VENTELISTE

100-timers Yin Pulseringer (vol. 3+4) på Bali, opstart d. 13. feb. 2023 - VENTELISTE

17.950 kr

YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION®PÅ BALI

Kalder alle Yin-enthusiaster, som drømmer om at fordybe sig i Yin Yogaens univers kombineret med en helt uforglemmelig oplevelse af Balis natur, ritualer, traditioner og helt særlige imødekommende atmosfære, som Bali er kendt for.

For første gang udbyder vi nu vores 100 timers yin pulseringer som et samlet forløb på Bali.

På 12 dage på Bali kan du gøre dine drømme til virkelighed og samtidig få en helt uforglemmelig oplevelse af Balis natur, ritualer, traditioner og den helt specille ”yoga-vibe” som kun findes på Bali.


Min nye Bali-uddannelse kombinerer de 2 sidste moduler vol. 3+4 Yin Yoga uddannelsesmoduler til en samlet uddannelse, som tæller som efteruddannelses credits hos det internationale yogaforbund, Yoga Alliance, hvis du er certificeret yogalærer. Samtidig får du en enestående rejse til eksotiske Bali, hvor jeg nu har boet i over 1 år med min familie. Jeg har udvalgt et af de smukkeste steder på Bali som lokation, som jeg selv har besøgt og lært at kende, forelsket mig i og besluttede mig for at dele med dig.


Så hvis du ønsker du at uddanne dig til yogalærer, så tag med til smukke Bali og uddan dig til yogalærer i februar 2023, og få nogle ugers ekstra sommer mens vinteren topper i Danmark.  

100-TIMERS YIN YOGA PULSERINGER (VOL 3 +4)

Yin Pulseringer er rytmiske blide bevægelser, designet til at øge cirkulationen gennem kroppens væv og reducere træthed og spændinger i kroppen.


Pulseringerne fungerer som en ’chi-pumpe’, der ilter blodet, nærer og hydrerer vævene og smører leddene. Yin pulseringerne opbygger en større kropslig intelligens med et bedre samspil mellem de kropslige systemer, hvor nervesystemets evne og kapacitet til at selv-regulere understøttes.

Yin pulseringerne fungerer fantastisk i kombination med de klassiske længereholdte Yin-stræk. Indenfor begge Yin-former lærer du at arbejde med tyngdekraften som din ven for bedre at mestre kunsten at slappe af. En ting er at sætte tempoet ned for at kultivere en indre opmærksomhed i kroppen, men det er ikke nok for at slappe af.

Yin-metoden kultiverer en lytten og mærken indefter og stimulerer den proprioceptive sans, som er kroppens medfødte intelligens. Når vi bliver bedre til at mærke os selv, bliver vi også mere tilstede og opmærksomme i verden omkring os.

Du får redskaberne til at fordybe din egen Yin praksis – og du får inspiration og viden til at integrere Yin Pulseringerne i dine yogatimer.


PÅ YIN PULSERINGS MODULERNE DÆKKER VI FØLGENDE EMNER: 

+ At kultivere en større sensorisk kropsbevidsthed

+ Hvordan du arbejder med de 5 fascia-lag 

+ Hvordan du kombinerer Yin Pulseringerne med de klassiske Yin-stræk for at stimulere bindevævet bedst muligt

+ Redskaber til at arbejde mere bevidst med det autonome nervesystem

+ Hvordan du kan reducere kroniske spændinger og træthed i kroppen

+ At designe klasser der kombinerer Yin pulseringerne & klassisk Yin yoga.

+ At designe sekvenser til specifikke kropsområder (eg. lænd, hofter, skuldre og nakke)

+ Hvordan du manuelt assisterer eleverne i stillingerne (hands-on)

+ At tale Yin'sk så du kan guide dine elever ind i Yin-oplevelsen 

+ Hvordan Yin pulseringerne understøtter en pranayama- og meditations praksis

+ Integration af al den læring, du har fået igennem hele uddannelsen, så du er klædt på til at gå ud og sprede Yin-magi i verden som 100 eller 200-timers uddannet Yin Yogalærer. 

 

SAMLET PROGRAM:

Vi har samlet hele programmet til dig i en folder du kan downloade til inspiration.

Klik HER for at downloade programmet for uddannelsen.

