår at skabe en tryg læringsgruppe, hvor man bliver taget med på en indre opdagelsesrejse." Sohan

 

"Jeg tager mange indsigter med mig fra vores Yin-labs. Trods flere års arbejde med anatomi som personlig træner og yogalærer, har Trine's uddannelse i funktionel anatomi været en øjenåbner for vores forskelligheder. Trine er super passioneret, og en skøn læremester. Hun brænder for sit felt, hvilket tydeligt smitter, og man drages ind i hendes univers. Meget tillidsvækkende og empatisk.” Ditte


"Yin-uddannelsen har været fantastisk! Det har kickstartet min motivation til min egen praksis, og givet mig inspiration til at undervise med en mere funktionel og legende tilgang. Det er tydeligt at mærke, at Trine ved hvad hun taler om. Hun er en erfaren, inspirerende underviser, og man føler sig i trygge hænder hele vejen igennem". Therese

  

Din Krop, Din Yoga, vol. 2 Yin Yoga Uddannelse, opstart d. 22. sep. 2024 i Vejle - DEPOSITUM
Din Krop, Din Yoga, vol. 2 Yin Yoga Uddannelse, opstart d. 22. sep. 2024 i Vejle - DEPOSITUM Sale price3.750,00 kr