Wise Yogini Bali Retreat d. 8.-14. marts 2025, for 2 pers. i db. værelse - DEPOSITUM
Bali Yoga Retreat
Kom med og mærk hvad der sker, når du sætter tempoet ned på Bali. At tage på retreat, er mere end bare en pause, det er en oplevelse af at komme tættere på dig selv og det, der giver mest mening for dig. Når vi kommer ned i gear, kan vi nemlig meget bedre mærke os selv – og hvad der betyder mest for os.
Bali siges at guide os i bedre kontakt med vores hjertes hvisken.
Hver dag vil indeholde sekvenser med både Yin og Slowflow yoga, guidede meditationer, perioder med stilhed og refleksionsøvelser. Du får selvfølgelig også god tid til at dase ved poolen, læse en bog, gå ture ned ved den nærliggende sortsands strand og til at nyde en kold kokosnød i skyggen.
Alt dette er inkluderet i retreatet
- 6 overnatninger i lækkert enkeltværelse
- Daglige yoga- & meditationssessioner med Trine (se programmet)
- Inspiration og redskaber til at gøre din yogapraksis din egen
- Rolige omgivelser med direkte adgang til paddleboarding i floden
- 5 min. gang til sortsands strand med mulighed for at tilkøbe surfing lektioner
- Velkomstdrink ved ankomst
- Fuld forplejning med lækker morgenmadsbuffet, frokost og aftensmåltid
- Eftermiddagste med frugt og snacks
- Filtreret vand ad libitum
- Kropsbehandlinger kan tilkøber
- Swimmingpool med udsigt til floden
Programmet for retreatet
Lørdag check-in fra kl. 15
kl. 17-18:30 Velkomst og blid yoga
kl. 18:30 Middag
kl. 20:30 Aftenmeditation
Søndag - torsdag
kl. 7:30-8:30 Morgenmeditation og morgensider
kl. 8:30 Lækker morgenmadsbuffet
kl. 10-12 Slowflow Yoga-session
kl. 13 Frokost + pause
kl. 16:30-18 Wise Yogini circle & Yin Unwind
kl. 18:30 Middag
kl. 20:30 Aftenmeditation
Fredag
kl. 8-8:30 Morgenmeditation
kl. 8:30 Morgenmadsbuffet
kl. 10-12 Yoga-session & farvel og på gensyn!
Stilhed og Digital Detox
Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en smule grænseoverskridende for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være på 24/7.
Stedet
Vi skal bo på et nybygget retreatsted i smukke omgivelser væk fra Balis hustle og bustle. Du kan vælge mellem enkelt- eller dobbeltværelse. Alle værelser har fri wifi, aircondition, badekåber mv, samt en lille privat terrasse.
Dyp dig i poolen, når du trænger til at blive svalet ned. Stranden ligger kun 5 minutters gang fra hotellet. Og så er der selvfølgelig en smuk yogasal med udsigt til alt det grønne og den nærliggende flod.
Vi har retreat-hotellet helt for os selv.
Maden
Vi får serveret lækker sund vegetarisk mad kreeret af stedets kok. Maden bliver selvfølgelig tilberedt og ryddet væk igen uden, at du behøver røre en finger. Du får serveret tre daglige måltider plus eftermiddagste og vand ad libitum.
Om Trine
Hvis du er på udkig efter et sted at kultivere din indre ro, så er du kommet det rette sted. Trine har specialiseret sig i en mindful og funktionel tilgang til både Yin & Slowflow yoga, hvor den indre oplevelse betyder mere end, hvordan det ser ud.
I sine klasser inkorporerer Trine sine studier indenfor mindfulness meditation, neuroscience, følelsesmæssig intelligens, fascia og forståelsen af energiflow fra Taoismen og den kinesiske medicin. Hendes intention er at give sine elever redskaber til at resette deres nervesystem og finde glæde og balance - både på og udenfor yogamåtten.
Trine elsker at guide andre gennem den indre transformation som yogaen, tager os på, og hun integrerer gerne sin glæde ved poesi, refleksioner til at skabe større selvindsigt og hendes mangeårige studier i women's health i sin undervisning.
Udover workshops og retreats, afholder Trine også sin populære Yin Uddannelse: EN STILLE REVOLUTION rundt om i Danmark og på Bali, hvor hun pt. bor med sin familie.
Trine vil elske at byde dig velkommen på yogamåtten. Du kan læse mere om hende HER
Sommerstemning på Bali året rundt
Glæd dig til subtropisk sommerstemning. På Bali er det sommer året rundt. I marts ligger gennemsnits temperaturen på 26-28 grader og i gns. 10 solskinstimer om dagen. Læs mere om vejret på Bali HER
Vi sender en velkomstmail med pakkeliste i god tid inden afgang.