Programmet på hver undervisningsdag vil variere, men generelt undervises der fra kl. 8.30 til 17 med indbyggede pauser og en 1 times frokostpause.

Vi har udviklet en guide til vores Bali uddannelse med al relevant praktisk information, klik HER for at se guiden.

Sidst men ikke mindst har vi lavet en fly-guide til dig, men en række tips og konkrete anbefalinger til selskaber og tidspunkter til din flyrejse. På den måde kan du nemt finde de afgange og den rute der passer dig.

Klik HER for at downloade fly-guiden.

 

ALT DETTE ER INKLUDERET I 12 DAGES PROGRAMMET:

- 11 overnatninger i lækkert enkeltværelse
- 2 yogamoduler som samlet udgør en 100 timers certificeret Yin Yoga uddannelse
- Halvpension med morgenmad og aftensmad i den hyggelige restaurant
- Fri benyttelse af de 3 swimmingpools og loungeområde
- Vand og te ad libitum gennem dagen
- 200 timers certifikat som Yoga Alliance uddannet yogalærer, hvis du allerede har vol. 1+2
- Bali-guide fra Trine: Gode råd og tips til udflugter, ceremonier, cafeer og input om alle de ‘hemmelige’ steder på Bali, som du først lærer at kende når du bor her.

D. 13. - 24. februar 2023 

LOKATION – DE OPTIMALE OMGIVELSER

Vi skal bo på et integreret smukt indrettet retreathotel. Stedet ligger i gåafstand fra havet, og der bliver rig mulighed for at gå ture på stranden, svømme og dase, når du har fri.

Retreathotellet tilbyder wellness- og spa behandlinger, og en hel unik nybygget yoga shala med en helt fantastisk atmosfære.

Du får dit eget værelse med toilet og bad, så du har dit eget personlig space, hvor det er muligt at trække dig tilbage  fordybe dig i den transformationsproces, som yogaen sætter i gang. Værelserne er unikt indrettet.

Måltiderne bliver serveret i retreathotellets hyggelige restaurant, som desuden tilbyder snacks, kokosnødder og diverse retter, der kan tilkøbes. 

UNDERVISNINGSDAGE

D. 13. - 24. februar 2023, samlet 12 dage med 10 undervisningsdage og 2 reflektionsdage undervejs hvor vi mediterer sammen, deltager i ceremonier, slapper af og integrerer vores læring.

 

Desuden vil der efterfølgende være adgang til 5 online klasser for at integrere Yin Pulseringerne, som du har lært. Nærmere info om dato og tid følger.

De resterende timer indhentes i form af læsning samt mindre opgaver.

 CERTIFICERING

Byg en 200 timers Yin Yoga Uddannelse godkendt af Yoga Alliance i dit eget tempo. 

Uddannelsen er godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance. Det betyder, at du kan tage en RYT 200-timers Yoga Alliance godkendt grunduddannelse hos os, som er anerkendt internationalt. 

Hvis du allerede er certificeret yogalærer og vil bygge en 100 eller 200 timers overbygning i Yin Yoga, tæller timerne som efteruddannelses credits hos Yoga Alliance.

Alle deltagere, der gennemfører med 100% deltagelse, får et certifikat ved gennemførelse af 100 og 200-timers uddannelse.

 

HVEM KAN DELTAGE

Hvis du ønsker at bygge en 200-timers Yoga Alliance certificeret Yin Yoga Uddannelse, anbefaler vi, at modulerne tages i rækkefølge, men dette er dog ikke et krav.

Hvis du allerede har en Yoga uddannelse, kan du også vælge at tage de 100-timers Yin Pulseringer som en selvstændig overbygning. 

PRIS

Samlet pris inklusiv ophold i enkeltværelse, fuldforplejning samt undervisning kr. 25.950,-

Depositum på 17.950 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke.
Restbeløbet på 8.000 betales senest d. 1. december, vi sender betalingslink ud pr mail.

Vi sender betalingslink ud, når tiden nærmer sig.

Uddannelserne på Bali er ikke inkluderet i rabatordningen for booking af flere moduler på samme tid.

TRANSPORT

Du er selv ansvarlig for at arrangere fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen. Vi hjælper dig gerne med at koordinere opsamling i lufthavnen på Bali, så du kommer trygt og godt frem. 

