Sense-of-self, vol. 5+6 Yin Yoga Uddannelse i Kbh, opstart d. 29. april 2025. - DEPOSITUM DELT i to
YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION®
Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg.
NYHED: 100-timers Sense-of-Self - modul (vol. 5+6)
Hvordan står vi stærkt i os selv i en tid, der byder på store forandringer og usikkerhed? Vi lever i et samfund, der oplever en pandemi af disconnect. Som en overlevelsesmekanisme lever de fleste mennesker i hovedet helt dissocierede fra sig selv og deres krop.
Det resulterer i en manglende evne til at regulere os selv, en manglende evne til at stå groundede i vores sårbarhed, en manglende evne til at elske og tale pænt til os selv. Vi savner intimitet og følelsen af at høre til og søger efter en dybere mening med vores liv.
Triggere og traumer begrænser vores evne til at agere fra vores autentiske selv ifølge den yogiske filosofi. Traumeekspert Bessel Van Der Kolk refererer til, at over 80% af befolkningen har oplevet et traume på et eller andet tidspunkt i deres liv. Med andre ord kan vi antage, at de fleste kroppe i vores yogaklasser bærer forskellige former for uforløste traumer.
På Sense-Of-Self modulet kobler vi redskaberne fra 200 timers Yin Unwind® Uddannelsen med IFS (Internal Family Systems®), Somatisk embodiment, Mindfulness meditation, Self-Compassion og nyere traumeforskning.
Med udgangspunkt i yogafilosofien undersøger vi, hvordan vi trin for trin kan udvikle en større Sense-Of-Self hele vejen fra radikal selv-accept til at tage et større selv-lederskab (Jeg kalder det 5S- modellen).
Du kan læse om hele uddannelsen og dens opbygning HER
På Sense-of-Self modulet fordyber vi os i:
Self-awareness: At bygge en større selvbevidsthed som også indbefatter vores sårbarhed, stopklodser og selvsaboterende mønstre, for at kultivere en dyb accept af os selv og dem vi er.
Selv-regulering: At tune ind og tracke vores forskellige tilstande i nervesystemet for at blive attuned ved hjælp af en somatiske praksis (Yin Unwind for øvede, pranayama, berøring, meditation, self-compassion kontemplationer og mindfulness øvelser) - en vigtig forudsætning for at kunne co-regulere andre.
Selv-compassion: Den manglende brik, der giver adgang til en bedre selvregulering, så vi kan lære at balancere vores fysiske, mentale og følelsesmæssige energi mere intentionelt. At kunne omfavne vores sårbarhed og alle dele af os selv, også dem vi tidligere har forsøgt at gemme væk, så vi for alvor kan begynde at modne vores følelsesmæssige intelligens.
Selv-lederskab: Som et resultat af de foregående 3 trin begynder vi at mestre evnen til at guide os selv og tage et større selv-ansvar. Når vi tager et radikalt selvansvar, anerkender vi, at det starter med os selv, og det gælder på yogamåtten men i høj grad også uden for yogamåtten, hvad enten det er derhjemme eller på jobbet.
Socialiseren: Når vi tager et bedre selv-lederskab, kan vi begynde at tage disse kompetencer med ind i vores relationer med andre. Vi modellerer, hvordan integreret energi management transformerer stress og traumer til ro og overskud, og det er mærkbart. Vi er nemlig alle interforbundne.
At blive en dygtig Yin Unwind underviser handler ikke kun om at tilegne sig teori og viden. Det handler i høj grad også om evnen til at kunne guide dig selv og regulere dit nervesystem, så du kan være en tryg facilitator både for dine elever (eller hvem du ellers har ansvar for og interagerer med) - og selvfølgelig for dig selv.
