VENTELISTE

200-timers Yin Yoga Uddannelse på Bali, opstart d. 30. jan. 2023 - VENTELISTE

14.950 kr

YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION® PÅ BALI

Kalder alle Yin-enthusiaster, som drømmer om at fordybe sig i Yin Yogaens univers kombineret med en helt uforglemmelig oplevelse af Balis natur, ritualer, traditioner og helt særlige imødekommende atmosfære, som Bali er kendt for.

For første gang udbyder vi nu vores velkendte 200 timers Yin Yoga uddannelse, som er godkendt af Yoga Alliance retreat-style, så der er endnu mere tid til integration og fordybelse:

På 26 dage på Bali kan du komme med i Yin Yoga Lab'et og mærke, hvad der sker, når du i ro og mag bliver guidet ned i tempo og på egen krop og sind mærker effekten af Yin Yoga - så du overbevisende kan lære at sprede Yin magien til andre.

Min nye Bali-uddannelse kombinerer mine 4 velkendte Yin Yoga uddannelsesmoduler til en samlet uddannelse retreat-style, som certificerer dig som yogalærer igennem Yoga Alliance, det internationale yogaforbund. Samtidig får du en enestående rejse til hjertevarme Bali, hvor jeg nu har boet i over 1 år med min familie. Jeg har udvalgt et af de smukkeste steder på Bali som lokation, som jeg selv har besøgt og lært at kende, forelsket mig i og glæder mig til at dele med dig. 

På denne 200-timers yin uddannelse dykker vi ned i både meridian-teorien, som bygger på Taoismen og den kinesiske medicins forståelse af energi samt funktionel anatomi, som er læren om, hvordan din krop bevæger sig (og nogen gange ikke bevæger sig, som du ønsker!). Vi fordyber os desuden i Yin Pulseringerne, som er rytmiske blide bevægelser, designet til at øge cirkulationen gennem kroppens væv og reducere træthed og spændinger i kroppen.

Hver undervisningsdag er en kombination af teori & praksis. Vi starter dagen med guidet meditation og mindfulness refleksioner, meridianstudier og en længere Yin klasse for dagens meridianpar. Om eftermiddagen gennemgår vi dagens teori, og går derefter i yoga-lab'et for en grundig gennemgang af dagens yogastillinger og deres variationer. Dagen sluttes af med hands-on øvelser og forskellige chi-kultiverings teknikker.

I Yin Yoga Lab'et har jeg samlet det bedste, jeg har lært i en 200-timers modulopbygget Yin Yoga Uddannelse godkendt af Yoga Alliance. Her deler jeg alle mine indsigter og erfaringer med dig, så du trin-for-trin kan blive klædt på til at blive en dygtig yogalærer!     

PÅ DENNE 200 TIMERS UDDANNELSE BLIVER DU GUIDET IGENNEM:

Alle de 4 velkendte moduler i min 200-timers uddannelse retreat-style. Fokus på de enkelte moduler i uddannelsen er:

Modul 1:
+ Yin & Yang forståelse med udgangspunkt i den Taoistiske filosofi 
+ Meridianlære med fokus på de 12 regulære meridianer
+ Yin Yoga Lab med gennemgang af alle Yin stillingerne
+ Sekvensering: Sådan bygger du en tematiseret Yin klasse 
+ Stimulering af energiflowet gennem meridianerne med Guasha sten
+ Integration af Mindfulness i Yin Yoga

Modul 2:
+ Yin Yoga-lab med bevægelsesanalyser af alle Yin stillingerne
+ Fascia & Yin Yoga: Hvorfor er Yin Yoga godt for din mobilitet?
+ Sekvenserings- og undervisningsmetodik ud fra en funktionel tilgang
+ Yin pranayama øvelser
+ Mindfulness i Yin Yoga (fortsat)  

Modul 3:
+ At kultivere en større sensorisk kropsbevidsthed
+ Hvordan du arbejder med de 5 fascia-lag 
+ Redskaberne til at kombinere Yin Pulseringerne med de klassiske Yin-stræk for at stimulere de dybere bindevæv
+ Teknikkerne til at arbejde mere bevidst med det somatiske nervesystem
+ Hvordan du kan reducere kroniske spændinger og træthed i kroppen
+ Om samspillet mellem Yin Yogaen og de kropslige systemer.