REJSEGARANTI

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger de gældende rejsevejledninger. Hvis det ikke er muligt at rejse til Bali pga. rejserestriktioner, fx hvis Udenrigsministeriet farver destinationen orange eller rød, vil uddannelsen blive udskudt til et senere tidspunkt. Du vil altid kunne få refunderet din uddannelse i situationer, hvor den måtte blive aflyst som følge heraf. Du kan derfor trygt booke din Bali uddannelse hos os. 

REJSEFORSIKRING

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Det er din sikkerhed hvis du skulle blive syg eller på anden måde forhindret i at forhindret i at rejse.

INDREJSE

Bali er igen åben for turisme, og du skal ikke i karantæne hvis du er vaccineret min. 2 gange, og kan fremvise en negativ PCR test inden afrejse.

OM TRINE  

Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg.  

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine Hedegaard, som har studeret Yin Yoga & Mindfulness meditation med Sarah Powers som sin primære lærer og personlige mentor gennem de sidste 12 år. Som den eneste i Skandinavien er Trine endorsed af Sarah som Insight Yoga lærer med speciale i Yin Yoga, Mindfulness Meditation og de indre transformationsprocesser yoga tager os på. 

Derudover har hun også studeret med Paul Grilley gennem de sidste 7 år, og fordybet sig i hans funktionelle tilgang til Yin Yoga.

Trine er en erfaren og meget vellidt underviser. I sin undervisning inddrager hun både indre og ydre allignment cues for dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære.

Vil du vide mere, så læs med her.

UDTALELSER

"Det har været fantastisk at lære om Yin Pulseringerne. Hvad der står ud for mig, er Trines teoretiske forståelse og formidling af hele Yin mindsettet. Trine er meget kompetent, vidende, passioneret, behagelig og nærværende. Hendes passion for stoffet smitter, og måden vi har kombineret teori og praksis, har været fantastisk, så man også får tid til at integrere og mærke effekten. Med Trines guidance, tager jeg en ny og dybere forståelse med af, at Yin ikke bare en fysisk praksis, men en måde at være menneske og tilstede i verden på. Tusind tak for denne gang" Anette

 

"Det allerbedste ved Trines Yin uddannelse er kombinationen af Yin Pulseringerne og de klassiske Yin stillinger. Det har været et helt fantastisk forløb, hvor jeg har oplevet, hvordan min krop gradvist er blevet mere levende, mere sanselig og jeg går herfra med en større kropsbevidsthed. Yin universet giver pludselig mere mening. Jeg elsker, måden vi har nørdet stillingerne og fået teorien i kroppen. Trine er intet mindre end fantastisk. Fantastisk kompetent og indlevende. Hun er professionel og en dygtig formidler. Jeg mærker tydeligt vigtigheden af kontinuerlig praksis, og hvordan det påvirker min livskvalitet, min hverdag og evne til at være tilstede i nuet." Rikke G

 

"Jeg har mange Yin Yoga uddannelser bag mig, men jeg ville ønske, at jeg havde taget Trines Yin Yoga Uddannelse før de andre. Hendes dybe forståelse af Yin Yoga universet gennemsyrer uddannelsen – i både praksis og teori, så man får et fantastisk fundament. Og manualen er den bedste manual, jeg har set til dato." Lotte

 

"Jeg elsker Trines Yin-Lab med masser af nørderi, det er noget, som jeg virkelig har kunne bruge til noget. Noget af det allerbedste ved at studere med Trine er fordybelsen, den grundige gennemgang af stoffet, temaerne Trine bringer i spil, og måden hun guider på, som vi får integreret og mærker effekten i egen krop. Jeg har følt mig i virkelig gode hænder. Trine er dygtig, nærværende, kompetent, empatisk, humoristisk, og forstår at skabe et trygt læringsrum. Selv med flere uddannelser i bagagen har det været fantastisk at opleve, hvilken livsvigtig kraft yoga bidrager med, når man giver sig selv lov og tid i krop-sind-hjerte til at forstå og integrere praksissen på et dybere niveau." Ulla Svane

 