Priser & det praktiske:
Retreat er for kvinder (sorry guys!). Kom alene - eller tag et af dine hjertemennesker med på retreat. Vi sørger for en dejlig atmosfære og en formidabel forplejning.
Check ind fra kl. 15 om lørdagen. Retreatet slutter kl. 12 om fredagen.
Pris
Earlybird prisen er 21.995 kr. for dobbeltværelse for 2 personer, der booker sammen. Værelserne har eget toilet, bad og terrasse. Earlybird prisen gælder indtil d. 1. november. Derefter er prisen 23.995 kr.
Depositum på 9.995 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke. Restbeløbet betales senest d. 1. november. Vi sender betalingslink ud, når tiden nærmer sig
Transport
Du er selv ansvarlig for at arrangere fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen, men vi hjælper meget gerne med at koordinere afhentning i lufthavnen eller fra Canggu.
Rejsegaranti
Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger de gældende rejsevejledninger. Hvis det ikke er muligt at rejse til Bali pga. rejserestriktioner, fx hvis Udenrigsministeriet farver destinationen orange eller rød, vil retreatet blive udskudt til et senere tidspunkt. Du vil altid kunne få refunderet dit retreat i situationer, hvor det måtte blive aflyst som følge heraf. Du kan derfor trygt booke dit Bali retreat hos os.
Rejseforsikring
Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Det er din sikkerhed hvis du skulle blive syg eller på anden måde forhindret i at forhindret i at rejse.
.
Udtalelser
"Der er Yoga, som er fantastisk beroligende og gør underværker. Og så er der Trine. Der er kun én Trine. At opleve hendes formidling af yogaen har været livsforandrende for mig. Trines Yoga går dybt. I hendes undervisning balancerer hun vores fortravlede livsstil ved at guide os til at kultivere en større opmærksomhed indad. Hun formår at tilpasse stillingerne til hver enkelt elev og giver plads til, at vi mærker os selv – fremfor et idealiseret koncept af hvad yoga burde være. Bedst af det hele er Trines hjertevarme og humor – og de mennesker hun tiltrækker." Julie
"Trines måde at undervise på er fuldkommen vidunderlig. Hun er veloplagt, omsorgsfuld, givende, professionel, empatisk og meget meget dygtig og inspirerende. Hendes yogaundervisning er en perfekt kombo af hårdt, krævende og helt blidt. Hun har masser af viden om krop, sind og mønstre, og jeg kan ikke få nok." Julia
"Det bedste ved at have været med på retreat, har været Trine! Det har været så lærerigt, smukt og meningsfuldt på så mange planer. Jeg er fuld af begejstring over, hvordan hun har samlet det hele, varieret det og bygget det op. Jeg har lært så meget! Trines undervisning er præget af så meget kompetence, indsigt og blidhed på alle fronter. Hun er fantastisk. Af hjertet tak" Patricia
"Det har været helt fantastisk at være med Trine på retreat. Måden hun arbejder med kroppen og sindet har været fantastisk og let at gå til. Trine er utroligt dygtig og inspirerende. Hun har en fantastisk stemme, og så er hun virkelig god til at guide og lære fra sig." Mette
"At deltage på yogaretreatet med Trine har været rigtig dejligt på mange måder. En god begyndelse på året med et skønt fokus på eget velvære. Jeg elsker Trines måde at undervise på, den inspirerer mig på mange planer. Jeg kom hjem med fornyet energi samt gode ideer til at integrere i mit daglige liv." Helle
"Det var skønt og inspirerende at deltage på Yoga & Spa Retreatet. Både yogaen, spa’et og maden var fantastisk. Trine er en dejlig underviser. Kombinationen af yoga, afslapning og tid til at VÆRE var berigende. Jeg har deltaget de sidste tre år, og jeg kommer igen til næste år!" Dorthe
"At tage på retreat med Trine er en fantastisk måde at blive tanket op på! Det har gjort mig godt at tage væk fra alt, hvad der minder om hverdag og fordybe mig i yoga, spise sund mad og få frisk luft. Jeg føler mig afslappet og mærker en indre ro. Tak for nogle skønne dage!" Charlotte
"Det har været en fantastisk pause med skøn yoga. At kunne tage nogle dage ud af kalenderen til mig selv med tid til både refleksion, afslapning og yoga har været rigtigt dejligt! Trine er som altid rigtig god, dygtig og behagelig. Jeg tager hjem inspireret til at få mere ro og nærvær ind i min hverdag. Tak for en skøn tur!" Stine
Choose options