Modul 4:
+ At designe klasser der kombinerer Yin pulseringer & Yin yoga.
+ At designe sekvenser til specifikke kropsområder (eg. lænd, hofter, skuldre og nakke)
+ Hvordan du manuelt assisterer eleverne i stillingerne (hands-on) 
+ At tale Yin'sk så du kan guide dine elever ind i Yin-oplevelsen 
+ Hvordan Yin pulseringerne påvirker balancen (vestibulærsansen) og nervesystemet, og understøtter en pranayama- og meditations praksis.

Du kan læse mere om indholdet i uddannelsen og de 4 moduler HER

SAMLET PROGRAM:

Vi har samlet hele programmet til dig i en folder du kan downloade til inspiration.

Klik HER for at downloade programmet for uddannelsen.

Programmet på hver undervisningsdag vil variere, men generelt undervises der fra kl. 8.30 til 17 med indbyggede pauser og en 1 times frokostpause.

Vi har udviklet en guide til vores Bali uddannelse med al relevant praktisk information, klik HER for at se guiden.

Sidst men ikke mindst har vi lavet en fly-guide til dig, men en række tips og konkrete anbefalinger til selskaber og tidspunkter til din flyrejse. På den måde kan du nemt finde de afgange og den rute der passer dig.

Klik HER for at downloade fly-guiden.

 

ALT DETTE ER INKLUDERET I 26 DAGES PROGRAMMET:

- 25 overnatninger i smukt indrettet enkeltværelse
- 4 yogamoduler som samlet udgør en 200 timers certificeret Yin Yoga uddannelse
- Halvpension med morgenmad og aftensmad i deres hyggelige restaurant
- Frugt, vand og te ad libitum gennem dagen
- 200 timers certifikat som Yoga Alliance uddannet yogalærer
- Bali-guide fra Trine: Gode råd og tips til udflugter, ceremonier, cafeer og input om alle de skønne steder på Bali, som du først rigtig lærer at kende, når du bor her.

D. 30. januar - 24. februar 2023 

LOKATION – DE OPTIMALE OMGIVELSER

Vi skal bo på et integreret smukt indrettet retreathotel. Stedet ligger i gåafstand fra havet, og der bliver rig mulighed for at gå ture på stranden, svømme og dase, når du har fri.

Retreathotellet tilbyder wellness- og spa behandlinger, og en hel unik nybygget yoga shala med en helt fantastisk atmosfære.

Du får dit eget værelse med toilet og bad, så du har dit eget personlig space, hvor det er muligt at trække dig tilbage  fordybe dig i den transformationsproces, som yogaen sætter i gang. Værelserne er unikt indrettet.

Måltiderne bliver serveret i retreathotellets hyggelige restaurant, som desuden tilbyder snacks, kokosnødder og diverse retter, der kan tilkøbes. 

UNDERVISNINGSDAGE

D. 30. januar - 24. februar 2023, samlet 26 dage med 20 undervisningsdage og 6 reflektionsdage undervejs hvor vi mediterer sammen, deltager i ceremonier, slapper af og integrerer vores læring. 

CERTIFICERING

Du bliver certificeret som 200 timers Yin Yoga uddannet lærer hos det internationale yogaforbund, Yoga Alliance. De 200-timers Yin Yoga uddannelser tæller også som efteruddannelses credits hos Yoga Alliance, hvis du allerede er certificeret yogalærer. Alle deltager, der gennemfører med 100% deltagelse, får et certifikat.