På Sense-of-Self modulet vil du lære:
-
Somatiske praksisser til at lytte til kroppens historier, der ligger gemt i vævene
-
At kultivere en større interoceptiv opmærksomhed til balancering af nervesystemet
-
At blive bevidst om dine egne triggere og traumer
-
Hvordan du integrerer dine mindfulness færdigheder til bedre at navigere dine triggere og undgå unødigt drama
-
Self-Compassion med udgangspunkt i IFS
-
At bruge selv-energi som dit anker
-
Hvorfor et reguleret og tilpasningsdygtigt nervesystem er en forudsætning for at kunne guide andre nervesystemer intentionelt
-
Hvordan den Polyvagale teori kan integreres i din undervisning og sekvenser
-
At spotte tegn på uforløste traumer i din og dine elevers krop og adfærd
-
At facilitere et trygt og nærværende rum - både for dig selv og andre
-
Forstå hvad spirituel bypassing er - og hvordan du navigerer uden om den
På Sense-of-Self modulet vil du fordybe din praksis og kapacitet som professionel underviser. Efter dette modul får du udover en 300 timers Yin Unwind certificering, muligheden for efterfølgende at kunne kalde dig en Yin Unwind underviser og dine Yin klasser for Yin Unwind.
Inkluderet i forløbet er en 1-1 session med Trine.
Undervisninsgange:
Vi mødes fysisk d. 29. april -3. maj 2025 i København
Vi mødes fysisk igen d. 17. - 20. september 2025 i København
Imellem de to moduler mødes vi tre gange online. Datoer for disse dage meldes ud hurtigst muligt.
Forløbet afsluttes med en kortere skriftlig refleksion.
HVEM KAN DELTAGE
Uddannelsen er for dig, der allerede har gennemført vores 200-timers Yin Unwind Uddannelse. Du vil fordybe din praksis og kapacitet som professionel underviser. Efter dette modul får du udover en 300 timers Yin Unwind certificering, muligheden for efterfølgende at kunne kalde dig en Yin Unwind ® certificeret underviser og kalde dine Yin klasser for Yin Unwind ®.
Max. 18 deltagere
PRIS
Samlet pris inklusiv manualer kr. 17.000.
Depositum på 7.000 kr. betales ved tilmelding. (delt i 2: halvdelen betalt ved tilmelding senest 1. december og 2. halvdel 1. januar 2025)
Restbeløb på 10.000 kr. betales senest d. 1. februar 2025. Depositum refunderes ikke.
LOKATION
København
DIN UNDERVISER
Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine, som er Yin Yoga enthusiast, og en af Danmarks bedst uddannede Yin Yogalærere. Længe før Yin Yoga blev populært herhjemme rejste hun ud for at studere med Yin Yogaens grundlæggere, Sarah Powers og Paul Grilley. Det er nu 15 år og 5.000+ uddannelsestimer siden.
Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg. Og vælger du at fordybe dig i Yin Yogaens verden med Trine som din underviser, får du en som har gået vejen selv - og som elsker at dele ud og støtte andre på deres vej.
Trine Hedegaard er nemlig en af de første og mest veluddannede og seriøse Yin undervisere i Danmark. Før Yin yoga blev populært herhjemme rejste Trine ud for at studere Yin Yoga & Mindfulness meditation med Sarah Powers som sin primære lærer og personlige mentor. Det er nu 16+ år og 1500+ timers undervisning siden. Som den eneste i Skandinavien er Trine endorsed af Sarah som en dedikeret underviser med speciale i Yin Yoga, Mindfulness Meditation og de indre transformationsprocesser yoga tager os på.
Trine har også studeret med Paul Grilley gennem de sidste 10 år, og hun har hans endorsement til at undervise i hans funktionelle metode. På hendes lange CV står diverse yogauddannelser i Somatiske studier (1000+ timer), en 2-årig Mindfulnesslærer uddannelse med Tara Brach & Jack Kornfield, Internal Family Systems (IFS level 3), Hatha yoga (1000+ timer) Flowbaseret yoga (1000+ timer), Gravid & Efterfødselsyoga (1000+ timer), anatomiske studier. Alle hendes uddannelser er med internationalt accrediterede lærere og godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance.
Trine videreuddanner sig løbende i yoga og mindfulness, og hun har desuden studeret Somatic Experiencing med Peter Levine, den polyvagale nervesystemsteori med Stephen Porges og Deb Dana, og er dybt forankret i en traumeinformeret tilgang til krop og sind - og det at skabe et trygt rum for andre.
Gennem årene har Trine undervist et tusindtals elever i yoga & meditation, og hun vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten.
Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."
Paul & Suzee Grilley udtaler om Trine: "We are happy that Trine is teaching about skeletal variation, people need to know!"
Læs mere om Trine her.