"Yin Pulseringerne har bundet en fin sløjfe på uddannelsen, hvor jeg forstår sammenhængen mellem Yin, den funktionelle tilgang, traditionel kinesisk medicin, nervesystemet på et nyt niveau. Trine er ikke bare dygtig og vidende, man kan mærke, at hun har stoffet dybt integreret i krop og hjerte. Det har været super lærerigt med kombinationen af selv at blive guidet og så skille stillingerne ad i Yin Lab¨et. Jeg føler, at jeg er landet i min krop på en ny måde og jeg føler mig meget inspireret til at integrere det i min undervisning." Rikke Sommer 

 

"Det har været fantastisk at deltage på Trines Yin Yoga Uddannelse -  jeg har lært en masse. Selvom jeg havde en anden Yin Yoga uddannelse bag mig, var det et godt supplement. Mindfulness-delen gjorde særligt dybt indtryk på mig. Trine er utroligt dygtig, rummelig og med sans for detaljerne."  Laura Thomasen

 

"Yin Uddannelsen har været fantastisk, intens og lærerig. Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre – og overvejer selv at tage den igen! Det har været en super mulighed for at dykke ned i Yinland med en skøn skøn lærer. Skulle jeg ønske mig noget anderledes, ville det være en længere uddannelse! Trine er inspirerende, kompetent og en dygtig formidler." Laura

 

"Det har været fuldstændig fantastisk at deltage på Yin Yoga Uddannelsen. Det hele har været så overordentlig professionelt og veltilrettelagt. Dyb læring med integrering af teorien i vores egne kroppe. Det er klart den bedste uddannelse indenfor Yin Yoga, jeg har deltaget på. Både i ind- og udland. Trine er behagelig, dygtig og dyb. Hun skaber en god stemning og tog dejlig styring af kurset." Helle Blæsild

 

"Jeg kan varmt anbefale Trines Yin Uddannelse, det er bare at se at komme igang! Trine er yderst kompetent og vidende, og hun har både lune og nærvær. Uddannelsen har en virkelig god struktur med indbyggede mål og delmål, som støtter læringsprocessen. Jeg har fået masser af ny viden og selvindsigt, som jeg både kan integrere i min praksis og undervisning. Det har været vidunderligt og lærerigt for både krop, sind og hjerte. Jeg fornemmer en ny Yin-balance med kombinationen af den klassiske Yin og Yin Pulseringerne" Annette Voight Hansen

 

"At deltage på Yin Uddannelsen med Trine har givet mig flere kompetencer til at undervise og til at sammensætte Yin yoga sekvenser med både Yin Pulseringer og de klassiske Yinstræk. Jeg har fået en stor teoretisk viden og føler også at min personlige praksis er blevet styrket og mere alsidig. Det har været inspirerende at opleve, hvordan Trine guider, hun er yderst kompetent og dygtig til at skabe en behagelig ikke-dømmende atmosfære. Tak for en grundig og kompetent uddannelse. Jeg føler mig tryg ved og klar til at undervise andre." Jana

 

"Trine er meget inspirerende! Hun er en super sød og meget dygtig underviser, som har gjort stort indtryk på mig. Derudover har hun en meget dejlig rolig indflydelse på sine elever. Det har været fantastisk lærerigt. Jeg har lært at give slip på kroppen på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Tusind tak for nogle lærerige dage!" Lotte Solvang

 

"Det har været inspirerende og super lærerigt. Trine er en meget positiv og inspirerende underviser. Jeg vil egentlig bare gerne at DGI købte Trine som underviser på begge hendes moduler. Det har været virkelig god undervisning, godt tilrettelagt og forståeligt med mange gode remindere." Lisbeth Danielsen

 

"Det har været helt fantastisk dejligt at deltage på Trines Yin Yoga Uddannelse. Der har været en rigtig god opbygning og struktur på undervisningen. Trine er bare dejlig og meget inspirerende. Hun er en dygtig formidler med en fantastisk måde at formidle både teori og praksis på. Jeg har fået et stort udbytte og kan varmt anbefale uddannelsen til andre" Lotte Tang

 

"Jeg synes, det har været helt fantastisk at deltage på Yin Uddannelsen. Jeg har fået et stort udbytte, meget viden og masser af guldkorn til at gå direkte hjem og bruge på mig selv og mine elever. Trine er virkelig skøn som underviser. Hun har en skøn ro, hun er dygtig, nærværende, givende, dedikeret og passioneret. Jeg er vild med hende!" Rikke Møller

 

 

 

 

 

  

Recently viewed