HVEM KAN DELTAGE

Alle med lysten til at fordybe deres Yin Yoga praksis kan deltage.

PRIS

Samlet pris inklusiv ophold i enkeltværelse, forplejning samt undervisning kr. 49.950,-

Depositum på 14.950 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke.
Restbeløbet betales i 3 rater á 11.000,- (4 mdr. før afrejse), 12.000,- (3 mdr. før afrejse) og 12.000,- (2 mdr. før afrejse).

Vi sender betalingslink ud, når tiden nærmer sig.

TRANSPORT

Du er selv ansvarlig for at arrangere fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreat-stedet er ikke inkluderet i prisen. Vi hjælper dig gerne med at koordinere opsamling i lufthavnen på Bali, så du kommer trygt og godt frem. 

REJSEGARANTI

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger de gældende rejsevejledninger. Hvis det ikke er muligt at rejse til Bali pga. rejserestriktioner, fx hvis Udenrigsministeriet farver destinationen orange eller rød, vil uddannelsen blive udskudt til et senere tidspunkt. Du vil altid kunne få refunderet din uddannelse i situationer, hvor den måtte blive aflyst som følge heraf. Du kan derfor trygt booke din Bali uddannelse hos os. 

REJSEFORSIKRING

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Det er din sikkerhed hvis du skulle blive syg eller på anden måde forhindret i at forhindret i at rejse.

INDREJSE

Bali er igen åben for turisme, og du skal ikke i karantæne hvis du er vaccineret min. 2 gange, og kan fremvise en negativ PCR test inden afrejse.

OM TRINE  

Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg.  

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine Hedegaard, som har studeret Yin Yoga & Mindfulness meditation med Sarah Powers som sin primære lærer og personlige mentor gennem de sidste 12 år. Som den eneste i Skandinavien er Trine endorsed af Sarah som Insight Yoga lærer med speciale i Yin Yoga, Mindfulness Meditation og de indre transformationsprocesser yoga tager os på. 

Derudover har hun også studeret med Paul Grilley gennem de sidste 7 år, og fordybet sig i hans funktionelle tilgang til Yin Yoga.

Trine er en erfaren og meget vellidt underviser. I sin undervisning inddrager hun både indre og ydre allignment cues for dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære.

Vil du vide mere, så læs med her.

UDTALELSER

"Trines undervisningsstil er vidunderlig! Hun er indlevende, nærværende, nuanceret og knus-elskelig. Det har været super lærerigt og fantastisk at deltage på Yin Yoga Trainingen. Jeg kendte en del til Yin Yoga på forhånd, men jeg har fået en dybere indsigt i teorien bag Yin Yoga og har fået masser af inspiration til at arbejde videre med i min egen praksis og til at tilrettelægge min undervisning. Jeg kan varmt anbefale Trines uddannelse. Uddannelsen er veltilrettelagt, grundig og giver et godt overblik." Marie Hyltén-Cavallius

 

"Jeg har mange Yin Yoga uddannelser bag mig, men jeg ville ønske, at jeg havde taget Trines Yin Yoga Training før de andre. Hendes dybe forståelse af Yin Yoga universet gennemsyrer uddannelsen – i både praksis og teori, så man får et fantastisk fundament. Og manualen er den bedste manual, jeg har set til dato." Lotte

 

"Trine har virkelig noget på hjertet – og hun deler gerne ud af sin store viden. Hun er professionel og hjertelig, og dygtig til at skabe en favnende, rummelig og varm atmosfære, hvilket styrker læringsprocessen. Uddannelsen har været indsigtsfuld og meget inspirerende. Både i forhold til egen praksis og til at lære fra sig med masser af variationsmuligheder. Jeg har også fået en dybere forståelse af sammenhængen mellem filosofi, teori, anatomi, og de enkelte øvelser." Stine Guldmann

 