UDTALELSER
"Det har været fantastisk at lære om Yin Pulseringerne. Hvad der står ud for mig, er Trines teoretiske forståelse og formidling af hele Yin mindsettet. Trine er meget kompetent, vidende, passioneret, behagelig og nærværende. Hendes passion for stoffet smitter, og måden vi har kombineret teori og praksis, har været fantastisk, så man også får tid til at integrere og mærke effekten. Med Trines guidance, tager jeg en ny og dybere forståelse med af, at Yin ikke bare en fysisk praksis, men en måde at være menneske og tilstede i verden på. Tusind tak for denne gang" Anette
"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse. Det har langt overgået mine forventninger. Jeg har flere yogauddannelser bag mig, og havde jeg vidst hvor kompetent Trine er, var jeg kommet tidligere. Trines tilgang er legende, udfordrende og udforskende. Der er en god vekselvirkning mellem teori og praksis, så man får en enorm værktøjskasse med et hav af variationer af de forskellige stillinger. Som underviser er Trine utrolig inspirerende, levende og inddragende. Tak for dig Trine." Charlotte Abildtrup Ivanhoe
"Det allerbedste ved Trines Yin uddannelse er kombinationen af Yin Pulseringerne og de klassiske Yin stillinger. Det har været et helt fantastisk forløb, hvor jeg har oplevet, hvordan min krop gradvist er blevet mere levende, mere sanselig og jeg går herfra med en større kropsbevidsthed. Yin universet giver pludselig mere mening. Jeg elsker, måden vi har nørdet stillingerne og fået teorien i kroppen. Trine er intet mindre end fantastisk. Fantastisk kompetent og indlevende. Hun er professionel og en dygtig formidler. Jeg mærker tydeligt vigtigheden af kontinuerlig praksis, og hvordan det påvirker min livskvalitet, min hverdag og evne til at være tilstede i nuet." Rikke G
"Jeg elsker Trines Yin-Lab med masser af nørderi, det er noget, som jeg virkelig har kunne bruge til noget. Noget af det allerbedste ved at studere med Trine er fordybelsen, den grundige gennemgang af stoffet, temaerne Trine bringer i spil, og måden hun guider på, som vi får integreret og mærker effekten i egen krop. Jeg har følt mig i virkelig gode hænder. Trine er dygtig, nærværende, kompetent, empatisk, humoristisk, og forstår at skabe et trygt læringsrum. Selv med flere uddannelser i bagagen har det været fantastisk at opleve, hvilken livsvigtig kraft yoga bidrager med, når man giver sig selv lov og tid i krop-sind-hjerte til at forstå og integrere praksissen på et dybere niveau." Ulla Svane
"Yin Pulseringerne har bundet en fin sløjfe på uddannelsen, hvor jeg forstår sammenhængen mellem Yin, den funktionelle tilgang, traditionel kinesisk medicin, nervesystemet på et nyt niveau. Trine er ikke bare dygtig og vidende, man kan mærke, at hun har stoffet dybt integreret i krop og hjerte. Det har været super lærerigt med kombinationen af selv at blive guidet og så skille stillingerne ad i Yin Lab'et. Jeg føler, at jeg er landet i min krop på en ny måde og jeg føler mig meget inspireret til at integrere det i min undervisning." Rikke Sommer
"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse, det er bare at se at komme igang! Trine er yderst kompetent og vidende, og hun har både lune og nærvær. Uddannelsen har en virkelig god struktur med indbyggede mål og delmål, som støtter læringsprocessen. Jeg har fået masser af ny viden og selvindsigt, som jeg både kan integrere i min praksis og undervisning. Det har været vidunderligt og lærerigt for både krop, sind og hjerte. Jeg fornemmer en ny Yin-balance med kombinationen af den klassiske Yin og Yin Pulseringerne." Annette Voight Hansen
"At deltage på Yin Uddannelsen med Trine har givet mig flere kompetencer til at undervise og til at sammensætte Yin yoga sekvenser med både Yin Pulseringer og de klassiske Yinstræk. Jeg har fået en stor teoretisk viden og føler også at min personlige praksis er blevet styrket og mere alsidig. Det har været inspirerende at opleve, hvordan Trine guider, hun er yderst kompetent og dygtig til at skabe en behagelig ikke-dømmende atmosfære. Tak for en grundig og kompetent uddannelse. Jeg føler mig tryg ved og klar til at undervise andre." Jana
Choose options