"Det har været en super fin oplevelse at deltage på Yin uddannelsen. Den er virkelig velstruktureret, og der har været et fint flow mellem teorien om meridianerne, anatomien, de praktiske øvelser og mindfulness-delen. Jeg er simpelthen så glad for at have været med. Den har givet mig et virkelig godt overblik over både teori og praksis. Det har virkelig føltes som en gave at fordybe mig videre i Yin Yogaens univers med Trine som underviser. Hun er en indsigtsfuld og dygtig underviser. Behagelig og lyttende." Helle Lehmann

 

"Det har været fantastisk at deltage på Trines Yin Yoga Training -  jeg har lært en masse. Selvom jeg havde en anden Yin Yoga uddannelse bag mig, var det et godt supplement. Mindfulness-delen gjorde særligt dybt indtryk på mig. Trine er utroligt dygtig, rummelig og med sans for detaljerne."  Laura Thomasen

 

"At deltage på Trines Yin Yoga Training har været meget inspirerende. Jeg vil klart anbefalen uddannelsen til andre. Trine er velfunderet, velforberedt, grundig og sød!" Sandra Heavey

 

"Yin Trainingen har været fantastisk, intens og lærerig. Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre – og overvejer selv at tage den igen! Det har været en super mulighed for at dykke ned i Yinland med en skøn skøn lærer. Skulle jeg ønske mig noget anderledes, ville det være en længere uddannelse! Trine er inspirerende, kompetent og en dygtig formidler." Laura

 

"Det har været fuldstændig fantastisk at deltage på Yin Yoga Trainingen. Det hele har været så overordentlig professionelt. Veltilrettelagt. Dyb læring med integrering af teorien i vores egne kroppe. Det er klart den bedste uddannelse indenfor Yin Yoga, jeg har deltaget på. Både i ind- og udland. Trine er behagelig, dygtig og dyb. Hun skaber en god stemning og tog dejlig styring af kurset." Helle Blæsild

 

"Jeg kan absolut anbefale Yin Yoga Trainingen til andre! Det har været et virkelig godt planlagt forløb! Trine er super dygtig. Hun er grundig og dedikeret og har et fagligt meget højt niveau. Måden hun har guidet os igennem både teori og praksis, og pillet stillingerne fra hinanden, så vi kan tilpasse dem til forskellige kroppes behov, har været fantastisk." Heidi Birkemose

 

"Trine er meget inspirerende! Hun er en super sød og meget dygtig underviser, som har gjort stort indtryk på mig. Derudover har hun en meget dejlig rolig indflydelse på sine elever. Det har været fantastisk lærerigt. Jeg har lært at give slip på kroppen på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Tusind tak for nogle lærerige dage!" Lotte Solvang

 

"Det har været inspirerende og super lærerigt. Trine er en meget positiv og inspirerende underviser. Jeg vil egentlig bare gerne at DGI købte Trine som underviser på begge hendes moduler. Det har været virkelig god undervisning, godt tilrettelagt og forståeligt med mange gode remindere." Lisbeth Danielsen

 

"Det har været helt fantastisk dejligt at deltage på Trines Yin Yoga Uddannelse. Der har været en rigtig god opbygning og struktur på undervisningen. Trine er bare dejlig og meget inspirerende. Hun er en dygtig formidler med en fantastisk måde at formidle både teori og praksis på. Jeg har fået et stort udbytte og kan varmt anbefale uddannelsen til andre" Lotte Tang

 

"Jeg synes, det har været helt fantastisk at deltage på Yin Uddannelsen. Jeg har fået et stort udbytte, meget viden og masser af guldkorn til at gå direkte hjem og bruge på mig selv og mine elever. Trine er virkelig skøn som underviser. Hun har en skøn ro, hun er dygtig, nærværende, givende, dedikeret og passioneret. Jeg er vild med hende!" Rikke Møller

 

 

 

 

 

  

Recently viewed